Politisk håndsrækning til psykiske arbejdsskader

Antallet af anmeldte psykiske arbejdsskader er eksploderet. Men sidste år anerkendte Arbejdsskadestyrelsen kun 3,9 procent af sagerne. Nu vil S, SF og R sikre, at alle ansatte, der har pådraget sig en skade på psyken, får erstatning for den

I sidste nummer af Resonans fortalte en tidligere kriminaltekniker om de store psykiske skader, han har erhvervet sig i sit arbejde, der fandt sted på drabs- og gerningssteder landet over. Skader, som Arbejdsmedicinsk Klinik og en speciallæge i psykiatri har bedømt som arbejdsbetingede. Alligevel har han fået afvist sin sag to gange i Arbejdsskadestyrelsen med den begrundelse, at hans diagnose ikke figurerer på erhvervssygdomslisten.

Arbejdsskadestyrelsen har oven i købet valgt ikke at sende sagen videre til Erhvervssygdomsudvalget, der kunne have taget stilling til sagen. Det betyder, at kriminalteknikeren ingen erstatning får.

Steget med 300 procent på otte år
Han er én ud af mange, der hvert år får skader på psyken af at passe deres arbejde. I år 2006 anmeldte 2.914 mennesker en psykisk arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen ifølge tal fra Arbejdsskadestyrelsen. Det svarer til en stigning på over 322,4 procent siden år 2000.
Men kun 3,9 procent af dem, der anmeldte en psykisk arbejdsskade, fik den anerkendt i Arbejdsskadestyrelsen. Til sammenligning blev 20 procent af de fysiske arbejdsskadesager anerkendt.

Flere partier vil sætte ind nu
Folketingets arbejdsmarkedsudvalg afholdt den 23. april en høring om situationen med de psykiske arbejdsskader i Danmark. En rundringning, som Resonans har gennemført, viser, at flere partier ønsker at sætte politisk ind overfor eksplosionen i antallet af anmeldte skader og det tilsvarende lille antal anerkendte sager.
”Der er et meget stort behov for, at vi fra politisk side fokuserer på det her. Både på den voldsomme stigning i antallet af psykiske arbejdsskadesager og på det faktum, at så få af sagerne bliver anerkendt i dag. Jeg kan endnu ikke love, hvad der præcist skal ske, men jeg kan love, at jeg vil sørge for snarest at stille spørgsmål til beskæftigelsesministeren via Folketingets arbejdsmiljøudvalg,” siger Morten Østergaard, der er arbejdsmarkedsordfører for Det Radikale Venstre.

Dybt problematisk og ulykkeligt
Også Socialdemokraterne vil have handling:
”Det er tydeligt, at der skal ske noget. Jeg vil tage spørgsmålet op sammen med forligskredsen bag arbejdsmiljøloven, der holder møde senere på måneden. Her skal vi drøfte, hvad vi kan gøre her og nu for at sikre, at der sker en rimelig behandling af de psykiske arbejdsskadesager,” siger Lone Møller, næstformand i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg for Socialdemokraterne.

”Det er dybt problematisk, at vi får så mange anmeldelser ikke mindst fra den offentlige sektor. Det er også ulykkeligt, at det i dag er stort set umuligt at få anerkendt en lang række psykiske lidelser som arbejdsskader, fordi praksis er sådan, som den er. Det skal der gøres noget ved,” siger Eigil Andersen, der er arbejdsmarkedsordfører for SF. 

Bent Bøgsted, der er arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti, vil endnu ikke pege på, hvad der skal ske i sagen med de mange psykiske sager, der ikke anerkendes.
”Der er et problem, der skal løses, hvordan ved jeg ikke. Det vi skal finde ud af, er jo, hvordan vi skelner mellem dem, der er blevet syge af deres arbejde, og dem, der er blevet syge af private grunde, og endelig dem, hvor der er tale om en god blanding af begge dele. Det skal drøftes i forligskredsen bag loven og i arbejdsmarkedsudvalget,” siger Bent Bøgsted.

