Normalt vil fagbevægelsen ikke have noget som helst at gøre med sort arbejde og lonely riders på arbejdsmarkedet, der ikke overholder nogen regler eller overenskomster. Sådan har det også været i de vestafrikanske lande indtil for nylig, men det er fagbevægelsen i Vestafrika nu ved at lave om på. Og muligvis med dansk hjælp i de kommende år.

Fagbevægelsen i Ghana, Benin, Niger, Togo og Sierra Leone kæmper nu for at få organiseret eller i hvert fald få en slags associeringsaftale med arbejderne i den uformelle sektor. Det vil gøre det muligt for fagbevægelsen at være også de uformelle arbejderes talerør ind i regeringen og hjælpe disse arbejdere med at få adgang til uddannelse og få noget, der bare ligner et socialt sikkerhedsnet. I de institutioner og råd, der fx står for pensionsreformer, uddannelsesreformer og sociale reformer, er der typisk ingen andre end fagbevægelsen, der kan eller vil tale de uformelle arbejderes sag. Selv om de i alle landene udgør majoriteten af den samlede arbejdsstyrke.

Et nyt dansk projekt ”Decent Employment in West Africa”, som Danida netop har bevilliget godt 16 mill. kr. til at gennemføre, skal hjælpe fagbevægelsen i regionen med at udvikle gode eksempler og modeller for, hvordan landene kan øge den sociale sikkerhed og adgangen til erhvervsrettede kurser og bedre job for arbejderne i den uformelle økonomi.

Det er et problem i hele regionen, at denne store gruppe på arbejdsmarkedet stort set ingen rettigheder har i dag (læs også artiklen Uformel økonomi eksploderer i Vestafrikanske lande). Derfor er det nye projekt regionalt funderet - med et tæt samarbejde med toppen af fagbevægelsen i Benin, Sierra Leone, Ghana, Niger og Togo. Med i projektet er også den afrikanske filial af fagbevægelsens verdensorganisation, ITUC Afrika, der bl.a. har påtaget sig at sprede erfaringerne fra projektet til de øvrige lande i regionen.

Kvinderne på markedet i dialog med myndighederne

Man kan ikke fra den ene dag til den anden ”formalisere” en gigantisk uformel økonomi med millioner af arbejdere, hvis eneste levegrundlag kommer fra deres lille shop eller tomatmark. Det vil kræve for meget af dem, og det vil kræve for meget af samfundsøkonomien. Hvis det skal lykkes, bliver det en lang og gradvis proces, hvor man gradvist sluser arbejderne i den uformelle økonomi ind i det regulerede og skattebetalende samfund.

En sådan gradvis tilnærmelse mellem myndighederne og arbejderne i den uformelle økonomi har man allerede set eksempler på i fagbevægelsens nye linje. Den faglige hovedorganisation TUC i Ghana har haft held med at organisere 10.000 tomatsælgere, markedshandlende og andre i den uformelle økonomi. Og fagbevægelsens indsats overfor regeringen har allerede betydet, at myndighedernes ofte hårdhændede behandling af markedssælgerne nu er afløst af et samarbejde og gensidige aftaler, og mange af sælgerne betaler nu skat – ganske vist en meget lav én – til samfundskassen. Den gradvise tilnærmelse er i gang, og man kan som bekendt ikke klippe håret af en skaldet.

Få uddannelsesmuligheder, der ikke passer til gadesælgere

Siden sidste sommer har Ulandssekretariatet også kørt et lille pilotprojekt i Vestafrika, hvor man bl.a. i Ghana og Sierra Leone har afprøvet modeller for korte erhvervsrettede kurser til de ofte helt selvlærte erhvervsdrivende.

I Ghana findes der allerede nogle – om end begrænsede - muligheder for at få voksenuddannelse. For arbejderne i den uformelle sektor er et af problemerne imidlertid, at kursernes organisering og omfang slet ikke kan indpasses i deres liv. Hvis du lever af din bod på gaden, kan du ikke forlade den i seks måneder for at tage et kursus. Derfor tager pilotprojektet sigte på at udvikle en model med helt kort kurser, som passer bedre til den uformelle sektor.

Ex-kombattanter uddannet til fotografer i Sierra Leone

I Sierra Leone er der i marts i år som del af pilotprojektet gennemført et kort erhvervsrettet kursus for 30 udvalgte fotografer, der alle lever af at tage familiefotos, bryllupsbilleder og billeder af erhvervsbegivenheder.

Deltagerne er alle unge tidligere kombattanter fra den 11 år lange borgerkrig, der sluttede ved årtusindskiftet – og som i Danmark ikke mindst blev kendt for sin utrolige brutalitet, diamanter for våben og mange børnesoldater. Netop de unge fattige ex-kombattanter vurderes at være en meget vigtig målgruppe at få integreret i samfundet for at undgå ny social uro.

