Regeringen svækker velfærdsuddannelser

Økonomien på de otte nye professionshøjskoler er nu så stram, at fyringer er resultatet flere steder. Selv de dyrebare videncentre, som skal sikre opdaterede uddannelser, er beskåret voldsomt. Det viser en ny rundringning, som Resonans har foretaget. Det får store konsekvenser for kvaliteten i uddannelsen af en lang række faggrupper, siger rektorerne

I sidste ende er det skolebørnenes undervisning, patienternes behandling og kvaliteten af de offentlige velfærdstilbud, det går ud over, når professionshøjskolerne bløder.

Det er nemlig landets otte nyetablerede professionshøjskoler, der uddanner fremtidens lærere, sygeplejersker, pædagoger osv. Og regeringen svigter de nye uddannelser, viser et nyt rundspørge FTF’s netmagasin Resonans har foretaget.

Der er nu kommet kød og især blod på de nedskæringer, som finansloven for 2008 pålagde professionshøjskolerne. Det har imidlertid endnu ikke fået regeringen til at ændre kursen i de igangværende forhandlinger om globaliseringspuljen – og på det nye finanslovsforslag, der også forhandles om netop nu, er der udsigt til yderligere besparelser.

Medarbejdere fyres

Resonans har talt med samtlige otte professionshøjskoler, og rundringningen blotlægger, at økonomien mange steder er så stram, at der bliver fyret medarbejdere og skåret i undervisningen af de kommende lærere, pædagoger og sygeplejersker. Alligevel lægger finanslovsforslaget for 2009 op til nye nedskæringer i form af effektiviseringer på skolernes indkøb og digitalisering af SU’en:

”I år 2008 fik vi en meget vanskelig finanslov at arbejde indenfor, og den, der ser ud til at komme i 2009, er ikke meget bedre. Vi synes, at det er på tide, at politikerne begynder at leve op til det, de har planlagt for professionshøjskolerne,” siger Stefan Hermann, rektor for Den flerfaglige professionshøjskole i Region Hovedstaden.

”Vi kender ikke den endelige finanslov for 2009 endnu, men det ser ud til, at der kommer yderligere, mindre besparelser oveni dem vi fik sidste gang. Det bidrager ikke til at gøre tingene bedre,” siger Harald Mikkelsen, rektor for Professionshøjskolen Via i Århus.

Startede med besparelser
Professionshøjskolerne blev oprettet i januar 2008 for at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft indenfor en lang række faggrupper med en mellemlang, videregående uddannelse. Professionshøjskolerne skulle bl.a. stå for øget kvalitet i uddannelserne, fagligt stærkere uddannelsesmiljøer og gøre uddannelserne mere attraktive for de unge. Det skete som led i ambitionerne om at skabe Uddannelser i verdensklasse. Målet er bl.a., at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.
Men allerede fire måneder efter etableringen skar finansloven ca. 200 mio. kroner af skolernes budgetter. Penge, der især blev taget fra skolernes kvalitets- og udviklingsmidler, og svarede til ca. seks procent af de samlede budgetter.  

Færre får videregående uddannelser
De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at det går den forkerte vej med at få flere unge til at tage en videregående uddannelse. Fra 2007 til 2008 er der bl.a. sket et fald i optaget af lærerstuderende på ni procent, 18 procent færre søger ind på sygeplejerske-uddannelsen og 22 procent færre på pædagogstudiet. Tal fra Videnskabsministeriet viser, at tendensen er den samme for de lange, videregående uddannelser.

Men udover at vejen til at nå målet om 50 procent med en videregående uddannelse bliver længere, kan tendensen være selvforstærkende, fordi færre studerende betyder mindre taxametertilskud. Det betyder, at professionshøjskolerne står i en dårlig position, når det handler om at skabe bedre kvalitet i uddannelserne.
Det bekymrer rektorerne:
”Finansloven 2008 har sat bremsen i overfor den hastighed, der ellers var lagt for professionshøjskolerne fra politikernes side. Det har konsekvenser for grunduddannelserne. Der er langt til snakken om uddannelser i verdensklasse,” siger Niels Horsted, der er rektor for Professionshøjskolen Nordjylland.
Andre rektorer bruger ord som ”drøn-ærgerligt” og ”helt uforståeligt” om finanslovsbesparelserne.

