SAS dropper ulovligt kabinepersonale efter FTF's politianmeldelse

Efter FTF politianmeldte SAS tirsdag for fortsat at anvende asiatisk kabinepersonale uden de fornødne arbejdstilladelser, holder selskabet nu op med at bryde loven.

FTF hilser med tilfredshed, at SAS nu er kommet til fornuft og har valgt at ophøre med at anvende kinesisk og japansk kabinepersonale uden de fornødne arbejdstilladelser på selskabets oversøiske ruter til fjernøsten. Dette er sket efter at selskabet ved Københavns Byret den 31. marts 2008 er blevet idømt en bøde på 900.000 kr. for overtrædelse af udlændingeloven, og efter at FTF i går valgte at politianmelde selskabet for at sidde byrettens dom overhørig. Herudover har FTF indledt en retslig proces med henblik på at få SAS dømt for brud på parternes overenskomst.

FTF's formand, Bente Sorgenfrey, er glad for, at der nu er sat en stopper for at det statsejede selskab bruger illegale arbejdskraft:


"Jeg er naturligvis tilfreds med, at SAS nu omsider har valgt at gøre hvad vi hele tiden har bedt dem om, nemlig at standse med at flyve med illegal arbejdskraft på selskabets oversøiske asiatiske destinationer. Dette er det for FTF helt afgørende. Som FTF konstant har understreget igennem hele processen handler denne sag ikke om, hvorvidt SAS skal have lov til at flyve med asiatisk kabinepersonale eller ej. Dette skal selskabet naturligvis i det omfang at der måtte være et legitimt behov herfor. Det er derfor at fordreje sandheden, når SAS forsøger at få det til at se ud som om, at FTF og CAU ikke vil acceptere at SAS flyver med det asiatiske personale. Det vil vi naturligvis. Blot skal dette foregå på almindeligt gældende danske løn- og arbejdsvilkår. Alt andet er uacceptabelt.

 

FTF vil i naturlig forlængelse af denne holdning derfor ogsÃ¥ se positivt pÃ¥ en eventuel lovændring der mÃ¥tte føre til, at SAS gives mulighed for at flyve med asiatisk kabinepersonale rekrutteret og ansat i fx Kina eller Japan, hvis selskabet ikke finder at kunne skaffe egnet arbejdskraft i Danmark. Blot skal dette kabinepersonale, nÃ¥r det befinder sig ombord pÃ¥ SAS´s fly, arbejde efter gældende danske/skandinaviske løn- og arbejdsvilkÃ¥r."   

 

 
 

Kontaktinformation

Jakob Bjerre

Jakob Bjerre

Advokat (L)

Telefon: 3336 8815

Mobil: 4033 8815

 
Læs mere: