Private firmaer: Offentlige kompetencer kan eksporteres

Danmark udnytter ikke det potentiale, der er for at eksportere danske måder at løse velfærdsopgaver og andre offentlige opgaver på. Det er Kommunernes Landsforening og to rådgivende ingeniørfirmaer enige om

En god idé. Det kalder to store rådgivende ingeniørfirmaer forslaget om, at Danmark skal eksportere velfærdsordninger som børnepasning, ældrepleje og biblioteker. 

Forslaget blev i forrige uge fremført af Tænketanken "Fremtidens Vækst" med tidligere B&O-direktør Anders Knutsen i spidsen - og formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, har stillet det samme forslag i Globaliseringsrådet (se boks). 

I den nye rapport fra Tænketanken Fremtidens vækst er præsenteret 23 anbefalinger til, hvad Danmark skal leve af i en globaliseret verden med skærpet konkurrence. Her hedder det bl.a: 

”Danmark har en lang tradition for veludbyggede velfærdsordninger. Vi har derfor opbygget kompetencer, der burde være et godt udgangspunkt for virksomhedsudvikling og eksport” - og som eksempler nævner rapporten bl.a. genoptræning, fængselsdrift, rehabilitering, miljøopgaver og energiløsninger som mulige eksportvarer. 

Det synspunkt er administrerende direktør Søren Holm Johansen fra Rambøll Danmark og international direktør Niels Ørskov Kristiansen fra Carl Bro enige i. De ønsker begge et styrket offentligt-privat samarbejde i Danmark med eksport af knowhow for øje. Og i Kommunernes Landsforening bekræfter chefkonsulent Jakob Scharff, at der er et uudnyttet eksportpotentiale. 

Hjemmeopgaver fremmer eksport
"De ydelser, rådgivende ingeniører sælger i udlandet i dag, er i høj grad baseret på samarbejde med det offentlige i Danmark,” siger Søren Holm Johansen fra Rambøll og fremhæver Vejdirektoratet, Energistyrelsen samt Miljøstyrelsen som nogle af de offentlige aktører, der har haft blik for, at et samspil med private virksomheder kan føre til danske eksportindtægter. 

I praksis er det sket ved, at private virksomheder har fået mulighed for at løse avancerede opgaver herhjemme inden for f.eks. vej- og brobygning, affaldshåndtering og fjernvarme. Dermed har de fået viden, erfaring og gode referencer, som de har kunnet bruge til at vinde opgaver ude i verden. 

Søren Holm Johansen opfordrer derfor til, at amter og kommuner begynder at udlicitere flere typer opgaver – også inden for såkaldt ”bløde” velfærdsopgaver som børne- og ældrepleje samt drift af hospitaler. Dermed får private firmaer de erfaringer på hjemmemarkedet, der skal til, for siden at kunne byde på lignende opgaver i udlandet. 

Han mener ikke, at man skal opgive den strategi på baggrund af de få erfaringer, der er i Danmark inden for privat drift af børnehaver. Her har ISS trukket sig ud efter en relativt kort periode – blandt andet efter modstand hos pædagogerne. 

”Jeg kan ikke forstå den skepsis, der er i befolknineng mod udlicitering af bløde velfærdsopgaver. Vi havde i Danmark til op i 1970’erne veldrevne private plejehjem, og i andre lande som Sverige og England er det ikke usædvanligt, at det offentlige inddrager en privat som operatør,” siger Søren Holm Johansen. 

Totalløsningers tid er forbi
Hverken Rambøll Danmark, Carl Bro eller KL tror længere på systemeksport af hele institutioner med bygninger, møbler og drift, som man for 15-20 år siden drømte om. For efterspørgslen i udlandet tager udgangspunkt i lokale behov, og løsningerne skal skrues sammen derefter. Derfor er eksportvaren i dag først og fremmest projektstyring og viden om, hvordan opgaverne løses andre steder, for eksempel i Danmark.  
International direktør i Carl Bro, Niels Ørskov Kristiansen, peger konkret på tre områder, hvor han mener danske løsninger har betydeligt eksportpotentiale:
* Vand – det gælder både fremskaffelse af rent vand og bortskaffelse af spildevand
* Trafikplanlægning – som mange nye vækstlande ikke har erfaring med
* Måder at løse velfærdsopgaver på – for eksempel opbygning af uddannelser og drift af hospitaler

”I Bangladesh er vi for eksempel med til at opbygge et skolesystem. Det drejer sig om at uddanne kvinder til lærere, give dem bolig og få etableret skoler. I praksis rådgiver vi og leder processen, mens det er de lokale, der udfører opgaverne,” fortæller Niels Ørskov Kristiansen. 