Mange videncentre ramt

Mest ondt gør det at spare på skolernes videncentre, viser Resonans’ rundringning:
”Vi vil for alt i verden undgå at afvikle vores videncentre. Vi vil argumentere overfor regeringen og gøre alt for at beholde centrene, fordi vi er afhængige af dem,” siger rektor Laust Joen Jakobsen, der er rektor for Professionshøjskolen i København og formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium. 
Seks ud af otte professionshøjskoler har skåret i deres videncentre for at udmønte finanslovsbesparelserne. Enten ved at stoppe for allerede planlagte videncentre eller ved at drosle ned for aktiviteten, viser rundringningen.
Men hvad er et videncenter?
Det kan fx have til opgave at sikre, at den nyeste danske og internationale forskning i, hvordan børn bedst lærer at læse, bliver integreret i uddannelsen af kommende skolelærere.
Eller hvordan faggrupper som fysioterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere kan sikre, at patienter undgår langvarige sygdomsperioder gennem fx mere sammenhængende patientforløb. Et videncenter kan også på basis af aktuelle forskningsresultater sikre inklusion af børn og unge i samfundet med deltagelse af faggrupper som fx lærere, pædagoger og socialrådgivere.  Se boks.

Manglende kobling til forskningen

Professionshøjskolen Lillebælt skal spare 18 mio. kroner som følge af finansloven 2008. Rektor Erik Knudsen fortæller, at man har skåret kraftigt i aktiviteten på nogle videncentre, bl.a. videncentret om rehabilitering og fysisk aktivitet indenfor sundhedsområdet. Andre planlagte videncentre er ”sat på hold”, fx videncenter om læremidler og videncenter om kulturfag. 
”Det betyder, at vi ikke får den kobling mellem forskning, udvikling og uddannelse, som vi gerne ville have haft, og som er nødvendig for en fortsat høj kvalitet i uddannelserne. Vi får heller ikke det samarbejde med kommuner og regioner, som vi havde satset på. Hvis vi vil have nogle attraktive uddannelser ud af det, bliver vi nødt til at få midlerne til det,” siger Erik Knudsen.
Hans skole skal i gang med at se på, hvilke afskedigelser der bliver nødvendige, især indenfor det pædagogiske område og undervisningsområdet. Dette skyldes både nedgangen i ansøgere og finansloven for 2008. Rektor nævner, at ansættelsesstop ikke altid er muligt, da man ikke kan flytte fx lærerkræfter fra et område til et andet.
Niels Horsted fra Professionshøjskolen i Nordjylland melder om besparelser på 11,7 mio. kroner som følge af finansloven 2008:
”Det har klart sat udviklingen i stå i forhold til de planlagte videncentre og internationaliseringen af uddannelserne. Det har konsekvenser for grunduddannelserne,” siger han.
”Vores videncentre er hårdt ramt – de er allerede blevet barberet, og vi har ikke fået nye midler. De nye og nødvendige videncentre har en svær gang på jord. Men vi kan ikke undvære dem, fordi de sammenknytter udvikling og undervisning, og det er vigtigt for uddannelserne og dermed arbejdsmarkedet,” siger Stefan Hermann, rektor for Den flerfaglige professionshøjskole i Region Hovedstaden.
Han mener, at staten mangler vilje til at udvikle videncentrene.

