Nyt direktiv sætter roste danske pensionsordninger under pres

Danske arbejdsmarkedspensioner er gentagne gange blevet rost af EU-Kommissionen, fordi de dækker alle overenskomstdækkede lønmodtagere efter solidariske principper om både at dække ”dårlige” og ”gode” liv, og fordi de på sigt kan være med til holde statens udgifter til pensionister nede. Trods rosen har Kommissionen nu fremsat et direktivforlag, der i vidt omfang giver lønmodtagere mulighed for at tage deres opsparede pension med til udlandet, hvis de skal arbejde i et andet EU-land. Bliver direktivet vedtaget i sin nuværende form, rokkes der ved principperne i det danske pensionssystem.

Én for alle – alle for én. Princippet i de danske arbejdsmarkedspensioner har hidtil været som i musketerenes ed. Alle dækker hinanden ind, når der opstår problemer. Det princip risikerer danske lønmodtagere, der arbejder i et andet EU-land, ikke at blive dækket under i fremtiden. For at sikre, at lønmodtagernes fri bevægelighed i EU har så få hindringer som muligt, har EU-Kommissionen fremsat et forslag til et nyt direktiv, der vil gøre det muligt for lønmodtagere i ét EU-land at overføre pensionsopsparingen til et andet EU-land.

Både den danske regering og arbejdsmarkedets parter har været meget kritiske overfor direktivforslaget, som det er blevet fremlagt. Netop fordi den skitse til direktivet, som foreligger på nuværende tidspunkt, risikerer at udvande principperne om solidaritet og løbende udbetalinger i hele pensionist-tilværelsen. Arbejdsmarkedets parter i Danmark har rettet deres fælles kritik mod seks punkter, som de mener, bør ændres, hvis danske lønmodtagere ikke skal risikere at blive dårligere stillet i udlandet end herhjemme, hvis de skal arbejde i et andet EU-land. Det nuværende direktivudkast skaber for store problemer for det danske pensionssystem i forhold til den effekt, som det reelt vil få på mobiliteten i arbejdsstyrken, mener parterne.

Lignende kritik har været rejst fra svensk side. Her er både den svenske regering og arbejdsmarkedets parter ligeledes stærkt kritiske overfor det foreliggende direktivforslag.

Direktivforslaget behandles og drøftes i udvalget om beskæftigelse og sociale anliggender under Europaparlamentet. Det forventes, at udvalgets rapport bliver vedtaget den 5. oktober og kommer til afstemning i Europaparlamentet i november. Medlem af parlamentet Ole Christensen fra Socialdemokraterne understreger, at der netop skal tages hensyn til de nationale ordninger i medlemslandene, når direktivet skal sammensættes.

”Intentionerne i direktivforslaget er der ikke noget i vejen med, for det er vigtigt, at man kan spare pension op, lige meget i hvilket land man arbejder. Men vi skal sikre, at direktivet ikke rammer de ordninger, som allerede eksisterer – og dem rammer det i sin nuværende form i forhold til det danske arbejdsmarkedspensionssystem og det svenske system”, siger Ole Christensen.

Derfor kører han parløb med en række af de svenske EU-parlamentarikere for at sætte fokus på de problemer, der vil opstå i forhold til de danske og svenske ordninger, hvis direktivet gennemføres i sin nuværende form.

EU ser fordele ved dansk system

Den seneste opgørelse fra Erhvervs- og Økonomiministeriet viser, at 96 procent af alle lønmodtagere har en arbejdsmarkedspension. 85 procent af de private lønmodtagere og 99 procent af de offentlige er dækket af kollektiver aftaler om arbejdsmarkedspensioner.

Betydningen af udbredelsen af de kollektive arbejdsmarkedspensioner er fremhævet af EU-Kommissionen i en rapport om det danske pensionssystem. Systemet er med til at holde velfærdsudgifterne til pensionisterne i ro og derved sikre en bedre fordeling af de økonomiske byrder mellem den voksende ældre generation og de mindre yngre generationer, som stadig er på arbejdsmarkedet.

”Vi skal sikre, at de lønmodtagere, der flytter til et andet land ikke bare kan få hele pensionsindbetalingen udbetalt på en gang, fordi så ryger en del af princippet om, at ordningen også skal supplere velfærdsydelserne. Og sådan har vi nu en gang opbygget det danske pensionssystem. Modellen har vagt stor interesse i de nye EU-lande, fordi den enkeltes opsparing kobles op på samfundsøkonomien”, siger Ole Christensen.

Direktør Peter Damgaard Jensen fra PKA, der er pensionskasse for bl.a. sundhedspersonale som sygeplejersker og jordemødre, vil gerne sikre de danske standarder for pensionsindbetalere, der rejser til udlandet.

”Vores fokus i denne sag er i høj grad at sikre, at medlemmer, der rejser ud, får samme principper, som gør sig gældende i den danske ordning. Så de ikke bliver nødt til at lave deres danske ordning med løbende udbetalinger om til en udenlandsk kapitalpension, hvor alt bliver udbetalt på én gang og derfor ikke nødvendigvis sikrer alderdommen”, siger Peter Damgaard Jensen.

Umiddelbart er der ikke den store trafik af lønmodtagere, der krydser grænser, så problemet er endnu ikke så omfattende.

”Men hvis man ikke er tilhænger af de solidariske danske ordninger med løbende udbetalinger, så kan man med det nuværende udspil til et direktiv godt frygte, at nogle lønmodtagere vil oprette proforma-virksomheder syd for grænsen for at få pengene udbetalt – med risiko for, at de bliver brugt op og ikke sikrer alderdommen”, siger Peter Damgaard Jensen.

Solidariteten i danske ordninger er unik

I samme rapport konkluderes det, at de danske arbejdsmarkedspensioner ikke er en barriere for mobiliteten på arbejdsmarkedet. Samtidig er det forholdsvist billigt at skifte pensionsordning ved jobskifte.

Peter Damgaard Jensen vil gerne have indført samme gebyr-niveau for danske lønmodtagere, der rejser til udlandet for at arbejde.

”Netop ved at sikre små gebyrer på tværs af landegrænser, kan vi også være bedre til at sikre større mobilitet blandt lønmodtagerne”, siger Peter Damgaard Jensen.

EU-Kommissionen fremhæver selv i sin pensionsrapport om Danmark, at det unikke ved de danske arbejdsmarkedspensioner er de solidariske dele af ordningerne, som sikrer, at den overenskomstdækkede lønmodtager ikke skal opfylde helbredskriterier for at blive optaget i ordningen - og at der er en stor dækning ved invaliditet, der kan hjælpe ramte lønmodtagere videre i livet.