Opsagt uden opsigelse

Ny principiel landsretsdom stiller ansatte mere usikkert: Arbejdsgivere får fremover længere line til at begå fejl ved opsigelser

Nu kan ansatte som noget helt nyt godt fyres uden en skriftlig opsigelse. Hidtil har der skullet en skriftlig opsigelse til – eller som alternativ en mundtlig opsigelse fra arbejdsgiveren med vidne. Med andre ord har arbejdsgiveren hidtil skullet kunne dokumentere opsigelsen.

Men en ny dom fra Vestre Landsret giver nu arbejdsgivere længere line i forhold til at overholde funktionærlovens krav ved opsigelser. Dommen statuerer, at man kan blive betragtet som opsagt, selv om man beviseligt, hverken har modtaget nogen skriftlig opsigelse – eller er blevet mundtligt opsagt med vidne.

Mobbet af chefen
I den konkrete sag blev Hanne, en projektmedarbejder ved Kofoeds Skole i Århus, opsagt pga. en længerevarende sygemelding, før hendes projektansættelses udløb.
Grunden til sygemeldingen var et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der især handlede om ledelsen. Medarbejderen følte sig mobbet af lederen, og hun var ikke den eneste: Institutionen oplevede i løbet af to år et gennemtræk på omkring 20 medarbejdere til seks faste stillinger. En medarbejder stoppede fx allerede efter kun to uge på jobbet, og en socialrådgiver blev sygemeldt.

I forbindelse med Hannes fyring gik der imidlertid kludder i papirlogistikken, bl.a. fordi medarbejderen stod midt i en flytning: Hun nåede ganske vist at få det høringsbrev, som alle offentligt ansatte skal modtage før den egentlige opsigelse. Høringsbrevet siger, at man påtænker en opsigelse, men er ikke det samme som en opsigelse.
Men selve den skriftlige opsigelse sendte arbejdsgiveren til en forkert adresse, og den nåede aldrig frem til modtageren.

Usikkerhed for alle lønmodtagere
Da Hanne et stykke tid senere fik en blanket om sygedagpengerefusion til underskrivelse, kontaktede hun sin fagforening Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU). Af blanketten fremgik det nemlig, at lønudbetalingen ville stoppe med en måneds varsel. Men Hanne ville ikke skrive under på, at hendes løn skulle stoppe uden en formel opsigelse.

LVU sendte sagen videre til FTF, som har ført sagen først i byretten og nu i Vestre Landsret, hvor der netop er faldet dom.

Og den er ikke faldet ud til lønmodtageres fordel, mener advokat i FTF Michael Møllegaard Jessen, som har ført sagen. Funktionærloven kræver, at medarbejdere skal siges op skriftligt, og det opfatter FTF som et decideret opsigelsesbrev.
Men Landsretsdommen siger nu, at andre skriftlige dokumenter godt kan erstatte en skriftlig opsigelse. I den konkrete sag burde Hanne således kunnet have regnet ud, at hun var fyret ud fra korrespondancen med fagforeningen, høringsbrevet og sygedagpenge-blanketten.

Hvor går bundgrænsen?
”Hidtil har det været klart, at arbejdsgiveren bar risikoen for, at en opsigelse evt. ikke nåede frem til modtageren. Men denne her dom kommer til at danne juridisk præcedens. Nu kan man blive opsagt uden en opsigelse; arbejdsgiveren får en længere line, hvis der sker fejl. Det stiller vores medlemmer meget mere usikkert fremover”, siger Michael Møllegaard Jessen.
Han vurderer, at der går et eller andet galt i op mod hver 20. fyringssag.

”Når man kan blive opsagt på denne her måde uden en formel opsigelse, hvor går så bundgrænsen for, hvor sjusket det må foregå? Arbejdsgiverens pligt til at dokumentere en opsigelse er blevet udhulet med denne her dom. Det er helt uacceptabelt”, siger Michael Møllegaard Jessen.

Advokattaktik
Lene Damkjær Christensen, advokat hos Kammeradvokaten, som har ført sagen på statens vegne for Kofoeds Skole kalder det ”helt ude af proportioner” at anse sagen for principiel og har i øvrigt ikke yderligere kommentarer.

Michael Møllegaard Jessen fastholder sagens principielle karakter og betegner Kammeradvokatens vurdering som en advokattaktisk bemærkning.
»Andre advokater vil helt sikkert tage fat i denne her sag, når der kommer nye sager af denne her slags«, siger han.