Ny samarbejdsaftale erstatter borgfred mellem FTF og LO

Fremover skal der lyttes til, hvor medarbejdere ønsker at organisere sig og hvilken hovedorganisation, de skal tilhøre. Det er en af konsekvenserne af den nye samarbejdsaftale mellem FTF og LO, som skal erstatte Borgfredsaftalen. Aftalen indebærer også et tættere samarbejde mellem de to hovedorganisationer.

FTF og LO underskriver her til morgen, onsdag den 26. april, en ny samarbejdsaftale, som ud over at erstatte Borgfredsaftalen også udvider samarbejdet mellem de to hovedorganisationer. Aftalen betyder bl.a., at der er blevet skabt en ny model for, hvordan grænsekonflikter skal afgøres, når der er uenighed om, hvor medarbejdere skal organiseres, og hvilken overenskomst der skal være gældende på arbejdspladsen.

FTF opsagde den 3. oktober 2005 Borgfredsaftalen fra 1973. Borgfredsaftalen er den aftale, der siden 1973 har udstukket grænserne for, hvilke fagforeninger de forskellige medarbejdere kan være medlem af, og hvilke fagforeninger der har retten til at forhandle overenskomster på en række områder. FTF mener bl.a., at Borgfredsaftalen ikke kunne rumme de forandringer på arbejdsmarkedet, som fx er sket som følge af udlicitering og outsourcing af arbejdsopgaver, og som også har indflydelse på medarbejdernes løn- og arbejdsforhold.

Den ny samarbejdsaftale ændrer ikke ved de områder, som FTF og LO indtil nu har organiseret. Kommer der fremover til at opstå en konflikt på en arbejdsplads om, hvem der har retten til overenskomst, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at medarbejderne organiserer sig, så adskiller den nye samarbejdsaftale sig fra Borgfredsaftalen.

Medlemmerne skal høres

Ifølge Borgfredsaftalen skulle tvister afgøres af et Borgfredsnævn på hovedorganisationsniveau. Den aftale har blandt betydet, at en række medarbejdere ikke har kunnet flytte organisation på grund af aftalerne om grænsedragning mellem LO og FTF – også selv om de ønskede at flytte.

Fremover skal konflikter så vidt muligt løses lokalt af medlemsorganisationerne på arbejdspladsen. Hvis de ikke selv kan finde frem til en løsning, kan en mægler inddrages. Mægleren skal høre de lokale medlemmer om, hvor de ser de største fordele ved at være organiseret. I første omgang skal mægleren forsøge at bilægge striden. Hvis det ikke lykkes, så skal sagen forelægges et nævn bestående af repræsentanter fra LO og FTF og en udpeget uafhængig opmand, der så må afgøre, hvordan sagen skal falde ud.

”Den ny samarbejdsaftale kan give de berørte medlemmer større indflydelse på deres egen situation. Det er ret og rimeligt. Ved at stå mere sammen og lytte mere til medlemmerne, vil vi styrke den samlede fagbevægelse og dermed den danske aftalemodel”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

”Det er selvfølgelig en dark horse i dette spil, som er arbejdsgiveren, og som måske foretrækker, at én organisation frem for en anden indgår overenskomst. Men vi går ud fra, at også arbejdsgiveren kan se en fordel i, at medarbejderne er tilfredse med deres organisation og deres løn- og arbejdsforhold”, fortsætter Bente Sorgenfrey.

Mere politisk samarbejde

Den ny samarbejdsaftale indebærer også, at FTF og LO fremover kommer til at arbejdere tættere sammen både lokalt, regionalt, nationalt og på det internationale område. Det skal sikre, at hovedorganisationernes indflydelse styrkes og den høje organisationsprocent fortsat kan sikres, og at den danske aftalemodel forbliver stærk. Samtidig kan samarbejdet sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i de to hovedorganisationer.

Det tættere samarbejde betyder også, at der fremover skal holdes årlige møder mellem FTF’s forretningsudvalg og LO’s daglige ledelse, hvor de største LO-organisationer er repræsenteret. Formandsskaberne for de to organisationer vil desuden holde kvartalsvise møder for at styrke samarbejdet.