Professionshøjskoler og erhvervsakademier har ingen penge til videnudvikling

Fra 2010 er der ingen penge øremærket til systematisk at udvikle sygeplejefaget, lærerrollen og andre professioner på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier. FTF opfordrer til, at netop de uddannelser - der udklækker 63 procent af alle, der får en videregående uddannelse - får penge til forskning og udvkling, som de er forpligtiget til at foretage

To procent til professionshøjskolerne – 98 procent til universiteterne og forskningsinstituttet. Sådan blev de 6,8 mia. kr. til forskning og udvikling fra Globaliseringspuljen fordelt fra 2007 til 2009. Det betød, at der var 125 millioner kroner øremærket til landets 10 professionshøjskoler og ingenting til de 9 erhvervsakademier til deling til udvikling over tre år.

Det fremgår af lovgrundlaget for professionshøjskolerne, at de skal varetage videncenterfunktioner og aktivt udveksle og anvende viden og forskning i praksis i samarbejde med forskningsmiljøer og arbejdsmarkedet. Erhvervsakademierne skal bl.a. sikre, at nye forskningsresultater hurtigere og bedre bringes i anvendelse på arbejdsmarkedet, og at virksomheder og andre har nem, hurtig og løbende adgang til nyeste forskningsbaserede viden inden for fagområdet. 

Siden professionshøjskolerne blev dannet i 2007, er de eneste penge, der er blevet øremærket til specifikt til videnudvikling de midlertidige bevillinger fra Globaliseringspuljen til forskning og udvikling. Og erhvervsakademierne, der blev dannet i 2008, er slet ikke blevet tilgodeset.

Modsat universiteterne er der i de ordinære finanslovsbevillinger til professionshøjskoler og erhvervsakademi ikke afsat penge til deciderede forsknings- og udviklingsopgaver.  Vil uddannelsesstederne satse yderligere på udviklingsprojekter må pengene tages fra enten det grundtaxameter, som gives til uddannelsesinstitutionerne eller fra uddannelses- taxameter-tilskud, som ellers er knyttet til de studerendes undervisning.

Uddanner 63 procent
Netop nu hvor forhandlingerne om Globaliseringspengene for de næste tre år går i gang opfordrer FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, Christiansborg-politikerne til at betænke professionshøjskolerne og erhvervsakademierne.

Hun peger på, at netop professionshøjskolerne og erhvervsakademier uddanner 63 procent af alle, der får en videregående uddannelse.

”Det kan ikke være rigtigt, at netop professionshøjskoler og erhvervsakademier skal spises af med to procent af den del af Globaliseringspuljen, som er afsat til forskning og udvikling. Der er tale om, at langt over halvdelen af dem, der får en videregående udannelser, faktisk uddannes her”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

”Der er ingen tvivl om, at universiteterne naturligvis skal have en god del til forskning, men også de korte videregående uddannelser og professionsuddannelserne har brug for at være så fagligt ajourførte som overhovedet muligt. De nyuddannede herfra arbejder i meget centrale dele af det danske samfund – fx på hospitaler, i skoler og med it-opgaver”, fortsætter hun.

Tre forslag fra FTF
FTF foreslår derfor, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne får en væsentlig større andel af Globaliseringspuljen, som uddeles i 2010-2012.  Hovedorganisationen har tre forslag til, hvordan pengene skal bruges:

• Til at skaffe professionshøjskolerne og erhvervsakademierne et økonomisk grundlag til udviklingen af viden og uddannelser.
• Til at etablere en pulje til særligt prioriterede udviklingsprojekter.
• Til at afsætte en pulje til kvalitetssikring og formidling af viden.