Nye EU-lande dumper selskabsskatten

Lande som Cypern, Slovakiet og Letland har sænket selskabsskatten voldsomt op til optagelsen i EU, viser nye tal fra FTF. De gamle EU-landes forsøg på at tiltrække og ikke mindst fastholde virksomheder efter udvidelsen, er dermed slået fejl. De nye lande har nemlig nedsat selskabsskatten mere end dobbelt så meget som de gamle. Dansk Industri er bekymret

Siden år 2001 har de ”gamle” EU-lande i gennemsnit sat selskabsskatten ned med 2,2 procent for at ruste sig i konkurrencen med ikke mindst de nye EU-lande. Her er selskabsskatten nemlig væsentligt lavere. Men med de nye landes dumpning af selskabsskatterne ser den plan ud til at falde til jorden med et brag. Det viser en undersøgelse, som FTF netop har gennemført på baggrund af oplysninger fra skatteministeriet.

Faktisk er afstanden mellem de nye og de gamle landes selskabsskattesatser forøget fra 8,7 procentpoint i 2001 til 12,1 i 2004. Den udvikling er man i Dansk Industri alvorligt bekymret for.

Seks ud af 15 gamle EU-lande har sænket selskabsskatten. Derudover er der pt. overvejelser om det samme i Sverige og Finland. I gennemsnit har de gamle lande sænket selskabsskatten med 2,2 procent.

Syv ud af 10 nye lande har sænket selskabsskatten. Et af de tre lande, der ikke har sænket skatten i perioden, Estland, havde i forvejen en procent på O.

I løbet af tre år er afstanden mellem selskabsskatten i de nye og gamle EU-lande udvidet fra 8,7 procent i 2001 til 12,1 procent i 2004.

”Det er klart, at det tiltrækker negativ opmærksomhed ude omkring, at den danske selskabsskat er så høj i forhold til i andre lande. Vi vil gå glip af nogle investeringer, hvis vi ikke gør noget i fremtiden”, siger Tine Roed, underdirektør i Dansk Industri, DI.

I 2001 – og dermed før EU-udvidelsen mod syd og øst – lå Danmark et par procentpoint under EU-gennemsnittet, mens vi ligger et godt stykke over i dag, hvor de 10 nye lande er kommet med, viser undersøgelsen, der bygger på tal fra samtlige 25 EU-lande.

”Hvis det danske skattesystem adskiller sig væsentligt fra de andre landes, så er vi ikke så konkurrencedygtige mere. Det går udover erhvervslivet og det betyder tab af arbejdspladser til andre lande, hvor vilkårene er bedre for virksomhederne”, siger Tine Roed.

Fælles regler
Også FTF frygter for outsourcing til EU-lande, der dumper selskabsskatten.

”Vi har medlemmer, hvis arbejdspladser flyttes til udlandet, og for flere gruppers vedkommende er arbejdsløsheden stigende. Vi er bange for, at vi fremover kommer til at miste endnu flere arbejdspladser, fordi springet til selskabsskatterne i de nye EU-lande er for stort. Derfor mener vi, at i hvert fald dele af selskabsskatten burde være et anliggende for EU”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

En løsning kunne, ifølge FTF, være, at den politiske proces ændres fra enstemmighed til flertalsafgørelser og at der laves en fælles skattebase for EU-landene. Det er nemlig ikke kun skatteprocenten, der er forskellig, der er også særlige regler for nye virksomheder. Irland har f.eks. skattefrihed i en periode på ti år for nye virksomheder, hvilket i høj grad har trukket investeringer til landet.

”En fælles skattebase for alle lande i EU, hvor man opgør selskabsskatten på samme måde, og ud fra de samme regler kunne skabe mere gennemsigtighed og mere fair konkurrence”, siger Bente Sorgenfrey.

En egentlig harmonisering af selskabsskatterne mener FTF ikke, kan komme på tale. Det er Dansk Industri meget enig i. Her mener man, at en international skattekonkurrence er et sundhedstegn. 

”Man kunne godt forestille sig en fælles skattebase, men i så fald skal det være frivilligt for landene at tilslutte sig den”, siger Tine Roed..

Tine Roed understreger, at Danmarks konkurrenceevne ikke kun et spørgsmål om den høje selskabsskat.

”For virksomhederne handler det i lige så høj grad om, hvorvidt det kan betale sig for medarbejderne at gøre en ekstra indsats. Derfor skal den høje marginalskat ned. En ganske almindelig industriarbejder får jo næsten ikke noget ud af at arbejde ekstra, og det er et problem for erhvervslivet”, siger Tine Roed.

I år 2001 udgjorde Danmarks selskabsskatter 42,1 mia. kroner, mens de samlede skatteindtægter lød på 660 mia. kroner. Det vil sige, at selskabsskatten udgør omkring 6,4 procent af Danmarks samlede skatteindtægter.