Nyansatte har flest arbejdsulykker

Risikoen for at pådrage sig en arbejdsskade i løbet af de første to måneder på en ny arbejdsplads er langt større end i resten af arbejdslivet, viser en ny særkørsel, som Arbejdsmiljøinstituttet har foretaget for Resonans. Og sandsynligheden for at være involveret i en arbejdsulykke i løbet af det første år er mere dobbelt så stor som i løbet af det andet år i jobbet. ”For at dæmme op for arbejdsulykkerne skal, der laves en ordentligt introduktion og et godt træningsforløb for nyansatte”, siger seniorforsker fra Arbejdsmiljøinstituttet.

Lønmodtagere får flest arbejdsskader i begyndelsen af deres ansættelse. Det viser en ny opgørelse, som Resonans har fået lavet på baggrund af data om anmeldelser af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. Her er det blevet opgjort, hvor langt tid medarbejderen har været ansat, da han kom ud for en ulykke på arbejdet. Det viser, at sandsynligheden for at pådrage sig en arbejdsskade er mere end 20 procent større i løbet af de to første måneder på en ny arbejdsplads end i den efterfølgende måned. Og sandsynligheden for en skade i den tredje måned af ansættelsen er igen 20 procent større end i femte måned.

I løbet af det første år i et nyt job risikerer lønmodtageren i dobbelt så stor grad som i det andet år at blive skadet af en arbejdsulykke. Jo højere anciennitet medarbejderen har, jo mindre er sandsynligheden altså for at komme ud for en arbejdsulykke, viser tallene. 

Især unge rammes

På Arbejdsmiljøinstituttet har forskerne kigget yderligere i ulykkesstatistikkerne og har kunnet konstatere, at det i høj grad er unge, der tegner sig for en stor del af arbejdsulykkerne. Men selv om man tager højde for, at unge har flere arbejdsulykker end andre aldersgrupper, så sker der stadig relativt flere arbejdsulykker blandt medarbejdere med lav anciennitet end blandt medarbejdere med høj anciennitet.

”Det vil sige, at lønmodtagere, der har været på arbejdsmarkedet i flere år, også har større sandsynlighed for at pådrage sig en arbejdsskade, hvis de skifter job. Det tyder på, at der er brug for bedre introduktion og træning af nye medarbejdere, hvis man skal prøve at forebygge problemet”, siger seniorforsker Kim Lyngby Mikkelsen fra AMI.

Hvordan en bedre introduktion til jobbet skal foregå afhænger af virksomheden, mener Kim Lyngby Mikkelsen. Det kan fx være en del af en arbejdspladsvurdering (APV) eller gennem et udbygget velkomstprogram, som er vedtaget i samarbejdsudvalget.

”Det kan også være, at der er en kultur på arbejdspladsen, der resulterer i, at det især er de unge og nyansatte, der bliver sat til det farligste arbejde. Medarbejdere med høj anciennitet er sikkert bedre til at sige fra end nyansatte”, siger seniorforskeren fra AMI.

Lederens ansvar at sikre en god start

Arbejdsmiljøkonsulent i FTF, Gitte Daugaard, mener også, at det er alfa og omega at afsætte den nødvendige tid til at introducere en ny medarbejder på arbejdspladsen.

”Selv om arbejdspladsen er presset i forhold til normering og ressourcer, så er det utrolig vigtigt, at man får lavet en god introduktion til nye medarbejdere. Ikke bare for at skabe tryghed, men for at sikre, at både den nye medarbejder og de øvrige medarbejdere har en sikker arbejdsplads”, siger Gitte Daugaard.

FTF’s arbejdsmiljøkonsulent peger på, at det indtil videre er et ledelsesansvar at sikre et godt arbejdsmiljø.

Derfor er FTF også bekymret for, om de ændringer i arbejdsmiljøloven, som Regeringen lægger op til. Regeringen har sendt lovændringer af arbejdsmiljølovgivningen til høring, som blandt andet vil bryde med princippet om, at når arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet, så har han også pligten til at sikre et sundt arbejdsmiljø. Hvis forslaget bliver til lov vil arbejdsgivernes uomgængelige ansvar ved arbejdsulykker – det såkaldte objektive ansvar - blive udvandet. Så vil medarbejderen selv være medansvarlig for at sikre dele af sit arbejdsmiljø.

”En sådan ændring lægger ikke op til, at arbejdspladsen skal gøre en ekstra indsats for at lave en bedre introduktion til nyansatte. Tværtimod skaber den mudder i ansvarsfordelingen”, mener Gitte Daugaard.

Hun vurderer, at hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil der være situationer, hvor det er umuligt at afgøre, hvem der ikke har overholdt sin forpligtigelse om et sikkert arbejdsmiljø.

”Hvis der fx mangler hjælpemidler til at løfte en patient på et sygehus, og en medarbejder derfor pådrager sig en skade, så er det oplagt, at arbejdsgiveren ikke har levet op til sit ansvar. Den foreslåede lovændring af det objektive ansvar vil også resultere i, at medarbejderen kan gøres ansvarlig for en arbejdsulykke, hvis han ikke har fulgt en instruktion til en arbejdsopgave godt nok. Men hvad nu, hvis instruktionen har været utilstrækkelig, hvordan skal medarbejderen kunne bevise det?”, spørger Gitte Daugaard.