Politisk flertal for ekstra lønpuljer

Lige nu tegner der sig et knebent politisk flertal til de politiske partier, der vil sende en ekstra løncheck til forårets offentlige overenskomstforhandlinger. Det viser de seneste meningsmålinger og et rundspørge foretaget af FTF’s analytiske netmagasin RESONANS

I det nye Folketing, der bliver sammensat efter valget den 13. november, vil der være et politisk flertal for at afsætte en ekstra lønpulje til overenskomstforhandlingerne til foråret. Altså hvis mandaterne fordeler sig, som det ser ud i de seneste meningsmålinger. Men det er tæt.

Ifølge et rundspørge foretaget af RESONANS er der nemlig fire partier - Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF – der går ind for at hæve lønnen ekstraordinært ved de kommende lønforhandlinger. Rundspørget er foretaget blandt de nuværende partier på Christiansborg, hvor alle på nær Konservative og Ny Alliance har svaret. Og der er altså flertal for en ekstra løncheck også uden disse partier – endda selv om Enhedslisten ikke kommer over spærregrænsen. Men det er tæt løb, og skal der være et flertal for en ekstra lønpulje uden Enhedslisten, kræver det mindst ét af de nordatlantiske mandater, der plejer at dele sig til højre og venstre i Folketinget.

Øremærket til bestemte faggrupper
Kun Dansk Folkeparti ønsker i nogen grad at øremærke den ekstra lønpulje til bestemte faggrupper: Partiet vil afsætte ”et milliardbeløb” til et såkaldt omsorgstillæg, der skal komme de lavestlønnede i den offentlige sektor inden for pleje- og omsorgssektoren til gavn.

SF vil ikke direkte øremærke de ekstra penge til bestemte faggrupper, men partiet vil afsætte tre mia. kr. til at løse ligelønsproblemet for en række kvindedominerede faggrupper. Herudover vil SF give de offentlige arbejdsgivere to mia. kr. ekstra med til overenskomstforhandlingerne – med en anbefaling til arbejdsgivere om, at de gerne må bruges til de lavestlønnede som social- og sundhedsassistenter, pædagogmedhjælpere, rengøringsfolk o.lign.

Socialdemokraterne vil ligesom SF afsætte fem mia. kr. og vil heller ikke øremærke:
”Vi respekterer den danske forhandlingsmodel og vil ikke blande os i hvilke grupper, der skal have et lønløft, og hvordan løftet skal ske. Det overlader vi trygt til de forhandlingsparter, som ved hvor skoen trykker”, lyder det fra Socialdemokraterne.

2.000 mere om måneden
Enhedslisten foreslår en pulje på Finansloven på hele 11. mia. kr. om året svarende til et gennemsnitligt lønløft på 2.000 kr. om måneden.

Partiet vil ikke øremærke beløbet; ”der er mere end 400.000 lavtlønnede offentligt ansatte, og de har alle fortjent et lønløft, der er til at mærke”, lyder det Line Barfoed. Enhedslisten mener, at det må være op til overenskomstparterne at bestemme, hvad hver enkelt gruppe skal have i løn; det skal folketingsflertallet ikke blande sig i.

Dødt løb om lønkommission
Fire partier i rundspørgen - Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten - går ind for at nedsætte en lønkommission efter overenskomstforhandlingerne.

Kommissionen skal overveje en langsigtet ændring af lønstrukturen i den offentlige sektor.
Med en mandatfordeling svarende til de seneste meningsmålinger vil der dermed være mindst 80 mandater i det nye Folketing, der går ind for en lønkommission. Her kan Ny Alliances melding blive afgørende, men måske viser der sig et endnu større flertal for forslaget, som FTF rejste i sommer:

I rundspørget er Venstre nemlig ikke afvisende overfor ideen, men vil omvendt ikke afgøre det nu. Venstres Lars Løkke Rasmussen svarer: ”Hvis der i forårets forhandlinger viser sig at være et bredt ønske blandt lønmodtagerorganisationerne om en sådan lønkommission, så vil vi selvfølgelig se på det”.

Han pointerer dog samtidig, at man ønsker at holde fast i den aftalebaserede model: ”Vi skal ikke have ekspertkommissioner til at diktere lønnen i den offentlige sektor”.

Radikale Venstre bakker derimod op, selv om partiet ikke vil love ekstra midler til de kommende overenskomstforhandlinger:

”Vi er åbne for at tænke nyt. En lønkommission vil kunne bidrage med idéer til, hvordan man gør lønnen til et redskab, der fremmer trivsel, løser rekrutteringsproblemer etc.”, svarer partiet til RESONANS.

Som noget nyt går Socialdemokraterne også ind for at nedsætte en lønkommission efter overenskomstforhandlingerne, der skal se på den langsigtede lønstruktur i den offentlige sektor. Partier ser gerne, at en lønkommission inddrager følgende elementer:

- kollektiv bonusløn, som eksempelvis kunne inspirere til at mindske sygefravær
- personalegoder, så den offentlige sektor også på dette område kan følge med den private. Eksempelvis indenfor it, trivsel, og fitness
- nye stillingskategorier, så man kan opnå mere ansvar uden at skulle påtage sig ledelsesansvar
- tidsbank, så offentligt ansatte kan arbejde mere i nogle perioder og mindre i andre herunder også overføre opsparet tid mellem forskellige jobs i den offentlige sektor.

Tidligere har S foreslået en hurtigt arbejdende lønkommission før OK08, men nu er partiet også indstillet på en lønkommission, der først starter sit arbejde efter overenskomstforhandlingerne.

40 års uligeløn
SF går ind for en såkaldt ligelønskommission. 40 års ulige løn indenfor en række kvindedominerede faggrupper som fx sygeplejersker og pædagoger kan kun løses med en ligelønskommission, mener partiet.

Enhedslisten bakker også op om en lønkommission, som partiet mener bør sigte på at sikre ligeløn mellem mænd og kvinder. Partiet ser samtidig gerne Ny Løn afskaffet.