På høje tid at investere i tid

Sygefraværet på danske arbejdspladser stiger støt, og det koster hvert år det danske samfund dyrt. På FTF’s Det Hele Liv-konference i foråret blev omkostningen opregnet til at svare til 130.000 fuldtidsstillinger, og af Teknologirådets nye rapport ”Balance mellem arbejdsliv og andet liv” fremgår det, at sygefraværet koster samfundet 32 mia. kroner om året i sygedagpenge og lignende.

Resonans har talt med en af rapportens medforfattere, jurist, psykoterapeut og personalechef i Patent- og Varemærkestyrelsen, Charlotte Boysen Schmidt, som blandt andet mener, at dagens ledere er nødt til at forholde sig til medarbejdernes hele liv, og at den eskalerende forretningstankegang i de dele af det offentlige, der især arbejder med pleje, omsorg og uddannelse, må bremses.

En af de store syndere bag den dårlige trivsel er ifølge personalechef Charlotte Boysen Schmidt, at markedsøkonomisk tankegang i dag er dybt integreret på de offentlige områder. Og at det giver et tidspres i mange omsorgskrævende job, som ikke dur, hverken for brugerne eller den enkelte medarbejder.

”Arbejde i daginstitutioner, skolevæsen, hjemmehjælpen eller fx inden for politiet er jo omsorgsområder, som koster både tid og penge, og vi kan alle mærke, når de områder kommer under pres for at forbedre bundlinien. Men resultatet af at håndtere små børn og gamle mennesker under tidspres bliver bare ikke godt”, fastslår hun.

Én stor forretning
Ifølge Charlotte Boysen Schmidt, har danskerne således bevæget sig ind i en tidsalder, hvor hele Danmark drives som en forretning. Men hun pointerer, at det hverken fremmer kvaliteten i den sociale sektor eller får det bedste ud af de ansatte.

”Tidsfaktoren er efter os hele tiden, både på jobbet i jagten på forbedrede bundlinjer, og i vores privatliv, hvor vi har tårnhøje forventninger til os selv som forældre, partnere og aktive brugere af alskens fritidsinteresser. Tid er blevet den stressende faktor. Vi kunne jo spørge os selv, om det virkelig er så vidunderligt at job og privatliv glider sammen i én pærevælling”, spørger hun.

Hendes pointe er, at det netop er på høje tid at tænke mere nuanceret tilgang til tidsbegrebet. At opfatte investering i tid som en sund vej til forbedringer.

”Det er jo ingen naturlov, at ’billigst og mest effektiv’ faktisk er det bedste”, siger personalechefen.

Nedkørte medarbejdere betaler sig ikke

Charlotte Boysen Schmidt synes også, der er grund til at revidere begrebet fleksibilitet. At især ledere forstår , at det fleksible arbejdsmarked går begge veje, og at det er vigtigt, at ingen står til rådighed hele tiden.

I en tidligere undersøgelse i Resonans angav mere end 70 pct. af lønmodtagerne i Danmark således, at deres nærmeste leder ikke påtager sig et medansvar for, at arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen.

”Som leder mærker jeg selv en stigende tendens til, at mine medarbejdere føler mere stress og der er ingen tvivl om, at deres øgede sygefravær koster mange penge. Ledere skal vide mere om dette område, for det er simpelthen en dårlig forretning at køre de ansatte ned”, siger Boysen Schmidt.

Hun mener, at fremtidens ledere skal have viden og respekt for, hvad der for den enkelte ansatte til at fungere som både et produktivt og raskt menneske.

” Vi kan på ikke tale om kompetenceudvikling og få givtige MUS-samtaler uden at lederen er klar om sit høje etiske ansvar, og desuden er det ret smart, hvis lederen også er nogenlunde bevidst om sine egne værdier”, påpeger Boysen Scmidt.

Løbende lederudvikling
En vigtig fremtidig lederkompetence er for Patent- og Varemærkestyrelsens personalechef at besidde evnen til at sætte ord på de tendenser, som følger af en øget globalisering.

”Medarbejderne har brug for at få udenlandske bølger oversat til danske forhold, og at få sat tendenser sat i perspektiv, for et job begrænser sig jo ikke længere til et enkelt område”, mener hun.

Charlotte Boysen Scmidt peger på, at lederen derfor løbende må sørge for at få sine faglige kompetencer udviklet.

”En stor del af det at være leder handler selvfølgelig også om livserfaring, rummelighed og integritet - og at vise sig som et godt eksempel overfor medarbejderne. Det kan fx gøres ved at gå hjem til fyraften”, foreslår hun.

FTF har tidligere foreslået, at alle ledere bør uddannes i at håndtere det psykiske arbejdsmiljø. I FTF’s nye kursusprogram for 2006 findes konkrete muligheder for at gå videre ad det spor.