Kurset har dels fokuseret på at udvikle deres fotograf-færdigheder, dels på at give fotograferne viden om iværksætteri, så de kan udvikle deres forretning, forhåbentlig øge deres indtjening og gerne skabe arbejdspladser til endnu flere.

Pilotprojektets mål har ikke været, at fagbevægelsen i større omfang skal agere udbyder af uddannelse til arbejderne og de selvstændigt erhvervsdrivende. Målet har været at udvikle nye passende modeller for erhvervsuddannelse til den uformelle sektor, som fagbevægelsen gennem sit lobbyarbejde kan overbevise regeringen eller private fonde om at sætte i system i større stil.

Madsælgere i Ghana får viden om hygiejne og arbejdsmiljø

I Ghana har pilotprojektet omfattet 30 lokale madsælgere, der enten driver bittesmå restauranter eller sælger mad på gaden fra vogne og boder. Her er målet med kurserne, der kører netop nu, også dobbelt: Dels at hæve deres viden om sikkert og sundt arbejdsmiljø, dels at hæve deres standard for hygiejnen og forbedre deres produktivitet.

På den måde er det målet både at øge jobbenes kvalitet – og at give kursisterne mulighed for at øge deres salg, så de fx kommer op på en hygiejnestandard, der også appellerer til turister. Det er håbet, at der på den måde kommer både flere og bedre job ud af indsatsen, der relativt set er billig og kortvarig. Igen er målet også at udvikle en uddannelsesmodel, som fagbevægelsen kan få regeringen eller private uddannelsesfonde til at investere mere massivt i.

Madsælgerne har allerede en sammenslutning, der ikke er en del af fagbevægelsen, men nu forhandler de med Ghanas centrale fagforening TUC om optagelse - for netop at få fordel af fagbevægelsen som talerør ind i regeringen.

BUPL-projekt har ført til anerkendelse af førskoleområdet

Siden 2002 har BUPL også kørt et udviklingsprojekt i Vestafrika, der viser, hvor stor effekt på både beskæftigelsen og befolkningens levevilkår, man kan opnå gennem en kombination af korte kurser og lobbyisme rettet mod landenes regeringer.

BUPL har samarbejdet med lærerorganisationen i Ghana, GNAT, der organiserer både førskolelærere og skolelærere. Sammen har de udviklet et kort uddannelsesforløb med sigte på førskoleområdet. Blandt andet har pædagogstuderende og garvede pædagoger fra Danmark været i Ghana for at udvikle undervisningsmaterialer og undervise de ghanesiske førskolelærere om bl.a. pædagogik og børns rettigheder.

Tidligere havde førskolelærerne ingen pædagogisk baggrund, men det har regeringen nu anerkendt behovet for at give dem. Netop gennem en kombination af stærke modeller og lobbyisme, er det lykkedes at få en gennemgribende politisk anerkendelse af hele førskoleområdet. Regeringen har valgt at investere i kurser til førskolelærerne, fordi de kan se, hvordan det både forbedrer den begyndende undervisning, børnene får og skaber flere arbejdspladser. Og erfaringen fra Ghana har sat sig betydelige spor i nabolandene i kraft af den spredning af viden, der er sket i regi af den internationale underviserorganisation.

Ifølge lederen af Ulandssekretariatets Afrika-kontor, Jørgen Assens, er der skabt omkring 50.000 nye arbejdspladser på førskoleområdet i Ghana gennem de seneste otte år. Det er også en konsekvens af, at mange flere ghanesiske kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet og har udvidet markedet for børnehaver markant. Og det er BUPL-projektet der har fået sat standarden for, hvordan det foregår, og hvordan førskolelærerne undervises.

Der findes i dag i Ghana både offentlige børnehaver og private børnehaver, der er del af den uformelle sektor. Og i mange af de andre lande i regionen er udbredelsen af ”uformelle børnehaver” stor. Derfor indgår det også som en komponent i den nye projektansøgning til Danida, at man fortsætter et samarbejde med lærerorganisationen GNAT om at få udbredt de pædagogiske kurser til de private børnehaver i den uformelle sektor i hele regionen.

Passer godt ind i regeringens nye bistandspolitik

Det nye projekt, som Danidas styrelse netop har godkendt, passer godt ind i regeringens nye bistandspolitiske linje. Udviklingsminister Søren Pind har fremlagt et forslag til ny strategi ”Frihed fra fattigdom – frihed til udvikling”, hvor Danmark i stigende grad skal stimulere den private vækst og skabelse af gode job i udviklingslandene frem for altid at give store ”bloktilskud” til landenes regeringer.