Privatansatte skal også have ytringsfrihed

Ytringsfrihedsekspert, pressejurist Oluf Jørgensen, mener, at Danmark ikke beskytter privatansattes ytringsfrihed tilstrækkeligt. Derfor bør en ny voldgiftsafgørelse, hvor en tillidsrepræsentant er blevet fyret for at udtale sig, prøves ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, mener han. FTF lægger også op til, at det skal diskuteres, hvordan privatansatte kan sikres bedre muligheder for at stå frem, når en sag har relevans for omverdenen.

Forbrugere, der spiser gammelt kød, og miljøsvineri á la Promms. Det er to eksempler, hvor de samfundsmæssige konsekvenser kunne have været mindre, hvis de privatansatte havde vovet at bruge deres ytringsfrihed som privatpersoner.

Det vurderer en af landets førende ytringsfrihedseksperter, pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole. Han mener, at lige som der tidligere på året udkom en betænkning om offentligt ansattes ytringsfrihed, så bør et lignende arbejde gøres i forhold til privatansattes ytringsfrihed.

”De privatansattes ytringsfrihed, som de har både ifølge grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, krænkes på arbejdspladsen i Danmark i modsætning til i en række andre lande”, siger Oluf Jørgensen.

Derfor mener han, at afgørelsen af en faglig voldgiftssag, hvor et trykkeri har fået medhold i, at det var lovligt at fyre en tillidsrepræsentant, som udtalte sig offentligt, bør prøves ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

"Voldgiftsafgørelsen slår fast, at lønmodtageren ikke kan offentliggøre almindelig nøgtern information, hvis arbejdsgiveren er imod det. Der er mange tilfælde, hvor fx tillidsrepræsentanter gør det, men tåler arbejdsgiveren det ikke, er det altså lovligt i dag, at arbejdsgiveren giver en advarsel og i næste omgang fyrer vedkommende", siger Oluf Jørgensen.

Allerede i 2000 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strassbourg en dom, hvor det blev klart, at den spanske stat ikke havde beskyttet en tv-producent nok, da han udtalte sig negativt om sin arbejdsgiver under en arbejdskonflikt. I den spanske lovgivning er der ikke taget højde for, at privatansatte må ytre sig om deres arbejdsgivere uden at kunne blive sanktioneret.

”Den sikkerhed mangler vi også i Danmark. Her kan privatansatte medarbejdere ikke stå offentligt frem med problemer, hvis fx virksomheden ikke overholder miljølovgivningen, eller der udøves korruption som på sigt giver et samfundsmæssigt problem, der vedrører os alle”, siger Oluf Jørgensen.

Oluf Jørgensen ser en række paralleller mellem den danske og spanske sag – men på et punkt adskiller de sig. Den spanske tv-producer var meget grov i sine udtalelser om sine arbejdsgivere, den danske tillidsrepræsentant var derimod nøgtern.

Betænkning om privatansattes ytringsfrihed

Pressejuristen mener, at der i Danmark er brug for at gennemarbejde forholdene for de privatansattes ytringsfrihed. Netop for at sikre, at de reelt kan stå offentligt frem uden risiko for at miste jobbet. Oluf Jørgensen mener, at der er brug for et arbejde på linie med det, som en række eksperter afsluttede i foråret omkring offentligt ansattes ytringsfrihed, og som der er kommet en betænkning og en vejledning ud af.

”De privat ansatte kan ikke få den samme ytringsfrihed som de offentligt ansatte, men i forhold til nøgtern information og oplysninger, der har samfundsmæssig relevans, bør der være ytringsfrihed ”, siger Oluf Jørgensen.

FTF: Debat om privatansattes vilkår

FTF’s formand Bente Sorgenfrey mener, at det er vigtigt at gennemgå de vilkår, som eksisterer for privatansatte for at se, om de i højere grad reelt kan gøre brug af den grundlovssikrede ytringsfrihed, også selv om det gælder forhold på deres arbejdsplads.

”Selvfølgelig gør Oluf Jørgensens kritik indtryk. Ytringsfriheden er for alle ansatte – ikke kun offentligt ansatte. Og jeg mener, at der er god grund til at få en debat om, hvorvidt også de privatansattes ytringsfrihed i dag er så begrænset, at det går imod samfundets og borgernes interesser”, siger Bente Sorgenfrey.

”Selv om der er forskel på offentlige og private virksomheder, så er der forhold på private virksomheder, som vedkommer os alle som samfund. For eksempel hvis en virksomhed er så underbemandet, at det bringer den enkelte eller samfundets sikkerhed i fare. Eller hvis virksomhedens underleverandør beskæftiger børn i produktionen til trods for, at det er imod internationale konventioner”, fortsætter hun.

Hun henviser til, at Norge for nyligt har indført en meddeleret for alle ansatte, så de i tilfælde, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden, kan gøre brug af retten til anonymt at henvende sig til en række myndigheder for at få rettet op på lovovertrædelser.

”Det er nærliggende at se på baggrunden for, hvorfor man har lavet lovændringer som understøtter meddeleretten for privatansatte i Norge. Deres erfaringer kan måske bruges i Danmark”, siger Bente Sorgenfrey.