Når et rådgivende ingeniørfirma skal vinde sådan en opgave er det helt centralt at have de rigtige referencer og de rigtige folk med spidskompetencer. I dette tilfælde er nøglepersonerne uddannelsesfolk fra et halvoffentligt selskab i New Zealand. På samme måde vil Carl Bro gerne bruge danskere med spidskompetencer inden for velfærdsopgaver. 

Udlicitering ingen forudsætning
Niels Ørskov Kristiansen mener, at fordelen ved et offentligt-privat samarbejde om eksportopgaver er, at der er et incitament til samarbejde for begge parter.  

”Når målet er eksport, handler det om, at både det offentlige og de private kan få noget ud af det. Der er ikke nogen frygtbarriere,” siger han og henviser til den mangeårige debat for og imod udlicitering af velfærdsopgaver herhjemme. 

Han ser ikke udlicitering på hjemmemarkedet som en ufravigelig forudsætning for, at Danmark får mere skub i eksport af knowhow om velfærdsydelser. Men hvis eksporten for alvor skal blive til noget, må repræsentanter fra de to sektorer i dialog om mulighederne. Samtidig må de offentlige arbejdsgivere være parate til at stille medarbejdere til rådighed for arbejdet – som de jo så til gengæld vil kunne tjene penge på. 

Globalisering er en mulighed
”I stedet for at se globaliseringen som en trussel, skal vi se den som en mulighed. Der er mulighed for, at vi også får noget igen ude fra verden,” siger Niels Ørskov Kristiansen og foreslår konkret, at man holder en række tema-møder, hvor repræsentanter fra erhvervslivet og det offentlige diskuterer mulighederne for samarbejde om eksport. 

”Man kunne for eksempel begynde med at diskutere eksport af uddannelse, og den dialog vil vi meget gerne bidrage til,” siger han. 

Mulighederne for eksport af uddannelse blev også fremhævet på den konference om globalisering, som FTF sammen med LO og AC netop har afholdt (se anden artikel i dette nummer af Resonans). 

KL: Initiativ skal komme fra private
Kommunernes Landsforening står i dag for eksport af en vifte af løsninger inden for lokalstyre, og ifølge chefkonsulent Jakob Scharff er der et uudnyttet potentiale for eksport af andre typer opgaver, som det offentlige i dag løser. 

”Men jeg mener ikke, at initiativet til øget eksport skal komme fra kommunerne. Det skal komme fra de kommercielle interesser. For kommunerne koncentrerer sig i dag i høj grad om deres kerneydelser, som for eksempel er at sørge for børnepasning eller miljøteknik til kommunens egne borgere. Sådan er det, fordi ressourcerne er knappe og borgernes forventninger skyhøje,” siger Jakob Scharff. 

Han opfordrer til, at de kommercielle firmaer bruger deres netværk til at etablere samarbejde med medarbejdere fra den offentlige sektor, når de har brug for deres kompetencer i en eksportopgave. Sådan gør Jakob Scharff selv, når han er med til at løse eksportopgaver i KL-regi.  

”Hvis det er et problem at finde medarbejdere, så må man blive bedre til at motivere. Min erfaring er, at nogle kommunalt ansatte er parate til at bruge deres ferie eller fritid på opgaverne. Andre bliver købt fri fra deres daglige arbejde i en periode. Man kan også forestille sig, at motivationen for kommunerne ligger i, at de får noget igen. Det kunne være penge eller mere erfarne og tilfredse medarbejdere,” siger Jakob Scharff.