Flere sager i udvalg
Der er to måder at få anerkendt en arbejdsbetinget lidelse på. Hvis diagnosen står på erhvervssygdomslisten, kan den afgøres administrativt i Arbejdsskadestyrelsen. Hvis diagnosen ikke findes på listen, skal den forelægges erhvervssygdomsudvalget, der vurderer, om der er belæg for en anerkendelse.
Ifølge et notat fra hovedorganisationen FTF er praksis i dag sådan, at kun få psykiske arbejdsskadesager behandles i erhvervssygdomsudvalget.
”Dette er en barriere for, at flere psykiske skader kan anerkendes. Ifølge tallene anerkendes 76 procent af de sager, der forelægges udvalget. Det er meget sandsynligt, at grænsen for hvor mange sager, der kan anerkendes, ikke er nået. At der er sager, der kunne anerkendes, men som ikke bliver det, fordi de ikke når til erhvervssygdomsudvalget,” siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Processen må under lup
Som et eksempel nævner hun den tidligere kriminaltekniker, hvis sag ikke blev sendt til afgørelse i udvalget, selvom arbejdsmedicinere peger på, at hans lidelse er arbejdsbetinget.

”Vi bliver nødt til at sætte processen omkring anerkendelsen af de psykiske sager under lup. Den problemstilling, som formanden for FTF har gjort opmærksom på med, at mange sager ikke forelægges erhvervssygdomsudvalget, skal undersøges. Jeg er naturligvis af den holdning, at alle, der har pådraget sig en psykisk arbejdsskade, skal have erstatning,” siger Morten Østergaard fra Det Radikale Venstre.

Han hæfter sig ved, at ”der åbenbart er uenighed mellem systemet på den ene side og organisationer og jurister på den anden om, hvor mange sager der ikke sendes videre til udvalget”, som han siger.

To udvalg
SF foreslår, at der etableres to erhvervssygdomsudvalg – et for de fysiske og et for de psykiske sager.
”Når vi vil have flere sager behandlet i erhvervssygdomsudvalget, så giver det et yderligere arbejdspres for udvalget. Derfor mener vi, at to udvalg vil give arbejdsro til at behandle de psykiske sager - både med henblik på en god sagsbehandling for den enkelte og med henblik på at få et grundlag for at vurdere, om ikke flere psykiske diagnoser skal på erhvervssygdomslisten,” siger Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF.

Vi ved ikke nok
Det er et forslag, som både Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne er positive overfor. Men partierne peger også på, at der skal større fokus på forebyggelse af psykiske skader.

”Det er helt tydeligt, at den viden vi har i dag, ikke er god nok. Vi ved ikke nok om, hvad der kan medføre en psykisk skade i dag. Det bliver nødvendigt med mere viden for at få flere diagnoser optaget på erhvervssygdomslisten, så flere sager kan afgøres i Arbejdsskadestyrelsen. Der bliver forsket en hel del i emnet, men jeg tvivler på, om forskningen er godt nok koordineret,” siger Lone Møller fra S.

”Især den offentlige sektor er storleverandør af psykiske arbejdsskader. Det er nødvendigt at se på, hvordan man kan skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø, så sagerne undgås. Vi kan jo se, at nogle arbejdspladser indenfor samme brancher og fag godt kan finde ud af det. Der er nogle steder en langt bedre trivsel og et lavere sygefravær end andre steder. Det handler i høj grad om at ansvarliggøre ledelsen,” siger Morten Østergaard, arbejdsmarkedsordfører for R.
Han peger på stressplaner som et forslag, der kan forebygge skaderne i at opstå.

Loven må strammes op
Både S og SF peger på, at arbejdet omkring APV (arbejdspladsvurderinger, red.) skal strammes op.

”Regeringen har jo afskaffet muligheden for at give bøder til arbejdspladser, der ikke lever op til lovgivningen. Den mener jeg skal genindføres, i dag er det kun omkring en tredjedel, der lever op til loven. Samtidig har Arbejdstilsynet kun mulighed for at give påbud indenfor visse områder. Der skal der også strammes op,” siger Eigil Andersen fra SF.

SF’s Eigil Andersen vil nu samle de partier, der ligesom SF mener, at der skal lovændringer til på området. I første omgang for at opstille en række punkter, der kan forbedre praksis og forebygge skader. Det ser Lone Møller fra S meget positivt på.

Læs artikel her (link)

Læs artiklen om Kriminalteknikeren her (link).