Pensionsgabet bliver større
Næsten en femmer. Så mange flere penge - end deres kvindelige kolleger - sætter offentligt ansatte mænd af til pensionen for hver time, de arbejder. Størrelsen på mænd og kvinders pension nærmer sig ikke hinanden, viser en ny undersøgelse. Det er børnene, der koster, når arbejdslivet slutter
Årtiers bestræbelser på at sikre kvinder en lige så god pension som deres mandlige kolleger har endnu ikke båret frugt. En aktuel undersøgelse foretaget af KTO og KL viser, at forskellen ikke udlignes på sigt – men tværtimod øges en smule. I hvert fald peger undersøgelsen på, at forskellen mellem offentligt ansatte mænd og kvinders pensionsindbetalinger er steget en smule siden 1999 – til mændenes fordel vel at mærke.
For hvor mændene i 1999 satte 11,9 procent af deres løn til side til pensionen, satte kvinderne 11,5 procent til side. I 2002 hed tallene hhv. 12,7 procent og 12,1 procent, hvilket giver en marginal stigning på 0,2 procentpoint i mændenes favør. Mændene har altså mere at gøre godt med i alderdommen end deres kvindelige kolleger.
Det vil sige, at for hver time, de offentligt ansatte mænd arbejdede i 2002, blev der sat lidt over 22 kroner til side til pensionen, mens kvinderne kun fik indbetalt ca. 17,5 krone på deres pensionsopsparing. Det bliver til mange penge over et langt arbejdsliv.
Børnene koster
I FTF forklarer økonom Birgitte Hjerrild forskellen med, at mænd generelt set stadig tjener flere penge end kvinder. Det gælder også for de offentligt ansatte. Det viser undersøgelsen, der bygger på knapt 500.000 ansatte i amter og kommuner. Her har mændene en timeløn på ca. 174 kroner i 2002, mens kvindernes er helt nede på 145 kroner.
Men det er ikke den eneste forklaring, siger Birgitte Hjerrild:
”Når lønnen er lavere, bliver kvindernes pensionsandel selvfølgelig tilsvarende lav. Men også arbejdsmarkedsordninger som barsel, forældreorlov og deltid koster, når kvinderne en dag skal på pension. Det kan vi se af beregningerne”, siger Birgitte Hjerrild.
Nye beregninger viser fx, at en fuldtidsansat i gennemsnit får udbetalt knapt 100.000 i pension om året fra det 65. år, mens fx tre gange orlov a seks måneder og fire års deltid sætter pensionsudbetaling ned med ca. 12.000 om året resten af lønmodtagerens levetid.
”Det er tydeligt, at jo flere børn, man som lønmodtager får, jo mindre har man at gøre godt med, når man går på pension. Og ordninger som orlov og deltid koster altså især på kvindernes pensionskonto,” siger Birgitte Hjerrild.
