Private firmaer tjener på stress

Bliv stresscoach på seks dage. Det private marked for kurser i stresshåndtering er i vækst. Arbejdspsykolog Janne Hertz advarer FTF’s medlemmer mod at sende en af kollegerne af sted på kursus - til en pris på mellem 20-30.000 kroner. For det løser ikke nødvendigvis de grundlæggende problemer med stress. Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus vil nu evaluere metoder til stresshåndtering.

Lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og kommunale funktionærer er nogle af de faggrupper, der i stigende omfang griber til en stresscoach- eller stressvejlederuddannelse for at løse problemerne med stress på deres arbejdsplads. Stresscoach-diplomet erhverver man sig typisk i løbet af tre moduler á to dage og med det i hånden, er det tanken, at medarbejderen bliver i stand til at hjælpe sine kolleger med at tackle stress.

Men det løser ikke de massive problemer, der er med stress på bl.a. de arbejdspladser, hvor medarbejderne skal drage omsorg for pleje og behandling af andre mennesker, mener arbejdspsykolog Janne Hertz fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus.

”Man kan ikke løse de strukturelle problemer, der er årsagen til den megen stress ved at tage et kursus som stresscoach. Hvis vi kigger på, hvad det typisk er, kurserne fokuserer på, så er det mit indtryk, at en del af dem handler om, at man skal huske at slappe af, trække vejret, meditere, ikke drikke for meget kaffe osv. Problemet er, at der mangler evidens og viden om, hvilke metoder der rent faktisk virker,” siger Janne Hertz.

Hvad er effekten

Medarbejderne på FTF’s arbejdspladser skal derfor se sig grundigt for, hvis de ønsker at sende en af kollegerne på et af de mange private stresskurser.

”Man skal vælge et tilbud, der bygger på en dokumenteret metode. Et som ikke kun er redskabsorienteret, men som også handler om, hvorfor stressen opstår. Så der rent faktisk er dokumentation for, at kurset kan være med til at løse op for problemerne,” siger Janne Hertz.

Janne Hertz opfordrer FTF’s medlemmer til først at drøfte i samarbejdsudvalget eller noget tilsvarende, hvad man vil bruge en stresscoach til, hvem der har brug for det, og hvordan man skal arbejde med det. I anden omgang kan man konsultere en fagperson fx i kommunen, amtet eller fagforeningen. Det er også en god idé at kontakte den nærmeste arbejdsmedicinske klinik, inden man smider 20-30.000 i et privat stresskursus.

Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus starter snart en større undersøgelse af, hvad der kan tænkes at være virksomt overfor stress. Janne Hertz er forsigtig med at skære alle tilbuddene over én kam, men mener, at det er vigtigt at finde ud af, hvad der virker på området.

”Noget af det ser jo meget fornuftigt ud. Men mange steder kniber det med at se effekten. Jeg vil ikke lægge hovedet på blokken, men jeg vil tro, at den bedste effekt er dér, hvor tilgangen hviler på et kognitivt fundament, og hvor man arbejder mere med det fremadrettede og løsningsorienterede end det følelsesmæssige og tilbageskuende,” siger Janne Hertz.

Ifølge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus er der god dokumentation for de kognitivt funderede metoder. Det gælder især over for angst og depression, som er lidelser, der ligger tæt op ad langvarige stressreaktioner.

”Det, vi vil, er at undersøge en kognitivt funderet stresshåndteringsmetode for at finde ud af, om den virker. Indtil i dag er der ikke arbejdet systematisk med området, fx med kontrolgrupper,” siger Janne Hertz.

Der er penge i stress

Der har aldrig været så stort et fokus på arbejdsrelateret stress som i dag. Og heller ikke så mange private stresscoach-kurser.

”Der er penge i stress. Det er trist, men sådan er det. Og der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se flere og flere stresscoach-kurser fremover,” siger Janne Hertz.

