Norge: Folkepension efter antal arbejdsår

I Norge vil antallet af år på arbejdsmarkedet og årsindtægter gennem hele arbejdslivet få indflydelse på den fremtidige folkepensions størrelse. En norsk pensionsreform betyder, at lønmodtagernes pension beregnes på baggrund af mindst en 40 års-periode. Det kan holde folk fra at tage en uddannelse, og det sikrer ikke lønmodtagere tilstrækkeligt, der nedslides før pensionsalderen, mener formanden for FTF’s norske søsterorganisation. Selv om den danske overvismand, professor Peter Birch Sørensen, argumenterer for, at danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet, så er han også skeptisk overfor 40 års-reglen, der har været nævnt i den danske efterlønsdebat

Fremover forventes alle nordmænd at blive på arbejdsmarkedet i mindst 40 år, og deres folkepension skal udregnes på baggrund af indtægten i samtlige år på arbejdsmarkedet. Det betyder, at fx lønmodtagere, der vælger frivilligt at gå på deltid, kommer til at få mindre i pensionsudbetaling - og at fx videreuddannelse på fuld tid senere vil blive straffet økonomisk, når de skal på pension.

Et flertal i det norske Storting har netop indgået et forlig om en pensionsreform. Det betyder, at den norske folkepension fremover bliver endnu mere differentieret, end den er i dag.

I den nuværende ordning afhænger størrelsen på den norske folkepension også af nordmændenes indtægt. Den statslige pension beregnes ud fra de 20 år af arbejdslivet, hvor den enkelte nordmand har haft den højeste årsindtægt. I dag er der dog en minimumspension på 60.000 norske kr., og den del af indtægten, der overstiger 480.000 norske kr. indregnes heller ikke i den norske folkepension – Folktrygden.

Variabel pensionsalder
De norske politikere prøver ved hjælp af reformen at modernisere de norske pensionsordninger, så de er bedre rustet til at klare velfærdsydelserne i et samfund med flere ældre, der lever længere - og færre unge til at forsørge den aldrende befolkning – den samme udfordring som alle vesteuropæiske lande står overfor.

Derfor forventes den norske pensionsalder, som i dag er 67 år, ikke at være konstant. Pensionsreformen betyder også, at hvis levealderen i Norge i løbet af 10 år forøges med et år, så vil en lønmodtager skulle arbejde op til otte måneder længere for at opnå den samme pension, som hun i dag får som 67-årig.
 
Forliget om pensionsreformen er endnu ikke udfoldet i alle praktiske detaljer, men forligspartierne er blevet enige om den grundstruktur, at folkepensionens størrelse gøres afhængig af deltagelsen på arbejdsmarkedet. Det skal være den gulerod, der får nordmændene til at blive længere på arbejdsmarkedet. Reformen vil altså give den nordmand, der arbejder i 40 år, en højere folkepension end naboen, der arbejder i 37 år.

Uddannelse tæller ikke
FTF’s søsterorganisation i Norge – YS, Yrkesorganisasjonenes Sentralforbund - er på mange måder tilfreds med pensionsforliget, blandt andet fordi det vil give kvinder bedre mulighed for at få den samme pension som mænd. Som en del af forliget er det nemlig aftalt, at den tid, der bliver brugt på barsels- og forældreorlov, fremover skal regnes med som aktiv tid på arbejdsmarkedet. Ligeledes skal værnepligt tælles med – men ikke tid brugt på uddannelse eller efteruddannelse.

YS har imidlertid også flere kritikpunkter til reformen. Blandt andet har YS kritiseret, at uddannelse ikke tæller med i optjeningen til pensionen.

”I dag er vi bedre uddannet end tidligere, og derfor er vi ældre, inden vi indtræder på arbejdsmarkedet. Derfor vil det være rimeligt, at uddannelse også tæller. Set i lyset af globaliseringen er det også vigtigt, at der er mulighed for at videreuddanne sig - uden at det koster på pensionen”, siger formanden for YS, Randi Bjørgen.

40-årsreglen er upopulær
Randi Bjørgen peger også på, at selv om reformen i højere grad end den nuværende ordning tager højde for, at lønmodtagere kan blive nedslidt før pensionsalderen, så er der stadig en risiko for, at nedslidning resulterer i tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen, og dermed vil påvirke folkepensionens størrelse. Derfor arbejder YS på at få ændret reglen om, at pensionens størrelse udregnes ud fra mindst 40 frem for nu 20 år. 

”Det betyder nemlig, at hvis du vælger at arbejde på deltid som mange kvinder gør, når børnene er små, så straffes du i pensionsalderen. Vi så gerne, at ligestillingsperspektivet også slår igennem her, og at 40-års-reglen ikke bliver en realitet. Og det arbejder vi fortsat med politisk”, siger hun.

40-årsmodellen er ikke målrettet
I Danmark har 40-årsreglen også været diskuteret i forbindelse med efterlønnen. Senest har modellen mødt kritik i Det Økonomiske Råds rapport, der udkom i slutningen af maj.  

”En 40-årsmodel er en for mekanisk model, der ikke tager højde for, at medarbejdere kan blive nedslidte før folkepensionsalderen. Derfor har vi i vores seneste rapport ikke anbefalet, at efterløn kun kan gives til medarbejdere, der har været 40 år på arbejdsmarkedet. Det er ikke en model, der er tilstrækkeligt målrettet mod de nedslidte”, siger overvismand Peter Birch Sørensen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet.

De økonomiske vismænd vil have danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet og begrænse antallet af lønmodtagere, der benytter sig af efterlønnen. Vismændene mener, at der fortsat skal være mulighed for at trække sig tilbage, hvis lønmodtageren bliver nedslidt før pensionsalderen – dog gerne via førtidspensionsordningen.

”Hvis man skal have været 40 år på arbejdsmarkedet, inden man kan modtage efterløn, så vil det udelukke nogle grupper fra at benytte ordningen. De fleste i FTF-grupperne med mellemlange videregående uddannelser, akademikere med lange videregående uddannelser og folk, der har hoppet fra midt i en uddannelse og reelt er ufaglærte - de vil ikke kunne benytte ordningen”, siger Peter Birch Sørensen, der ikke har sat sig nærmere ind i den norske pensionsreform og ikke vil kommentere på udviklingen i Norge.