Nyt evalueringsinstitut: Vi skal ikke være spareinstrument

Det ny evalueringsinstitut for kommuner og regioner skal ikke bare være Indenrigsministeriets forlængende arm til at ensrette kommuner og regioner og styre i en bestemt retning, siger direktøren. Instituttet skal være rugekasse for nye ideer, som kan være med til at gøre den offentlige sektor i Danmark bedre. Professor i evaluering er enig i, at det vigtigt ikke kun at rangordne kommunerne, men i stedet at se på, hvad der skaber de gode resultater.

Det er tid til evaluering af DJØF’ernes arbejdsmetoder. DJØF’iseringen har gennem de seneste 15 år sat sit præg på den offentlig danske sektor ved at introducere nye styringsformer og systemer, som fagpersoner som folkeskolelærere og sygeplejersker har været underlagt i deres arbejde. Nu er det tid til at se på, hvilke effekter det har båret med sig. Både i kommuner og amter, men også i forhold til Christiansborg, hvor penge og arbejdsvilkår er blevet fastlagt.

Opgaven er tilfaldet KREVI – Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut - som blev opfundet i forbindelse med kommunalreformen. Direktør Tim Jeppesen, der er Ph.d. i miljø- og reguleringsøkonomi og som tidligere har været projektchef i Kommunernes Revision, er gang med at ansætte den første håndfuld medarbejdere, som gerne skulle kunne begynde arbejdet til november. På sigt skal 10-15 medarbejdere sætte forskellige former for evalueringsarbejder i gang, som skal afdække de styringsformer og redskaber, der bruges blandt andet på sygehuse, kommunale arbejdsmarkedscentre og andre steder i kommunerne og de kommende regioner.

Direktør Tim Jeppesen lægger vægt på, at det er vigtigt, at instituttet udvikler mange forskellige former for evalueringer, som ikke bare analyserer de økonomiske effekter ved forskellige styreformer. Han kender den kritik, der har været rejst af kommunerne og af Folketingets opposition om, at instituttet bare skal bruges som et redskab til nedskæring og ensretning af kommuner og regioner, som vil kvæle det kommunale selvstyre og rangordne kommunerne.

Kan gå flere veje

Professor Peter Dahler-Larsen fra Syddansk Universitet, som er præsident for European Evaluation Society, synes, at det bliver spændende at se, hvad KREVI vil arbejde med. Han vurderer, at det afhænger netop af medarbejdersammensætningen og valget af evalueringsmetoder, hvad KREVI’s arbejde vil udmunde i.

”I dag bruger vi i mange tilfælde evaluering til rangordning af kommuner. Hvis nu Grenå Kommune er havnet øverst på en liste i forhold til en bestemt offentlig ydelse, men ikke ved, hvordan de er havnet der, så er der ikke meget at lære for de andre kommuner. Der findes omkring 100 forskellige evalueringsformer, så der er mange indgange. Man vælger også net og krog efter, hvilke fisk man ønsker at fange”, siger Peter Dahler-Larsen.

Selv siger KREVI-direktør Tim Jeppesen:

”Vi skal ikke bare være et institut, der kommer med nogle normative og objektive kriterier for, hvordan en evaluering skal foregå. Hvilke metoder der skal bruges, afhænger af de opgaver, som vi stilles overfor. Og jeg forventer, at KREVI bliver en rugekasse, hvor vi kan udvikle nye metoder til fx at vurdere, hvad effekten er af den måde, tværgående opgaver i regioner og kommuner løses. Vi skal ikke stille krav op om, hvad god ældrepleje er, men i stedet se på, hvordan gode resultater er opnået - fx via intern kontraktstyring”.

Effekt er ikke kun økonomi

Netop den interne kontraktstyring er stort set brugt i samtlige landets kommuner, uden at nogen for alvor har undersøgt antagelsen om, at det er mere effektivt at lade institutioner som børnehaver og plejehjem styre deres egen økonomi. Effekterne af kontraktstyring er blandt andet de emner, som KREVI forventer at arbejde med.

”Uden nogen egentlig dokumentation går vi rundt og fortæller hinanden, at metoden har nogle positive effekter. Vi vil gerne evaluere mange af de effekter, som er forbundet med kontraktstyring. Har det for eksempel gjort økonomien lettere at styre? Og hvad betyder kontraktstyring for kommunalpolitikernes indflydelse?” spørger Tim Jeppesen.

Han ser gerne, at KREVI bliver et sted, hvor kreativitet og nytænkning inden for forbedring af den offentlige service skabes. Fx ved nye styringsformer, hvor medarbejdere inddrages mere end i dag.

Puljepolitikken under lup

Det er ikke kun kommuners og regioners arbejdsmetoder, som KREVI er blevet sat til at evaluere. Folketingets arbejde i forhold til det kommunale og regionale niveau kan KREVI også evaluere.

”Det kunne fx være, at KREVI ville se nærmere på, hvad effekterne er af den puljepolitik, som der føres på Christiansborg i forhold til kommuner og regioner. Det kan fx være i forhold til den kommunale beslutningsproces eller den måde, som arbejdsopgaverne udføres på. På KREVI skal vi nå bredt omkring”, siger Tim Jeppesen.

________________________________________________

Evalueres uden mål

Danmark er stadig i gang med at få opbygget en evalueringskultur. Og det kan måske forklare noget af den modstand, der er blandt grupper af offentlige ansatte i forhold til evaluering af velfærdsydelserne. Det mener professor Peter Dahler-Larsen, der holder kurser rundt i landet om evaluering. Han oplever ofte en meget sort/hvid holdning hos de offentligt ansatte, når de skal evalueres.

”Jeg savner en større åbenhed blandt skolelærere, pædagoger og medarbejdere i socialsektoren i forhold til evalueringer, der jo kan bringe noget godt med ind i deres fag”

Han vurderer, at en stor del af skepsisen bunder i, at medarbejderne ikke ved, hvad evalueringen skal bruges til.

”I halvdelen af de evalueringer, der finder sted i dag, findes der ikke et nedskrevet kommissorium på, hvad det er, man vil evaluere, og hvad målet er. Derfor oplever mange medarbejdere, at evaluering kan misbruges” siger Peter Dahler-Larsen.

Han er ikke i tvivl om, at evalueringer kan være med til at udvide de offentligt ansattes vidensfelt. Netop derfor er det alfa og omega at vide fra start, hvad og hvorfor man evaluerer, til gavn for det og de, der evalueres.