Regering sparer på læseundervisning og socialt udsatte børn

Rektorerne på landets professionsskoler raser over, at regeringen i 2008 vil spare 215 mio. kr. på videncentre, kvalitetsudvikling og mellemlange uddannelser. Besparelserne rammer centre, der fx skal styrke børns læsefærdigheder og forbedre integrationen af socialt udsatte børn - ligesom grunduddannelserne til bl.a. bioanalytiker, ingeniør, lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver rammes voldsomt, mener rektorerne

”Det svarer til at sætte fire bremseskiver på en bil og så blokere hele svineriet.” Sådan lyder den umiddelbare kommentar fra rektor på Ingeniørhøjskolen i Århus, Ove Poulsen, til regeringens finanslovsforslag om at skære ca. 215 mio. kroner af budgettet for landets ti professions- og ingeniørhøjskoler. Skolerne uddanner en lang række faggrupper med en mellemlang, videregående uddannelse, fx bygningskonstruktører, jordemødre, pædagoger, sygeplejersker, skolelærere, stærkstrømsingeniører og radiografer.

Udover de 215 mio. kroner, der bl.a. tages fra skolernes kvalitets- og udviklingsmidler, skal skolerne spare den ene procent, som gælder for hele den offentlige forvaltning. Det betyder, at de ti professions- og ingeniørhøjskoler skal spare ca. seks procent på dette års budget. Det sker knapt to måneder efter, at professionshøjskolerne blev oprettet i kølvandet på globaliseringsaftalen, der satte netop uddannelse og forskning allerøverst på den politiske dagsorden som det, der skulle sikre Danmarks position i globaliseringen samt skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.

Kontraktbrud og katastrofe
Ifølge rundspørgen er alle de syv rektorer, som FTF’s netmagasin resonans har talt med, derfor dybt uforstående overfor, at regeringen vælger at skære dybere i budgetterne for dette område end alle andre steder. Rektorerne kalder finanslovsforslaget alt fra ”en katastrofe”, til ”uanstændigt” og ”uciviliseret”. Rektor for Professionshøjskolen i Nordjylland bruger ordet ”kontraktbrud”:

”Vi har lovet ministeriet at sætte nogle initiativer i gang, der skal forbedre kvaliteten i uddannelserne. Det er sket med globaliseringsaftalen i den ene hånd og underskrifter fra regeringen og os selv i den anden. Men vi står nu til at have 11,7 mio. færre kroner i år end for ganske kort tid siden. Mange uddannelsesaktiviteter, der allerede er i gang eller er på tegnebrættet, er pludselig afblæst. Det finder jeg meget forbløffende” siger Niels Horsted.

Ikke vant til at pive
”Vi er en sektor, der er vant til ikke at pive. Vi tager normalt de finanslove, der kommer. Dette her er bare så voldsomt, at vi er nødt til at fortælle, at de ambitioner, der har været på området, får det meget svært. De forudsætninger, der lå i globaliseringsaftalen og satsningen på uddannelse, bliver der nu pillet meget kraftigt ved,” siger Tyge Skovgaard Christensen, rektor for Professionshøjskolen Vest. 

”Det er jo helt i modstrid med, hvad vi forventede. Regeringen taler om uddannelser i verdensklasse, og vi har fået en globaliseringsaftale, der satser på forskning og uddannelse og på vores område. Så dette her er temmelig overraskende, for at sige det mildt,” siger Flemming Krogh, rektor for Ingeniørhøjskolen i København.

Katastrofalt og uforståeligt

Og Laust Joen Jakobsen, der er formand for Professionshøjskolen i København: ”Det er helt katastrofalt og også dybt uforståeligt, at vi skal spare mere end alle andre. Regeringen siger, at den vil tage dampen af den økonomiske kedel, men på vores område lukker den luften helt ud. Det får meget alvorlige konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne, og der skal skæres dybt. Det er jo ikke sådan, at der er seks procents krølfedt på professions- og ingeniørhøjskolerne. Vi står nu i en situation, hvor vi skal vælge, om vi vil hænges eller skydes,” siger Laust Joen Jakobsen, der også er formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium

Med det mener han, at valget for de ti professions- og ingeniørhøjskoler groft sagt handler om, hvorvidt de vil lade sparekniven falde hårdest over de grunduddannelser, som skolerne tilbyder til fx eksport- eller elektronikingeniør, pædagog, lærer, jordemoder, socialrådgiver eller sygeplejerske. Det kan fx være ved at skære i timetallet, antallet af fag og indføre flere samlæsninger eller lærerfri timer.
Eller om de især vil lade kniven fare over de videncentre, der er oprettet for at sikre, at den nyeste forskning bliver integreret i uddannelserne - og dermed sikre kvalitet i velfærds- og serviceydelserne.

