Seniorordning giver energi til arbejdsopgaverne

Inger Rønberg har fået tilrettelagt en seniorordning, så hun har en ugentlig fridag. Fridagen er det tiltrængte pusterum for den 60-årige afdelingssygeplejerske på Frederiksberg Hospital, så hun kan arbejde med fuld fart ugens fire øvrige dage. Inden for de næste 5-10 år når en stor del af personalet på Frederiksberg Hospital efterløns- og pensionsalderen, derfor forsøger hospitalet at fastholde medarbejderne længst muligt – blandt andet gennem seniorordninger

”På min ugentlige fridag har jeg mulighed for at stresse af og tænke på andre ting end arbejdet. Det gør, at jeg er føler man klar til arbejdet de kommende dage. Der er trods alt nogle arbejdsopgaver, der bliver mere krævende i takt med, at man bliver ældre”, siger afdelingssygeplejerske Inger Rønberg, der er 60 år.

Hun af en af de medarbejdere, der på Frederiksberg Hospital har indgået en seniorordning med arbejdsgiveren. Her har omkring 40 procent af seniorerne blandt plejepersonalet fået tilpasset deres arbejdsopgaver og arbejdstid bedre til deres alder.

Inger Rønbergs aftale bygger på den rammeaftale, som er forhandlet på plads i KTO-regi. Aftalen betyder, at Inger Rønberg er gået fire timer ned i ugentlig arbejdstid. Arbejdet på den centrale operationsafdeling, hvor hun arbejder, er tilrettelagt sådan at vagterne er lange. Derfor har medarbejderne en fridag hver anden uge for at holde sig inden for månedsnormen. Ved at gå ned i tid, har Inger Rønberg fået en ugentlig fridag. Ordningen betyder, at bevare pensionsindbetalinger svarende til sin tidligere løn, men at hun bliver lønnet for fire timer mindre pr. uge.

I Inger Rønbergs tilfælde ville det ikke være muligt at lave en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdspladsen efter de nuværende regler for efterløn, hvis hun kun ville reducere arbejdstiden med fire timer. Efterlønsordningen giver ikke supplerende efterløn, hvis senioren arbejder 30 timer eller mere ugentligt.  

En fleksibel ordning

Som afdelingssygeplejerske på den centrale operationsafdeling har Inger Rønberg i høj grad administrative opgaver, men hun assisterer også, når der er huller i vagtplanen inden for hendes speciale. Hun er meget tilfreds med den måde som hendes seniorordning er skruet sammen på, men alligevel har besluttet at gå på efterløn, når hun fylder 62 år, fordi hun er plaget af dårlig ryg og dårligt knæ.

”Jeg er utrolig glad for at have fået muligheden for at lidt mere luft i arbejdsugen med den ugentlige fridag, som jeg placerer, så den passer bedst muligt ind i arbejdet. Det skal jo ikke være sådan, at patienter ikke kan blive opereret, fordi jeg skal have min fridag. Derfor har både jeg og hospitalet indstillet på at være fleksible for at få ordningen til at fungere”, siger Inger Rønberg.

Brug for kompetencerne

Lone Schaltz, der er daglig leder for Løn- og personaleafdelingen på Frederiksberg Hospital bruger gerne seniorordninger til at fastholde ældre medarbejdere, da hospitalets medarbejdere har hen høj gennemsnitsalder.  

”Det kan ofte få ældre medarbejdere til at blive et par år til, hvis de bliver tilbudt en seniorordning. Typisk handler det om at gå ned i tid, undgå at arbejde på tidspunkter, hvor der meget travlt og få andre arbejdsfunktioner”, siger Lone Schaltz.

I løbet af de kommende 10 år, når en tredjedel af plejepersonalet pensionsalderen.

”Meget af vores personale er specialuddannet eller meget erfarne indenfor specialet, og der er brug for deres kompetencer. Samtidig er det dyrt at lære nye medarbejdere op. Derfor vil vi naturligvis gerne holde på dem så længe, som det er muligt”, siger Lone Schaltz.

En senioraftale vil typisk blive indgået med lønnedgang svarende til det timeantal senioren arbejder mindre, mens den tidligere pensionsindbetaling bevares. Selv om rammeaftalen mellem KTO og de kommunale arbejdsgivere giver mulighed for at bevare lønnen, så er det svært for Frederiksberg Hospital at finde pengene, da der typisk skal ansættes en anden i de timer senioren arbejder mindre.

”Der er endnu ikke afsat midler til seniorordningerne i overenskomsterne, så midlerne skal findes et andet sted – fx i lokal løn, hvis vi skal finansiere seniorordninger, hvor medarbejderen ikke går ned i løn. Det her vi dog ikke gjort endnu, da begge parter har ønsket at anvende lokal løn til lønforbedringer”, siger Lone Schaltz.