Et hurtigt opslag på nettet giver 405 hits på ”stresscoach”. Confex Coaching Academy er et af de firmaer, der netop har startet egentlige stresscoach-kurser op. Her forlyder det, at interessen er stor, og at antallet af tilmeldte tegner til, at kurserne, der løber af stablen i Århus og København, bliver en succes. Hos Confex bekræfter man, at stress er en branche, man godt kan leve af.

Deltagerne er typisk medarbejdere – og nogle gange ledere – indenfor områder, hvor man beskæftiger sig med småbørn, elever, patienter, ældre og andre mennesker, der kræver meget af en, fortæller projektleder Anne Mette Lyck fra Confex Coaching Academy.

”Der er mange, der ikke kan prioritere deres tid og deres opgaver, og derfor opstår der ressourcespild. Der er jo stor opmærksomhed på stress for tiden, men der er en tendens til at tale om det som noget negativt, men med coaching kan man vende det til noget positivt. Det handler om en anden tilgang og om at få nogle redskaber og værktøjer til at kunne hjælpe kollegerne med at tackle stress på en god måde,” siger Anne Mette Lyck.

Arbejdspresset stresser

Ifølge Janne Hertz kan man ikke løse de strukturelle problemer, der er årsag til stressen ved at sende folk på individuelle kurser. For mange af FTF’s medlemmer er dårlige normeringer og et for højt arbejdspres den reelle årsag, mener hun.

”Man må have øjnene op for, at der er et niveau, man ikke kan påvirke. At arbejdsbetingelserne står i vejen for, at man fx som pædagog kan give al den omsorg til et barn, som der er brug for. Pædagoger er et eksempel på nogle, der er meget gode til at strække sig lidt længere, så forældrene ikke fornemmer, hvor pressede de egentlig er,” siger Janne Hertz.

Det er BUPL, pædagogernes fagforbund, enig i. Her er den generelle begejstring for private stresskurser til at overskue:

”Jeg bryder mig ikke om den tendens, der er til at individualisere problemerne med stress, og at man alene fokuserer på stressdelen. Så får man ikke fat i de reelle årsager til stress. Kurser, der handler om, at man som enkeltperson skal blive bedre til at stresse af ved fx at lægge pauser ind i arbejdet, holder ikke på vores område. Prøv du at fortælle 20 børn, at nu skal pædagogen her altså lige sætte sig ned og trække vejret dybt i fem minutter,” siger Lis Pedersen, næstformand i BUPL.

”BUPL’s grundlæggende holdning er, at man skal arbejde forebyggende med stress. Aldrig har så få pædagoger lavet så meget, som de gør i dag, og det er det, der får vores medlemmer til at bukke under” siger Lis Pedersen.

Hvad kan en stresscoach

I Finansforbundet er man også opmærksom på, at de mange stresscoach- og stresshåndteringskurser er henvendt til deres medlemmer. Derfor starter Finansforbundet i marts en undersøgelse, der bl.a. skal udrede, hvem der i givet fald skal kunne påtage sig rollen som stresscoach, hvad det kræver af kompetencer, hvor langt må man gå, osv.

”Der skal være nogle klare aftaler om, hvad en stresscoach kan og skal,” siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet.

”Det farlige er jo, hvis stresscoachen bare bliver en, der lærer de stressramte nogle individuelle coping-strategier. Så overlever de måske stressen i første omgang, men på arbejdspladsen får man ikke i fællesskab taget op, hvad der er årsagen til stress på arbejdspladsen. Det er stadig vigtigt med en forebyggende indsats, og en stresscoach eller hvad man vil kalde det, skal kunne komme af med nogle mere generelle anbefalinger, der ligger ud over den enkelte medarbejder, men rummer hele arbejdspladsen,” siger Kent Petersen.

Finansforbundet forventer at have undersøgelsen klar inden årets udløb.

Ingen af de adspurgte organisationer har et klart overblik over, hvor mange af deres medlemmer, der benytter sig af de private kurser, når arbejdspladsen vil stressproblemer til livs.