Vigtige videncentre får kniven
Men hvad er et videncenter? Det kan fx have til opgave at sikre, at den nyeste danske og internationale forskning i, hvordan børn bedst lærer at læse, bliver integreret i uddannelsen af kommende skolelærere. Eller hvordan faggrupper som fysioterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere kan sikre, at patienter undgår langvarig sygdom gennem fx mere sammenhængende patientforløb. Eller hvordan man på basis af aktuelle forskningsresultater sikrer inklusion af børn og unge i samfundet med deltagelse af faggrupper som fx lærere, pædagoger og socialrådgivere. 

Ingeniør- og professionshøjskolerne, der indtil for knapt to måneder siden hed Centre for Videregående Uddannelse, CVU, har drevet videncentre i ca. ti år. Typisk er flere parter, både professionshøjskoler, danske og internationale universiteter involverede i videncentrene. Finansieringen kommer dels fra forskellige former for statslige tilskud, men en stor del af midlerne er også taget fra det taxameter-tilskud, som skolerne modtager pr. elev. ”Det er vores egne penge, regeringen vil tage,” siger flere af rektorerne.

Neddroslet til ukendelighed
Selvom rektorerne er forsigtige med at udtale sig definitivt om, hvor besparelserne vil finde sted – bl.a. fordi det er bestyrelserne, der skal slå de endelige streger – peger samtlige rektorer på, at flere af deres videncentre bliver enten lukket eller ”neddroslet til ukendelighed”, som rektor for Professionshøjskolen Via i Århus, Harald Mikkelsen kalder det.

”For os betyder det, at vi må sætte bremsen kraftigt i overfor et videncenter om læsefærdigheder. Det gælder også de centre om matematik og naturfags-didaktiv, vi havde planlagt. Hvis vi nu tager undervisningsområdet som eksempel, så er vi blevet klandret - og nogle gange med rette - for, at vi ikke bygger på den sidste nye forskning. Der kom fx en rapport i sidste uge om vigtigheden af, at skolebørnene bliver bedre til naturfag, hvis Danmark skal klare sig. Så det hænger jo overhovedet ikke sammen, at regeringen vil spare her,” siger Harald Mikkelsen.

På bekostning af spidskompetencer

Professionshøjskolen Vest står til at skulle spare et sted mellem 10 og 12 mio. kroner ud af et budget på ca. 200 mio. kroner.

”Vi tør ikke foretage de strategiske satsninger, vi havde planlagt. Hvis vi overhovedet kan gå videre med vores videncenter om inklusion, så bliver det på bekostning af det om innovativ sundhedspraksis. Vi har spidskompetencer og international bevågenhed indenfor begge områder, og vi har investeret meget allerede, men vi kan ikke gå videre, hvis midlerne forsvinder,” siger rektor Tyge Skovgaard Christensen. 

Tre nye videncentre må lukke
På professionshøjskolen i Nordjylland oplyser rektor Niels Horsted, at tre nye videncentre, der allerede er annonceret, bliver sløjfet, hvis finanslovsforslaget bliver vedtaget. Det gælder fx et center om patientkommunikation, der skulle sikre bedre kvalitet i sundhedssektoren. Men også igangværende aktiviteter er i farezonen, bl.a. på det pædagogiske og sundhedskliniske område.

Stort set alle rektorer melder om, at der er satset stort på udvikling indenfor læsning og læsefærdigheder, men at der forventes en kraftigt reduceret aktivitet her. Det samme gælder indenfor området inklusion af udsatte børn og unge. Det gælder også Professionshøjskolen i København, hvor også to videncentre om specialpædagogik og to-sprogede børn i spil.

”Det er jo nogle meget aktuelle områder, vi taler om her,” siger Laust Joen Jakobsen, der er rektor for Professionshøjskolen i København.

”Hvis vi fx kigger på, hvad der sker på gader og stræder for tiden med afbrændinger af skoler, så er det jo så vigtigt, at vi får nogle medarbejdere, som kan arbejde løsningsfokuseret og på baggrund af den nyeste forskning omkring, hvordan man inkluderer børnene og de unge i samfundet. Jeg betragter videncentrene som en slags cementblandere, der trækker det bedste fra forskning og fra praksis og blander det til noget, der giver bedre og dygtige professionsuddannelser,” siger han.

Færre timer – færre fag

”At fjerne kvalitets- og udviklingsmidler er et grundskud mod den måde, professionshøjskolerne fungerer på,” siger rektor for Professionshøjskolen Via, Harald Mikkelsen.

For samtidig med, at det får konsekvenser for grunduddannelserne, hvis der skæres i videncentrene, mener flere rektorer også, at besparelserne kan få direkte konsekvenser for undervisningen af fremtidens bioanalytikere, ergoterapeuter, jordemødre, maskiningeniører, radiografer, socialrådgivere, sygeplejersker, etc.

