Sikkerhedsrepræsentanter er usikre
Medarbejdere med et dårligt psykisk arbejdsmiljø, kan ikke være sikre på, at deres sikkerhedsrepræsentant opdager, de har brug for hjælp. Tre ud af fire sikkerhedsrepræsentanter oplever, at de ikke rustet til at sikre et godt arbejdsmiljø for deres kollegaer. Det er især i forhold til at nedbringe stress og sygefravær, mobning, vold og trusler, at sikkerhedsrepræsentanterne mener, at de ikke ved nok
Den 37-timers lovpligtige uddannelse til sikkerhedsrepræsentant er ikke tilstrækkelig. Ikke hvis sikkerhedsrepræsentanten for alvor skal være klædt på til at sikre et godt arbejdsmiljø for sine kollegaer på det moderne arbejdsmarked. Tre ud af fire mener, at de i høj eller nogen grad har brug for mere uddannelse. Det viser en ny undersøgelse fra FTF foretaget blandt omkring 2.000 sikkerhedsrepræsentanter for socialrådgivere, finansansatte, pædagoger, sygeplejersker og lærere.
Det er især i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, at sikkerhedsrepræsentanterne ikke føler sig klædt godt nok på. Ifølge undersøgelsen mener en tredjedel af sikkerhedsrepræsentanterne selv, at de i høj grad mangler viden til at håndtere stressproblemer på arbejdspladsen. Blandt FTF-grupperne er det et af de største arbejdsmiljøproblemer. En tidligere undersøgelse viser, at hver sjette i FTF-grupperne årligt er sygemeldt pga. stress.
Undersøgelsen viser også, at i forhold til at nedbringe sygefraværet mener næsten hver tredje af sikkerhedsrepræsentanterne, at de ikke ved nok. Selv om der gennem de seneste år har været fokuseret på at få nedbragt sygefraværet fra politisk hold, så svarer danske lønmodtageres sygefravær i dag til 150.000 årsværk.
Størst indsigt i traditonel arbejdsmiljø
Det fysiske arbejdsmiljø - som fx indretning af arbejdspladsen eller forebyggelse af skader ved tunge løft - har sikkerhedsrepræsentanter ifølge undersøgelsen rimeligt godt tjek.
Derimod oplever mange sikkerhedsrepræsentanter, at deres viden om det psykiske arbejdsmiljø og sundhedsfremme halter.
En tredjedel mener også, at de kun i mindre grad eller slet ikke har den nødvendige indsigt til at deltage i arbejdet med at nedbringe vold og trusler om vold. En tidligere undersøgelse fra FTF viser, at blandt FTF-grupper som fx socialrådgivere, finansansatte og pædagoger, der ofte er arbejdspladsens ansigt ud af til, har næsten hver femte medarbejder oplevet trusler eller vold.
FTF: Bred uddannelsen mere ud
Arbejdsmarkedets parter er netop nu i gang med trepartsforhandlinger om fremtidens sikkerhedsarbejde. Her bliver sikkerhedsrepræsentanternes kompetencer også drøftet.
FTF mener, at sikkerhedsrepræsentanternes arbejde skal styrkes og uddannelsen gøres mere omfattende, så der er mulighed for, at sikkerhedsrepræsentanterne er rustet til at håndtere problemer i alle former for moderne arbejdsmiljø.
"Vores undersøgelse viser meget klart, at sikkerhedsrepræsentanterne mangler kompetencer til at løse de opgaver, de forventes at løse. Det er på tide, at vi tager vores sikkerhedsrepræsentanter alvorligt. Når vi udstyrer dem med nye og komplicerede opgaver, har vi en indlysende pligt til at sikre, at de står rustet til opgaven, ” siger arbejdsmiljøkonsulent Jan Kahr fra FTF.
Ny områder er ikke dækket ind
Netop i forbindelse med trepartsaftalerne mellem regeringen, arbejdsgivernes og lønmodtagernes hovedorganisationer blev det lagt fast, at sikkerhedsrepræsentanter og ledelse i deres fælles sikkerhedsarbejde fremover skal arbejde for fx bedre trivsel på arbejdspladserne og nedbringelse af sygefraværet.
Netop de områder, hvor sikkerhedsrepræsentanterne ifølge FTF’s nye undersøgelse peger på, at de mangler viden.
”En af de samfundsmæssige helt store opgaver er sygefraværet, der i øjeblikket er over 150.000 årsværk. Det Nationale Arbejdsmiljøforskningsinstitut, NFA, har tidligere anslået, at 1/3 af sygefraværet er arbejdsbetinget. Det er jo en umulig opgave at stikke ud til sikkerhedsrepræsentanter, der ikke har den fornødne kompetence. Hvis der virkelig skal gøres noget ved de reelle problemer, så skal der investeres i løbende uddannelse til alle sikkerhedsrepræsentanter”, siger Jan Kahr.
Han peger på, at det samme billede gør sig gældende i forhold til stress. Her er det næsten syv ud ti sikkerhedsrepræsentanter, der mener, at de i høj eller nogen grad har brug for mere uddannelse for at tage hånd om stressproblemer på deres arbejdsplads.
