Psykologer: Lukkedage stresser familier

Lukkedage i daginstitutioner er en voldsom stressfaktor for familien, mener psykolog Nadja Prætorius. Forældrene skal kunne regne med, at institutionerne er der til at passe børnene, når de selv passer deres arbejde. Men også børnene lider, når institutionen lukker. Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen mener, at lukkedagene er uanstændige overfor børn.

Ifølge psykolog Nadja Prætorius er det en voldsom stressfaktor for forældrene, når de ikke kan få deres børn passet på almindelige hverdage. En ny rundspørge blandt daginstitutioner landet over viser, at 66 procent af daginstitutionerne har indført lukkedage i løbet af de sidste fem år.

”Vi ved, at hvis folk oplever, at den daglige rytme brydes i deres arbejdsliv, så udvikler de stress. Hvis forældrene så oven i købet ikke kan regne med, at daginstitutionerne kan passe på børnene, når de selv skal passe deres arbejde, så kan de meget let ryge op i et højt stressniveau,” siger Nadja Prætorius, der foruden at være privatpraktiserende psykolog også er kursusleder og foredragsholder med speciale i stressrehabilitering.

Nadja Prætorius understreger, at det er meget vigtigt, at man som forælder kan regne med, at daginstitutionerne passer på børnene, hvis man skal undgå stress i hverdagen.

”Daginstitutionerne har en meget vigtig understøttende funktion i forældrenes – og familiernes – hverdag. Hvis forældrene oven i en stresset hverdag skal ud at finde pasning til børnene, så kan det meget vel være det, der vælter én fuldstændigt af pinden. Især hvis man i forvejen er hårdt spændt for. Det er en ekstra belastning,” siger Nadja Prætorius.

FOLA, foreningen for forældre til børn i daginstitutioner, mener også, at lukkedage er noget af det, der stresser familierne voldsomt i det daglige.

”Det er slet ikke optimalt. Hvis institutionerne holder lukket fx i tre uger i sommerferien og nogle hverdage i årets løb, er der forældre, der kommer til at holde ferie på skift, for at kunne dække behovet for at få børnene passet. Det er et stort planlægningsarbejde at få regnestykket til at gå op, og hvis man har mulighed for det, besætter man også bedsteforældrenes ferier. Det er en stor stressfaktor,” siger sekretariatsleder i FOLA, Lotte Hansen.

Også Projekt Børnepasning, der er en sammenslutning af 30 forskellige organisationer, som arbejder for udvidede åbningstider i daginstitutioner, melder om forældre, der lider under lukkedage.

”Det gælder fx butiksansatte, der har vanskeligheder i forbindelse med fx fredagen efter Kristi Himmelfartsdag, hvor butikkerne oven i købet har længere åbent. I det hele taget er den gruppe af mennesker, der ikke har fleksibilitet i deres arbejde, hårdt ramt. Men det gælder også også folk som fx sygeplejersker og politibetjente, der slet ikke har mulighed for at have deres børn med på arbejde,” siger Lotte Stensig Jakobsgaard, der er projektleder.

Børn er ikke pakker

Også børnene lider, når institutionerne holder lukket på hverdage, hvor forældrene skal arbejde:

”Børnene lider under det brud i den rytme, som deres sædvanlige hverdag i institutionerne giver. De har lige som forældrene i høj grad brug for kontinuitet, tryghed og forudsigelighed, når vi taler om at undgå eller reducere stress,” siger Nadja Prætorius.

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, der er medlem af regeringens nye arbejdslivskommission, mener, at ikke kun forældrene lider under lukkedage, men i høj grad også børnene:

”Lukkedage, der jo i virkeligheden er regulære nedskæringer, er simpelthen ikke rimelige. Det er direkte uanstændigt af os, at børn skal passes alle mulige og umulige steder, fordi man skærer i budgetterne. Børn er ikke pakker, man kan flytte rundt på. Dette her rammer ikke mindst de familier, der ikke har et netværk, hvorfor skal de børn betale prisen for det?,” siger Margrethe Brun Hansen.

Margrethe Brun Hansen understreger, at det er i orden, når institutionerne holder børnefri to dage om året, når der er pædagogisk dag.

”De to dage om året, hvor institutionerne holder pædagogiske dage, synes jeg, at forældrene skal bakke op om. Det er meget vigtigt, at pædagogerne får den nødvendige tid til at diskutere deres arbejde i fred og ro. Ikke mindst i dag, hvor institutionerne får mange nye opgaver, fx kvalitetsmålinger, udviklings- og læreplaner. De bliver nødt til at diskutere deres psykologi og deres pædagogik,” siger Margrethe Brun Hansen.

Hverken Nadja Prætorius eller Margrethe Brun Hansen mener, at alternativ pasning i en anden institution er et tilfredstillende tilbud for familierne:

”At aflevere børnene i en fremmed institution er i høj grad noget, der stresser. Det gør man kun i alleryderste nød, og man gør det med et stik i hjertet. Det er meget utrygt for et barn at blive overladt i en anden institution. Det er et brud med de vaner og den rytme, som barnet har opbygget i sin egen institution sammen med pædagogerne og de andre børn,” siger Nadja Prætorius.

”Det er er jo helt forfærdeligt ikke mindst for barnet. Vi ved jo, at børnene ofte græder, og ikke vil afleveres hos nogle fremmede. Det er utrygt og uanstændigt, og det tager børn altså skade af,” siger Margrethe Brun Hansen.

Løsningen med at tage børnene med på arbejde holder heller ikke, mener Nadja Prætorius.

”Man kan tage børn med på arbejde, når man har overskud til det, og når man ikke har så travlt, ikke fordi det er tvingende nødvendigt,” siger hun.

”Jeg er sikker på, at rigtig mange forældre vælger at lægge sig syge, når de ikke kan få passet deres børn. Det er ikke noget, man snakker højt om, men forældre vil gøre meget for at skulle undgå at aflevere et grædende barn et fremmed sted, og det er da også det eneste ansvarlige at gøre,” siger Margrethe Brun Hansen.