Nye nedskæringer i Skat vil give mindre retfærdighed og velfærd

Hvad der måske bliver tjent ind på gyngerne, vil blive sat til på karrusellerne. Sådan betegnes regeringens finanslovsforslag om at beskære antallet af medarbejdere i Skat med hele 22 procent over de næste fire år. De drastisk færre medarbejdere vil nemlig betyde mindre skattekontrol og dermed større risiko for færre penge i statskassen og til kommunerne, advarer Dansk Told- og Skatteforbund.

Hvis regeringen slipper af sted med sine planer om at reducere antallet af ansatte i Skat fra 9200 i dag til 6000 frem til 2010, vil det gå ud over både medarbejderne, retfærdigheden i skatteinddrivelsen og i sidste ende finansieringen af velfærden.

Beregninger som FTF’s økonomer har foretaget viser, at spareforslaget i kroner og ører vil betyde, at samfundet vil få for fire milliarder kroner mindre ”retfærdighed” i skatteindbetalingerne. Omvendt forventer finansministeren af personalereduktionen i Skat vil give en rationaliseringsgevinst på 1,1 mia. kr.

Mindre skattekontrol vil give øget ulighed

Sidste år opfangede landets skattemedarbejdere for i alt 18 mia. kr. i forkert ligningsgrundlag for indbetalt moms, afgifter, selskabs- og personskatter.

Men uanset om skatteligningen viser for lidt eller for meget indbetalt skat, er skattemedarbejderne en vigtig garant for, at vi alle på retfærdig vis betaler det, vi skal til samfundet. Hverken mere eller mindre. Og dette grundlag for hele vores velfærdssamfund risikerer at skride, hvis der sker så drastiske personalenedskæringer i Skat.

Det mener formand for Dansk Told- og Skatteforbund, Jørn Rise.

”Det er en ganske voldsom besparelse og rationalisering, som kan og skal give problemer i forhold til at indkræve den rette skat. Det vil give uligheder, for flere vil kunne undslippe kontrol. Det betyder, at velfærdssamfundet ikke får de skatter og afgifter ind, som skal finansiere velfærden, og det risikerer at underminere skattemoralen, som igen vil kunne svække skattegrundlaget yderligere, siger Jørn Rise.

FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, er enig:

”Skatteområdet har allerede i denne regeringsperiode været udsat for betydelige nedskæringer, og det er helt urealistisk at gennemføre en yderligere reduktion på næsten 25 procent, uden at det vil betyde væsentlige forringelser i ligningen og servicen over for borgerne. Desuden vil en så voldsom nedskæring betyde helt urimelige vilkår for de ansatte i Skat, som i forvejen har været udsat for store omlægninger og forflyttelser,” slår Bente Sorgenfrey fast.

Rationaliseringer før nedskæringer

Formanden for de 9200 skattemedarbejdere landet over erkender, at fusionen mellem de kommunale og statslige skatteforvaltninger på sigt vil kunne medføre rationaliseringer. Det samme gælder, når der efter planen er indført nye edb-systemer i løbet af de kommende fire-fem år.

”Men rationaliseringerne kommer jo ikke fra dag et. Det hænger ikke sammen og er et klassisk eksempel på, at finansministeren tager en besparelse, før rationaliseringerne er gennemført,” siger Jørn Rise.

I stedet burde man efter Jørn Rises mening vente med at se på rationaliseringsmulighederne i 2009, når og hvis systemmoderniseringerne kommer til at leve op til forventningerne.

Skader skattefusionsarbejdet

Jørn Rise påpeger, at skattemedarbejderne i forvejen har en fusion at kæmpe med, og siden præsentationen af finanslovsforslaget i slutningen af august har der bredt sig en stemning af afmagt, apati og mistro i organisationen.

”Forslaget er ikke gennemtænkt, og det er ikke en god grobund for dannelsen af en ny organisation. På den ene side slog finansministeren på øget faglighed i den offentlige forvaltning og på den anden side bebuder han drastiske nedskæringer,” siger Jørn Rise.

Dansk Told- og Skatteforbund vil derfor tage kontakt til de partier, der skal deltage i finanslovsforhandlingerne, for at gøre dem konsekvenserne af spareforslaget klart.

Han påpeger samtidig, at personalerationaliseringen i Skat vil kunne mærkes ude i den enkelte kommunes økonomi, som i forvejen er hårdt presset på grund af skattestoppet og kommuneaftalen med regeringen.

”Kommunerne kommer også til at kunne mærke det på deres budgetter, hvis vi ikke kan få ro til at drive pengene ind og fyldt dem over i kommunekasserne,” advarer Jørn Rise.