”Vi kan ikke frede grunduddannelserne helt. Jeg forestiller mig, at vi også bliver nødt til at høvle lidt af her, fx ved at indskrænke grunduddannelsernes profil. Uanset hvor vi tager pengene, vil det sænke forventningerne til professionshøjskolerne fremover,” siger Tyge Skovgaard Christensen, rektor for Professionshøjskolen Vest. 

De studerende får ikke lært nok
Rektor Flemming Krogh fra Ingeniørhøjskolen i København nævner som en mulighed, at bredden i fagene indskrænkes. Det kan gælde de ikke-tekniske fag som fx drift, ledelse og organisation.

”Det betyder, at de studerende ikke får lært det, de plejer at lære. Så bliver det som i andre lande, hvor en to-årig uddannelse er strakt ud over tre år. Så kan vi risikere, at de studerende må indhente det forsømte gennem efteruddannelse, fx ved at tage en master. En mulighed er også at lukke for de mindre optag og vores vinteroptag, men jeg kan jo ikke være sikker på, at de studerende kommer tilbage sommeren efter,” siger Flemming Krogh.

Andre rektorer peger på flere sammenlæsningstimer, hvor man slår flere klasser sammen, flere lærerfri timer og færre undervisningstimer.

Flere peger i rundspørgen på, at konsekvensen kan være færre uddannede i en tid, hvor der mangler arbejdskraft i en lang række fag.
En undersøgelse viste for nylig mangel på sygeplejersker og svigtende søgning til uddannelsen. En anden ny undersøgelse har netop vist, at børnene i folkeskolen i stigende grad må undervises af andre end skolelærere, som der er mangel på.

”Hvordan skal vi kunne fastholde og udvikle attraktiviteten på vores uddannelser? Hvordan kan vi undgå at signalere, at vi i virkeligheden har for lidt at byde på?”, siger Laust Joen Jakobsen.

Farvel til undervisere
En stor del af rektorerne peger på, at det - uanset hvor de skærer for at efterleve sparekravet - bliver nødvendigt at afskedige undervisere.

”Ingen går igennem besparelser af den størrelse uden personalereduktion. På uddannelsesinstitutioner som vores udgør lønbudgettet et sted mellem 75 og 80 procent. Jeg har regnet mig frem til, at vi skal af med et sted mellem 10 og 15 årsværk,” siger Tyge Skovgaard Christensen, rektor for Professionshøjskolen Vest.

”Vi kan jo ikke spare 11, 7 mio. på blyantskontoen eller ved at kopiere mindre. Jeg har for nylig rejst rundt til vores uddannelsesinstitutioner og berettet om, at nu sker der noget, nu får vi tilført midler, denne her regering vil faktisk noget med os. Nu kan jeg så tage turen igen og sige det modsatte og samtidig være utrolig heldig, hvis jeg kan klare det ved naturlig afgang og stop for planlagte nyansættelser,” siger Niels Horsted, rektor for Professionshøjskolen i Nordjylland.  

”Det er et meget banalt regnestykke. Uanset hvor meget jeg end kigger på tallene, så svarer det til 14 stillinger. Det bliver meget dramatisk, hvis det skal realiseres, og det får konsekvenser for omkring 30 fag. Men uanset om vi så beslutter os for at skille os af med det antal lærere, så kan vi ikke nå at udmønte besparelsen med virkning i år. De er ansat efter funktionærloven, og har derfor et sted mellem seks og ni måneders opsigelse,” siger Flemming Krogh fra Ingeniørhøjskolen i København.

Hører ikke hjemme i civiliseret samfund
Utilfredsheden går altså ikke kun på, at der skal spares seks procent, men også på, at skolerne skal finde besparelserne allerede i år. Hvis finanslovsforslaget vedtages i slutningen af marts som planlagt, har skolerne omkring ni måneder til at føre sparekniven.

”En anstændig, velfungerende regering kommer ikke med enorme besparelser, der er bagudrettede, midt i et regnskabsår. De rammevilkår, vi får at drive uddannelser indenfor, er ikke nogle, der hører hjemme i et civiliseret samfund. Men det nytter ikke at hyle op, for regeringen ved udmærket, hvad den gør,” siger Ove Poulsen, rektor Ingeniørhøjskolen i Århus.

Hans bestyrelse mødes i slutningen af marts for at drøfte, hvor besparelserne skal ske, men han mener ikke, at der er plads til kvalitetsforringelser: 

”Vi kan ikke forringe uddannelserne for vores seriøse ingeniørstuderende. Det er dem, der fylder de lastbiler, der kører over grænsen til Tyskland med nye former for gyllespredere eller komponenter for B&O. Så må vi hellere oparbejde et underskud,” siger Ove Poulsen, rektor for Ingeniørhøjskolen i Århus.