Professionshøjskoler bløder over stram finanslov

Professionshøjskolerne fyrer undervisere, stopper forskningen og lukker videncentre på stribe. De politiske ambitioner var ellers store, da skolerne blev oprettet i januar, men allerede i marts skar finansloven fire-fem pct. af budgetterne. Fremtidens fagpersoner bliver dårligere uddannede, forudser rektor

Var det en god idé at sammenlægge mange mindre uddannelsesinstitutioner til større, stærkere professionshøjskoler for at styrke uddannelserne til bl.a. lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, jordemoder og ergoterapeut. JA!
Var det en god idé, at finansloven 2008 som et lyn fra en klar himmel skar fire-fem procent af budgetterne for de nye professionshøjskoler midt i det første år. NEJ!

Sådan lyder meldingen fra samtlige rektorer på landets otte professionshøjskoler i en rundringning, som Resonans har foretaget. Professionshøjskolerne har hver skullet spare et sted mellem seks og 50 mio. kroner som følge af finansloven, der skar millioner af kroner af budgetterne for de nye uddannelsesinstitutioner tre-fire måneder efter, de blev oprettet.

Komplet ubegribeligt
For rektor for Den flerfaglige professionshøjskole i Region Hovedstaden, Stefan Hermann, er det ”komplet ubegribeligt”, at regeringen først sætter den største uddannelsesmæssige satsning i søen nogensinde og så starter med voldsomme nedskæringer:

”Professionshøjskolerne er en kolossalt ambitiøs reform, og den helt rigtige vej at gå, når vi vil sikre kvaliteten i uddannelserne, men nu står vi uden penge at udvikle for. Det har været fantastisk med politisk bevågenhed og klare mål for uddannelserne, men finansloven har været decideret ødelæggende,” siger han. 

En hjørnesten i globaliserings-strategien
Oprettelsen af professionshøjskolerne var netop en af hjørnestenene i regeringens meget omtalte globaliseringsstrategi, der bl.a. skulle sikre, at 50 procent af en ungdomsårgang i fremtiden får en videregående uddannelse og 95 procent en kompetencegivende uddannelse. Det halter med den ambition, mener rektorerne.

”De enorme besparelser på finansloven gør ondt. Vi kunne have sat meget mere turbo på udviklingen, hvilket jo også var ambitionen for professionshøjskolerne, da de blev oprettet. Men det var der så alligevel ikke opbakning til fra politisk side, da det kom til stykket” siger Erik Knudsen, rektor for Professionshøjskolen Lillebælt.

Videncentre får kniven
Ifølge rundringningen skærer fem ud af de otte professionshøjskoler allerede i år i de videncentre, der er kernen i uddannelsesinstitutionernes arbejde med at udvikle kvaliteten i de enkelte uddannelser. Enten ved at lukke dem helt eller ved at neddrosle aktiviteten drastisk.
Det er netop skolernes kvalitetsudviklingsmidler, som regeringen og Dansk Folkeparti har valgt at skære på finansloven for 2008.

Professionshøjskolen Vest er fx nødt til i år at nedprioritere sit videncenter om udsatte børn og unge, som er en af skolens spidskompetencer. Det samme gælder for et videncenter om innovativ sundhedspraksis og et om naturfag.

”Videncentrene var det, der skulle udvikle uddannelserne og komme både de studerende og omverdenen til gode. Men vi kan alligevel ikke levere den professions- og praksisforskning, som vi havde planlagt. Det bliver nu på et meget lavt blus,” siger rektor Tyge Skovgaard Christensen.

Alle nye tiltag på standby
På professionshøjskolen i Nordjylland melder rektor Niels Horsted også om lukning af planlagte aktiviteter indenfor videncentre om fx tosprogede børn og patientkommunikation. Samtidig er alle nye tiltag sat på standby.

Videncentrene stod højt på dagsordenen, da etableringen af professionshøjskolerne faldt på plads i slutningen af 2007. Det er netop videncentrene, der skal sikre, at de enkelte uddannelser får gavn af den nyeste viden fra både praksis og forskning. Videncentrene skal simpelthen koble den nyeste viden til fagene.

