Professor: Staten skal betale for seniorordninger

Der er så store økonomiske gevinster at hente i seniorordninger, der lader ældre medarbejdere gå ned i tid og samtidig beholde lønnen, at staten bør finansiere halvdelen, siger økonomiprofessor Niels Westergård-Nielsen.

”Det eneste, der for alvor kan konkurrere med efterlønnen, er seniorordninger med timereduktion. Det kan betale sig for den enkelte medarbejder, og jeres regnestykke viser, at det bestemt også kan betale sig for statskassen. Som økonom må jeg sige, at seniorordninger som disse er en meget god ordning”, siger økonomiprofessor Niels Westergård-Nielsen fra Handelshøjskolen i Århus.

Niels Westergård-Nielsen henviser til nye beregninger fra FTF, der dokumenterer, at det giver den samlede statskasse en kæmpeudgift, når arbejdsgiverne undlader at betale en mindre udgift for en seniorordning. Beregningerne, der sammenligner udgifter til hhv. efterløn og seniorordninger med timereduktion viser, at der fx er 190 mio. kroner at spare, hvis alene de sygeplejersker, lærere og pædagoger, der i 2004 gik på efterløn, var blevet ét år mere i en seniorordning, hvor medarbejderen går ned i tid, men bevarer sin løn.

Sygeplejersker, lærere og pædagoger udgør seks procent af efterlønnerne, så det økonomiske potentiale er meget stort, understreger professor Niels Westergård-Nielsen.

”Staten har en meget stor interesse i, at disse seniorordninger bliver indgået. Derfor nytter det ikke, hvis fx de amtslige og kommunale arbejdsgivere sætter en stopper for noget, som staten i høj grad har interesse i. Det er udtryk for kassetænkning, når de offentlige arbejdsgivere påfører staten store udgifter, og det kan man fra politisk side ikke være tilfreds med. Det er noget, beskæftigelsesministeren må se på.”

Tilskud fra staten

Når de offentlige arbejdsgivere er karrige med at dele ud af seniorordninger, skyldes det bl.a., at det er dem, der finansierer ordningen, mens det er staten, der punger ud til efterløn. Mens der i et overordnet økonomisk perspektiv er penge at hente i seniorordninger, ser det ikke sådan ud for den enkelte kommune eller det enkelte amt.

”Men det kan ikke nytte, at kommuner og amter står i vejen for en så økonomisk fornuftig løsning, fordi de ikke har råd,” siger Niels Westergård-Nielsen.

Han foreslår en ordning, hvor hver seniorordning med timereduktion udløser et statstilskud til arbejdsgiveren.

”At betale for hele timereduktionen kan sådan set godt betale sig for staten. Men man kunne også forestille sig, at arbejdsgivere og stat slog halv skade. Så betaler staten for halvdelen af nedgangen i arbejdstid. Det ville være en økonomisk set glimrende ordning,” siger Niels Westergård-Nielsen.

Når ældre medarbejdere vælger efterlønnen, fordi der ikke er mulighed for en seniorordning, er det ikke kun en stor udgift for staten. Samfundet mister også den arbejdskraft, den ældre medarbejder ville have lagt i et seniorjob, der godt nok ikke er på fuld tid, men måske udgør to tredjedel eller halvdelen af et fuldtidsjob, understreger Niels Westergård-Nielsen.

”Det er muligt, at der er ældre medarbejdere, som arbejdsgiverne ikke har en interesse i at fastholde, men det er et ledelsesmæssigt ansvar, hvem man vil tilbyde en seniorordning. Det vigtige er, at arbejdsgiverne ikke bliver en økonomisk barriere for, at man fastholder ældre medarbejdere. Det kan et statstilskud rette op på,” siger Niels Westergård-Nielsen.