Offentlige arbejdspladser går glip af østarbejdere

Borgere fra de nye EU-lande arbejder typisk på byggepladser, i industrien og i landbruget her i Danmark. Kun en meget lille del af øst- og sydeuropæere har job i den offentlige sektor. Offentlige arbejdspladser må derfor gøre en særlig indsats for at fastholde og rekruttere tilstrækkeligt med danske medarbejdere, mener FTF’s formand

Hidtil er det ikke mod Øst- og Sydeuropa, at danske offentlige arbejdsgivere har spejdet efter nye medarbejdere. For øjeblikket er under fem procent af de arbejdstilladelser, der er givet til lønmodtagere fra nye EU-lande, rettet mod et job i den offentlige sektor. Tæller man halvoffentlige institutioner som fx Post Danmark med, er det fortsat under 10 procent af samtlige arbejdstilladelser. Det viser et nyt datatræk fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som FTF’s netmagasin Resonans har foretaget.

Det samme billede gælder i høj grad for de cirka 10.000 østeuropæere, som arbejder på den såkaldte fast tracker-ordning på danske overenskomster. De kan indgå direkte i arbejdsstyrken uden først at få arbejdstilladelse (læs mere i boksen). Her har langt hovedparten også job i det private.
Det samme gælder for de borgere fra de nye EU-lande, som arbejder i Danmark under Udstationeringsdirektivet, der tillader virksomheder fra EU-landene at udstationere deres medarbejdere i Danmark.
Alt i alt er det den private sektor, der i høj grad har fået gavn af den såkaldte Østaftale, som et flertal i Folketinget vedtog for bedre at kunne styre arbejdskraften fra de lande, som blev medlemmer af EU i 2004 og senest i 2007.

Samtidig mangler der kvalificeret arbejdskraft i den offentlige sektor. Fx mangler der 2.000 uddannede folkeskolelærere. Der mangler også omkring 1.500 sygeplejersker, og der er 200 ledige pladser på sygeplejerskolerne, viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. Og i de kommende år, vil en rigtig stor del af de nuværende ansatte i den offentlige sektor, som fx lærere, pædagoger og socialrådgivere sektor nå efterløns- og pensionsalderen.

Manuelle fag topper
De seneste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at det bestemt ikke er inden for netop FTF-professionerne i det offentlige, at der for alvor er hentet arbejdskraft fra de østeuropæiske lande.
Fx er 98 borgere fra de nye EU-lande for øjeblikket ansat i hele undervisningssektoren, mens 3.427 personer har arbejdstilladelser indenfor bygge- og anlæg. 
I sundhedssektoren arbejder for tiden 237 statsborgere fra de seneste tilkommende EU-lande – det dækker alt fra læger til sundhedsassistenter – hvilket næsten kun svarer til en tiendedel af det antal arbejdstilladelser, som er givet inden for landbrug og skovdrift. Her har 2.012 fra de samme lande for øjeblikket arbejdstilladelser. Samtidig arbejder 49 personer med arbejdstilladelser fra de nye øst- og sydeuropæiske lande på sociale institutioner, mens 1.951 med arbejdstilladelser arbejder i forretninger.

Fordel for den private sektor
Forskningsassistent Jens Arnholtz Hansen fra FAOS – Forskningscenter for arbejdsmarked og organisationsstudier ved Københavns Universitet – har beskæftiget sig med indvandringen af arbejdskraften fra de nyeste 12 EU-lande. Han bekræfter, at det i høj grad er den private sektor, som nyder godt af arbejdskraften fra især Østeuropa. Jens Arnholtz Hansen har været med til at udarbejde et forskningsnotat, som skønner, at der er 13.000 østeuropæere udstationeret alene i bygge- og anlægsbranchen i Danmark.

”Som det fremgår af tallene, så er det i meget høj grad den private sektor, som ansætter EU-borgerne fra Østeuropa. Bygge – og anlægsbranchen er klart den branche, hvor flest østeuropæere arbejder. Også industrien har en del ansat direkte eller gennem udstationering, mens antallet af østeuropæere i landbruget ikke er så højt som tidligere”, siger Jens Arnholtz Hansen.

Sværere at rekruttere til den offentlige sektor
Netop fordi FTF-grupperne typisk står ansigt til ansigt med borgerne, vil det typisk være et krav fra arbejdsgiveren, at de skal forstå og blive forstået på dansk. Desuden skal der fx inden for sundhedsområdet gives autorisation til at arbejde som fx sygeplejerske eller fysioterapeut. Så umiddelbart er det sværere at rekruttere til den offentlige sektor. 

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, peger på, at det netop derfor er nødvendigt, at de offentlige arbejdspladser skal være attraktive for både nuværende og kommende danske lønmodtagere.

”Vi kan ikke bare regne med at få forstrækning fra andre lande, når der mangler medarbejdere i den offentlige sektor. Derfor er vi i Danmark nødt til at skabe nogle ordentlige løn- og arbejdsforhold i det offentlige, så de nuværende  medarbejdere ikke forlader sektoren til fordel for et job i det private, og så de unge også fremover vælger at uddanne sig til fx jordemødre, skolelærere og skattemedarbejdere”, siger Bente Sorgenfrey. 

”Samtidig skal vi dog også åbne flere muligheder for at skaffe kvalificeret arbejdskraft til Danmark fra andre lande – netop fordi de store årgange er ved at nå pensionsalderen. Vi skal være åbne men også vide, at det er svært”, siger Bente Sorgenfrey.

Få FTF’ere kommet til Danmark
Ser man på tallene fra Arbejdsmarkedsstyrelsen i forhold til hvilken a-kasse, borgerne fra den de nye EU-lande skal tilhøre, viser opgørelsen, at der ikke er mange inden for FTF-professionerne, der arbejder i Danmark. Fx har kun fire personer, der ifølge opgørelsen er medlem af Lærernes A-kasse, fået arbejdstilladelse. Mens det samme gælder 25 medlemmer fra Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og fire fra BUPL-A.