Farvel til medarbejdere

Stefan Hermanns professionshøjskole er nødt til at indskrænke antallet af ansatte – og det gør det svært at udvikle undervisningen.
To skoler har allerede afskediget medarbejdere som følge af finansloven, mens to andre skoler står overfor at skulle afskedige indenfor kort tid. Det gælder alle stillingstyper, herunder undervisere. Fire skoler har indført ansættelsesstop.
Stefan Hermann fortæller desuden, at antallet af studerende er vigende til nogle uddannelser – en ekstra udfordring, han deler med de andre rektorer. For eksempel rektoren for Professionshøjskolen i København.
”Situationen viser, at det er i orden, når vi råber vagt i gevær, fordi omsætningen er nedadgående. Ansøgertallet er vigende. De unge fravælger videregående uddannelser og desuden er der høj beskæftigelse. Det er situationen på langt de fleste professionshøjskoler. Man kan enten tage det fra egenkapitalen eller spare,” siger rektor Laust Joen Jacobsen.
Professionshøjskolen Via i Århus skal spare 33,5 mio. kroner som følge af finansloven for 2008, hvilket svarer til tre procent. Skolen kommer ud med et underskud, der svarer til de penge, der blev fjernet på finansloven.
”Det er meget alvorligt at miste så mange penge midt i et budgetår. Det får betydelige konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne på længere sigt. De bliver simpelthen ikke så udviklede, som de ellers ville være blevet,” siger rektor Harald Mikkelsen.

Udhungrede grunduddannelser

De fleste af rektorerne forsøger at holde hånden over grunduddannelserne fx pædagoguddannelsen, læreruddannelsen og fysioterapeutuddannelsen. De er simpelthen så udhungrede, at der ikke er mere at hente, mener de fleste rektorer. En af dem er Tyge Skovgaard Christensen fra Professionshøjskolen Vest:
”Vi forsøger at friholde grunduddannelserne, som jo typisk er velfærdssamfundet kernemedarbejdere. Men at vi skærer i udviklingsaktiviteterne, fx videncentre og forskningssamarbejdet betyder, at grunduddannelserne bliver forringet på længere sigt,” siger Tyge Skovgaard Christensen, som oplyser, at hans skole skal spare syv procent af det samlede budget i 2008 – svarende til ni mio. kroner. Heraf er fire mio. kroner overført til besparelse på 2009-budgettet.
”Det er en kold tyrker,” siger Tyge Skovgaard Christensen.
Seks ud af otte professionshøjskoler når ikke at udmønte besparelserne på finansloven for i år. Der overføres derfor besparelser til 2009. Det drejer sig om beløb på mellem fire og 33 mio. kroner.
”Hvis vi ikke havde valgt at overføre en del af besparelserne til næste år, var alle udviklingsaktiviteter, herunder videncentrene, automatisk sat helt i stå,” siger han.

Skoler flytter sammen

Professionshøjskolen Sjælland skal spare ca. 20 mio. kroner som følge af finansloven 2008. Heraf sendes de 9-10 mio. kroner videre til 2009. Skolen kører efter et tilpasningskatalog, hvoraf nogle besparelser er slået igennem, mens andre virker på længere sigt, oplyser rektor Ulla Koch.
”Vi flytter 15 uddannelsesinstitutioner sammen på tre-fire adresser. Dette skyldes ikke kun nedskæringerne på finansloven, men også ønsket om fagligt bæredygtige miljøer,” siger Ulla Koch.
Professionshøjskolen Sjælland har skåret i videncentre om bl.a. matematik, sundhed og ernæring og e-læring.
”Vi var jo noget overraskede over, at finansloven fjernede vores kvalitets-udviklingsmidler. Det har vi så indstillet os på. Det vil vi dokumentere overfor Undervisningsministeriet, og så satser vi på at få de nødvendige midler senere,” siger Ulla Koch.

Vi skal ikke spare ret meget

Men er der slet ingen ende på alle disse forringelser af professionshøjskolerne, spørger læseren sig selv? Er der ingen positive historier? Jo, én rektor beklager sig ikke, og han hedder Søren Vang Rasmussen fra Professionshøjskolen Syd, hvor man skal spare 6-7 mio. kroner, hvilket svarer til tre procent af det samlede budget.
”Vi skal ikke spare ret meget, kun foretage justeringer, fordi vi har klaret det med uforbrugte puljemidler,” oplyser rektor Søren Vang Rasmussen.