Pædagog: Regnestykket gik ikke op

Lønnen er for dårlig i forhold til, hvad han skulle levere som pædagog. Samtidig bliver der skåret så meget i budgetterne, at det var urimeligt overfor børnene og de unge. Kombineret med en lav prestige i jobbet gik regnestykket til sidst ikke op for den 33-årige pædagog Thomas Hermansen, der har erstattet pædagogjobbet med et – foreløbig ufaglært - job i en privat virksomhed.

Da Thomas Hermansen var pædagog, var hans udstråling af ro, en stærk situationsfornemmelse og evnen til kun at presse på, når der er plads til det, hans store force.

”Jeg oplevede allerede under studiet, at der skete noget med de unge, når jeg var i nærheden. Jeg var åbenbart god til at skabe relationer, der bygger på tillid og troværdighed. Jeg kan faktisk det der med at vide, hvornår man skal lade være med at presse på, og hvornår man godt kan gøre det,” siger Thomas Hermansen.

Men selvom selve arbejdet med de almindelige unge i klubber og syge unge på psykiatriske afdelinger i høj grad gav mening, har Thomas Hermansen alligevel valgt at forlade det fag, han blev uddannet til i 1999. I dag arbejder han i et - indtil videre - ufaglært job i en privat virksomhed.

Hvorfor han traf det valg, er noget, han siden har gjort sig rigtig mange tanker om.
”Det bliver simpelthen ikke betalt godt nok, og det gælder for hele den offentlige sektor. Når jeg kom hjem fra arbejde, var jeg så træt i hovedet, at jeg dårligt nok orkede at tale med min kæreste og mine venner. I det lys er en pædagogløn altså ikke tilstrækkelig. Samtidig er det da rystende, at politikerne den ene gang efter den anden skærer ned på budgetterne i både daginstitutioner og på ungeområdet. Jeg kan ikke forstå, at man vil være bekendt at nedprioritere arbejdet med mennesker så meget. Det er jo ikke fordi, der ikke er høje forventninger til, hvad det er, vi skal levere som pædagoger, men det er altså meget svært at servere et sundt og nærende måltid mad for børnene for 5 kroner pr. hoved. Kvaliteten skal helst være gratis,” siger Thomas Hermansen. 

En (meget) ond cirkel

”Oven i kommer det faktum, at der er meget lav prestige forbundet med at være pædagog. Det hjælper lidt, når man arbejder med psykisk syge, fordi man arbejder i sygehusvæsenet, men man har stadig et indtryk af, at folk egentlig synes, at det behøver man ikke en uddannelse i.”

Ifølge Thomas Hermansen er der skabt en ond cirkel mellem lav løn, dårlige økonomiske rammer og lav prestige, faktorer der så at sige bider hinanden i haserne.

”Når lønnen er så lav og arbejdsforholdene så ringe, så falder prestigen. Men den lave prestige betyder også, at man økonomisk ikke prioriterer hverken pædagogernes og de andre offentlige ansattes løn og arbejdsforhold særlig højt. Sådan er det ikke i Sverige eller i Italien, dér er det nærmest fornemt at være pædagog.”

”Hvis politikerne vil have mig og andre frafaldne offentligt ansatte ind i folden igen, så er det den meget onde cirkel, som de skal bryde,” siger han.

Thomas Hermansen har imidlertid ikke sagt helt farvel til faget. Han har tidligere kolleger fra klubber, som ind i mellem hyrer ham til at arrangere og deltage i ture med de store børn og unge og til live-rollespil.

Nu overvejer han, om han skal blive i jobbet i den private virksomhed eller uddanne sig inden for sin nye branche. For selv om han i dag arbejder som ufaglært med skiftende arbejdstider, så går det regnestykke, som han siger, meget bedre op.