Politiets arbejdsklima præget af mistillid

Tilliden mellem ledere og medarbejdere er markant lavere hos politiet end hos andre af faggrupperne i FTF, viser ny undersøgelse. Der er en afgrundsdyb forskel på, hvordan de to parter opfatter virkeligheden, lyder det fra formanden for Politiforbundet.

Ansatte hos politi og forsvar arbejder i et klima, der er præget af ringe tillid mellem ansatte og ledelse. Det viser en undersøgelse fra FTF af trivsel og sundhed på arbejdspladserne blandt ca. 7.000 FTF-medlemmer (se boks).

Mens undersøgelsen tegner et billede af generelt høj tillid på FTF’ernes arbejdspladser indenfor både pædagogik, undervisning, sundhed, administration og i finanssektoren, så skiller ansatte indenfor politi og forsvar sig markant ud.

For eksempel mener kun 32 procent af de ansatte hos politi og forsvar, at man i høj eller meget høj grad kan stole på de meldinger, der kommer fra ledelsen. For de øvrige faggrupper er andelen mellem 50 og 68 procent med finanssektoren i top.

Hos politi og forsvar oplever de ansatte også i mindre grad end andre FTF’ere, at deres ledere stoler på medarbejdernes evner.
64 procent af de ansatte hos politi og forsvar oplever således i høj eller meget høj grad at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde. Det samme gælder for hele 75 procent af alle andre faggrupper.

Dårlig konfliktløsning
Konfliktløsning scorer heller ikke højt hos politi og forsvar: Kun 35 procent oplever, at konflikter i høj grad eller meget høj grad løses på en retfærdig måde, mens det samme gælder for et gennemsnit af 42 procent af andre faggrupper – igen med finanssektoren i top med en andel på 47 procent.

Fordelingen af arbejdsopgaver opleves på samme måde: Hos politi og forsvar oplever 33 procent, at opgaverne i høj grad eller meget høj grad fordeles på en retfærdig måde. Gennemsnittet for de andre faggrupper er på 41 procent, med ansatte sundhedssektoren som de mest tilfredse.

Skønmaleri fra politiledelsen
Formand for Politiforbundet, Peter Ibsen, kan sagtens genkende billedet.
”Tallene overrasker desværre ikke. Der har været en afgrundsdyb forskel i opfattelsen af den virkelighed, som ledelsen har, og den vi oplever. Når ledelsen har meldt ud, har det har været meget svært at se, at det er den samme arbejdsplads, vi taler om. Ledelsen har fremstillet et skønmaleri, hvor der er ressourcer til at klare stort set alle sager, og hvor politiet altid er tilgængeligt”, siger Peter Ibsen.

”For eksempel meldte ledelsen ud, at politireformen ikke ville få konsekvenser. Men vores virkelighed er, at reformen har medført betydeligt effekttab”, siger Peter Ibsen, der efterlyser en mere ærlig kommunikation fra ledelsen, især lederne af landets politikredse.

”Det er ikke troværdigt at blive ved med at melde ud, at vi kan løse det hele. Ledernes udmeldinger skal være konkrete og stemme overens med de faktiske forhold, som er at vi er nødt til at prioritere. De senere år har der udviklet sig en trend hos ledelsen om, at manglende ressourcer og behovet for at prioritere, det er noget man ikke taler om. Hvis det ikke er positivt, så taler man ikke højt om det”, siger Peter Ibsen.

Politiforbundets formand har dog forhåbninger til den ny stil hos den nye rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg.

Mere åben kommunikation
Rigspolitichefen selv lægger netop også vægt på en ny stil med mere åben kommunikation. Han pointerer, at der i løbet af det sidste halve år er sket betydelige forbedringer med arbejdsklimaet – det fremgår også af en dugfrisk jobtilfredshedsundersøgelse. Problemerne mellem medarbejdere og ledelse, mener han i høj grad skyldes Politireformen fra 2007, som skabte skabt utryghed og frustrationer.

”Det er ikke tilfredsstillende for os at ligge lavere end andre arbejdspladser og faggrupper mht. tillid og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, det er klart. Utilfredsheden afspejler den usikkerhed, som hele organisationen har gennemlevet i forbindelse med reformen. Men vi begynder at komme på plads nu”, siger han.

Stress i systemet
Om medarbejdere og ledere, der melder forskelligt ud, siger rigspolitichefen:
”Jeg tror, det er rigtigt, at der har været for store uoverensstemmelser. Lederne har i den bedste mening meldt ud at ’vi skal nok klare det her’ - det handler jo også om at skabe tryghed hos borgerne. Men det har samtidig skabt stress indadtil i systemet. For vi kan jo ikke nå alting og er nødt til at prioritere; og det har vi netop været meget tydeligere omkring i år”, siger Jens Henrik Højbjerg.

Han pointerer, at kommunikation bliver et fokusområde hos politiet i 2010.
”Medarbejderne har manglet nogle steder, hvor de kunne komme af med deres oplevelser af systemet. Ventilen blev så ofte til en offentlig udstilling af problemerne. Vi signalerer nu fra ledelsen, at det er vigtigt, at vi tager diskussionerne internt. Og allerede i år er vores kommunikation blevet bedre; det viser vores egen undersøgelse”.

Jens Henrik Højbjerg henviser også til, at man i øjeblikket er i gang med at skrive deklarationer om politiets ydelser ude kredsene, som skal afstemme forventningerne hos borgerne. Deklarationerne skal være klar den 1. januar 2010. Og næste år lover han, at der kommer særligt fokus på personalepolitikken og jobtilfredsheden, bl.a. indføres der systematiske lederevalueringer, og medarbejderne skal inddrages i arbejdet med strategi.

”Vi er meget opmærksomme på det her. Vi vil have en god arbejdsplads – så vi kan producere bedre resultater”, siger rigspolitichefen.