Fx kan et videncenter sikre, at aktuel dansk og international forskning i, hvordan børn bedst lærer at læse, bliver integreret i uddannelsen af de kommende skolelærere. Eller sørge for, at faggrupper som fysioterapeuter, socialrådgivere og sygeplejersker kan sikre, at patienter undgår langvarig sygdom gennem fx mere sammenhængende behandlingsforløb. Eller at pædagogerne kan arbejde mere målrettet med at inkludere udsatte børn og unge, når de møder dem i daginstitutioner og fritidstilbud. Dette gælder også i forhold til opkvalificering i form af fx kurser og efteruddannelse.

Frygter for grunduddannelser
Når professionshøjskolerne vælger at skære på udviklingsdelen, skyldes det en holdning blandt rektorerne om, at grunduddannelserne ikke kan trække flere besparelser. Derfor er der endnu ikke indført flere lærerfri timer eller større hold, siger rektorerne. Men det sker måske til næste år, oplyser flere.

Rektorerne mener i øvrigt ikke, at man kan skære i udviklingsmidlerne uden at forringe grunduddannelserne.

”Vi forsøger at friholde grunduddannelserne, da det er vores kerneydelse. Men når man sætter bremsen i overfor praksisforskningen, betyder det, at fagene ikke får tilført de forskningsmæssige resultater, som de ellers ville have fået. Og det skader grunduddannelserne,” siger rektor Tyge Skovgaard Christensen fra Professionshøjskolen Vest.

”Det har nogle kortsigtede konsekvenser for vores grunduddannelser, men jeg frygter mest for de langsigtede konsekvenser. Fremtidens fagpersoner bliver simpelthen ikke så godt uddannede, som de ellers ville være blevet,” siger rektor Harald Mikkelsen.

”De aktiviteter, vi havde planlagt, og som nu er blevet aflyst på grund af finansloven, var aktiviteter, der skulle garantere kvaliteten i uddannelserne og opdatere dem til arbejdsmarkedet. En uddannelse er jo ikke bare en uddannelse. Den skal opdateres. Prøv at forestille dig, hvis man blev ved med at uddanne fx sygeplejersker, som man gjorde det i 50’erne.”

Fyringer i luften
Flere af professionshøjskolerne er allerede begyndt at afskedige medarbejdere som følge af finansloven 2008. Det gælder fx Professionshøjskolen i København, der har kunnet nøjes med at sige farvel til medarbejdere på lederniveau.

”Men hvis ikke de økonomiske rammer bliver bedre til næste år, bliver vi nødt til at se på underviserne også. Og det er jo alle sammen medarbejdere, vi har brug for,” siger rektor Laust Joen Jakobsen, der også er formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

På Professionshøjskolen Vest har rektor Tyge Skovgaard Christensen måtte sige farvel til ”flere end ti medarbejdere”. Dertil kommer hvad uddannelsesinstitutionen ellers har kunnet komme igennem med af frivillige fratrædelser. Det gælder både undervisere, ledere og administrativt personale, oplyser rektor.

Flere af rektorerne siger, at afskedigelser er uundgåelige efter besparelser i den størrelsesorden. Men at man ikke kan nå at skille sig af med medarbejdere på så kort tid.

I Nordjylland afviser rektor Niels Horsted at fyre medarbejdere:
”Jeg vil ikke ødelægge den sidste rest af begejstring omkring projektet,” siger han.

Professionshøjskolen i Nordjylland når at afvikle en tredjedel af deres besparelse i år, siger rektor.

Endnu sværere at skaffe studerende
Samtlige rektorer er bekymrede for det faldende antal ansøgere til uddannelserne. Kvote 2-ansøgertallet ser ikke lovende ud, siger flere. Og det gør det bestemt ikke nemmere at tiltrække flere studerende, når der skal skæres voldsomt i økonomien på studierne, hvilket ifølge rektorerne vil forringe kvaliteten.

”Man kan spørge sig selv, hvorfor det er velfærdssamfundets kernetropper, der skal have sådan et grundskud. Uddannelser, der i forvejen er klemte, bl.a. fordi optaget er vigende og nogle steder endda alarmerende lavt,” siger Stefan Hermann, rektor for Den flerfaglige professionshøjskole i Region Hovedstaden.

”Men vi sætter os jo selvfølgelig ikke ned med korslagte arme og tuder. Det, vi skal finde ud af nu, er, hvor stort et underskud, vi kan slippe med,” siger rektor.

Torsdag den 12. juni mødes Globaliseringsrådet, hvor FTF sætter professionshøjskolerne på dagsordenen.