Nye danske erhvervsakademier starter med millionbesparelser

Folketinget er i gang med at oprette erhvervsakademier, der skal højne kvaliteten i de korte videregående uddannelser og sikre arbejdskraft til den private sektor. Men regeringen trækker tæppet væk, når den på finansloven vil fjerne de midler, der er øremærket til dannelsen af de nye akademier, mener tidligere medlem af regeringens Globaliseringsråd

En bet af rang! Sådan kalder Eva Hofman-Bang, direktør for uddannelsescenteret CPHWest, regeringens finanslovsforslag, der lægger op til store besparelser på de kortevideregående uddannelser bl.a. indenfor områder som it, finans og forsikring. I kroner og øre skal uddannelsesinstitutionerne spare 73 mio. kroner – primært i de midler, der var øremærket til kvalitetsudvikling – udover den besparelse på en procent, der gælder for hele området. Det svarer til, at området skal af med 81 mio. kroner allerede i år.

”Jeg har meget svært ved at se sammenhængen mellem den strategi regeringen selv har lagt for uddannelsesområdet, og at området nu skal spare langt mere end alle andre områder. Det harmonerer overhovedet ikke. Der skulle satses stort og flot på uddannelse og forskning i Danmark. Så ser man ikke med milde øjne på, at der nu skal skæres så voldsomt i midlerne,” siger Eva Hofman-Bang.

Foruden at være direktør for en af de uddannelsesinstitutioner, der bliver ramt af finanslovsforslaget, sad Eva Hofman-Bang med i regeringens Globaliseringsråd, der var nedsat frem til foråret 2007. I kølvandet af rådets anbefalinger kom regeringen med en strategi med overskriften ”Uddannelser i verdensklasse”, der bl.a. byggede på oprettelsen af erhvervsakademier, der skal sikre en høj kvalitet i de korte, videregående uddannelser og tilstrækkeligt med arbejdskraft ikke mindst til den private sektor. 

En tung og turbulent proces
Erhvervsakademierne skal oprettes gennem samarbejde mellem eller sammenlægninger af erhvervsskoler rundt om i landet til større og stærkere uddannelsesinstitutioner. Præcist hvordan konstruktionen bliver, er ved at blive forhandlet på plads i folketinget, der i øjeblikket behandler den nye lov om erhvervsakademier.

Direktøren for CPHWest har svært ved at forestille sig, hvordan etableringen af de nye erhvervsakademier skal kunne lade sig gøre – uanset hvilken konstruktion folketinget kommer frem til:

”Jeg har svært ved at se, at vi kan få skabt bæredygtige akademier, som jo var en del af udmøntningen af Globaliseringsrådets arbejde. Man fjerner fuldstændig det økonomiske grundlag for uddannelserne, når man fjerner udviklingsmidlerne. Det ulykkelige er, at det har været en tung og turbulent proces, og at det var nu, vi skulle til at realisere det,” siger Eva Hofman-Bang.

Sæt erhvervsakademier på standby
Hun står ikke alene med det synspunkt. Faktisk mener lederforeningen Danske Erhvervsskoler, at finanslovsforslaget må få som konsekvens, at regeringen vælger at udskyde planerne om at oprette erhvervsakademierne:

”Når regeringen vil fjerne alle de afsatte penge til at etablere og udvikle de nye erhvervsakademier, bliver vi altså nødt til at foreslå, at man udsætter processen i et år. Erhvervsskolerne kan ikke deltage i det oprindelige forlig om erhvervsakademierne, når man fuldstændigt fjerner det økonomiske grundlag for lige præcis det arbejde,” siger formanden for Danske Erhvervsskoler, Ingo Østerskov.

”Man kan da ikke lave en helt ny struktur for de korte videregående uddannelser, uden at betale hvad det koster. De penge, der fjernes, skulle være brugt til at etablere og udvikle akademierne, fx ansætte ledere og undervisere. Hvis regeringen alligevel ikke kan finde de penge i år, så må vi udsætte planerne, indtil de kan,” siger Ingo Østerskov, der også er direktør for BEC Business Education College.

Erhvervsskolerne i Danmark mener, at millionbesparelserne i finanslovsforslaget generelt er et ”meget hårdt anslag mod de korte videregående uddannelser i Danmark”.

Sværere at få svage unge med
Regeringens egen ambition er, at 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en videregående ungdomsuddannelse og 95 procent en ungdomsuddannelse. Derfor hed det i regeringens strategi, at der skal investeres mere i de videregående uddannelser. Både i forhold til kvaliteten i uddannelserne og antallet af unge, som skal læse videre.
Men ifølge tal fra Undervisningsministeriet, som FTF’s netmagasin Resonans har fået trukket ud og omtalte i sidste nummer, blev der i 2004 brugt 18,8 mia. kr. til drift og udvikling af de videregående uddannelser, mens der i 2006 kun blev brugt 18,1 mia. kr. Læs også artiklen: Danmark investerer mindre i videregående uddannelser.

”Vi kan jo se, at andre lande stormer frem, hvad angår procenten af de, der får en videregående uddannelse, fx Japan, Korea og Finland. Tanken er jo, at der skal satses på, at ikke mindst flere af de svageste unge i Danmark får en uddannelse i fremtiden. Det er en dagsorden, der får væsentligt dårligere vilkår, når man vil skære voldsomt i midlerne,” siger direktør Eva Hofman-Bang fra CPHWest, der uddanner bl.a. elektrikere, datateknikere, industrimekanikere, klejnsmede, teknisk designere og web-integratorer på Københavns Vestegn.