Kun få ledige tibage at piske i arbejde
I løbet af det seneste år er den samlede arbejdskraftreserve blandt forsikrede ledige faldet med hele 45 pct., viser nye tal. På FTF-området er faldet endnu større. Der er næsten ikke mere ledig og kvalificeret arbejdskraft til at dække efterspørgslen, og den nuværende beskæftigelsesindsats er ikke længere tilstrækkelig, vurderer FTF
Arbejdskraftreserven på hele FTF-området udgør i dag kun 2.000 personer. Så selv hvis man trommede samtlige FTF’ere i reserven sammen fra pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, lærere, finansansatte til IT-medarbejderne – så ville der ikke være ledige nok til at besætte de ledige stillinger alene på sygeplejerskeområdet. Her mangler der ifølge den seneste opgørelse arbejdskraft til 2.400 stillinger.
Arbejdskraftreserven er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens eget begreb, som bruges om landets samlede reserve af arbejdsmarkedsparate ledige. Fællesnævneren for dem er mere end tre måneders sammenhængende ledighed. De tre måneder er ifølge ministeriet valgt for at sikre, at der er tale om personer, der udgør en reel arbejdskraftreserve og ikke blot personer, der er ledige i en kort periode i forbindelse med jobskift (se boks).
Reserven består i dag af omkring 40.000 personer: Ca. 23.700 forsikrede ledige og ca. 16.300 kontant- og starthjælpsmodtagere. Det samlede tal svarer til et fald på 45 pct. på et år. Det viser de seneste tal fra jobindsats.dk.
Størst fald blandt ledige FTF’ere
Arbejdskraftreserven er faldet mest for de forsikrede, nemlig med 45 pct. på et år. I a-kasserne på FTF-området er faldet større end gennemsnittet, nemlig på hele 50 pct.
Faldet er ekstra stort inden for sundhedsområdet under FTF. I januar 2008 var der kun 55 personer i arbejdskraftreserven fra Danske Sundhedsorganisationers a-kasse (DSA). Det svarer til et fald på hele 66 pct. på et år inden for gruppen af sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre og bioanalytikere.
Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere er kun reduceret med 31 pct. i samme periode.
Nødvendigt med nye metoder
Noget tyder på, at den hidtidige beskæftigelsespolitik ikke er gearet til at håndtere den lille rest at ledige, der er tilbage i arbejdskraftreserven. Spørger man i a-kasserne, er den lovpligtige beskæftigelsesindsats i hvert fald ikke nok. De ledige, der er tilbage nu, skal populært sagt håndholdes: Der skal en målrettet, personlig indsats til overfor den enkelte ledige, lyder det.
I Lærernes a-kasse arbejder man eksempelvis nu med en meget målrettet indsats overfor den enkelte ledige. Jobchef i Lærernes a-kasse, Anne Grønlund vurderer, at antallet på knap 500 ledige i arbejdskraftreserven, som der var i januar i år, er faldet yderligere til under 400. Ifølge loven skal a-kassen inden for fire uger gennemgå og godkende den lediges CV. En egentlig rådighedsvurdering af den ledige skal ifølge loven ske inden for tre måneder. Her har Lærernes a-kasse valgt at sætte ind med et møde med alle ledige allerede efter fire uger med tre formål: Godkendelse af CV, rådighedsvurdering samt vejledning og rådgivning.
”Den enkelte konsulent kan på den måde få et indtryk af, hvem den ledige er og målrette indsatsen til lige præcis den person. Samtalen handler meget om muligheder og barrierer. Vi arbejder med vores medlemmer på individbasis og med indsigt i deres faglige baggrund. Det er helt klart det, der skal til i forhold til de ledige, der er tilbage nu”, siger Anne Grønlund.
Lærernes a-kasse har også andre tilbud til de ledige end udelukkende de lovpligtige fx sparring på ansøgninger og jobsøgning.
Anne Grønlunds oplevelse er, at der blandt de nuværende ledige lærere er en overvægt af seniorer og personer med anden etnisk baggrund end dansk. Nogle har også andre problemer end ledighed, fx udbrændthed, eller de er med Anne Grønlunds ord ramt af de øgede krav i undervisningssektoren generelt. Fælles for de ledige er, at der ifølge Anne Grønlund skal noget mere til, end blot den indsats som loven foreskriver.
Den gode samtale
Også hos It-fagets a-kasse oplever man, at det er nødvendigt med en særlig indsats overfor de stadigt færre ledige, der nu udgør arbejdskraftreserven. I dag er tallet nede på omkring 100 ledige, oplyser konsulent i a-kassen, Kim Jørgensen.
”Vi tilbyder en coaching af den enkelte, og det har vi set positive resultater af. Der er brug for en målrettet indsats i forhold de ledige, der er i a-kassen nu. Vi lægger vægt på den gode samtale, hvor vi både får talt om den lediges drøm om det gode arbejde, og hvad der motiverer - og samtidig arbejder på at få sporet vedkommende hen på, hvad der er realistisk. Vi har hele tiden haft det tilbud, men vi har gjort meget mere brug af det de sidste par måneder”, fortæller Kim Jørgensen.
Hans oplevelse er, at de ledige it-folk i arbejdskraftreserven typisk er lidt ældre end gennemsnittet. Og så er det personer med forældede kvalifikationer: ”I it-verdenen forældes dine kvalifikationer, bare du har været væk i to-tre år”, som Kim Jørgensen siger.
Nødvendigt at se andre steder hen
Men selv med en målrettet personlig indsats, er potentialet i arbejdskraftreserven efterhånden ikke særlig stort. Og potentialet bliver mindre og mindre for hver dag.
Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, kritiserer regeringens beskæftigelsespolitik, men mener også, det er nødvendigt at se helt andre steder hen, hvis Danmark nu og i de kommende år skal imødekomme efterspørgslen efter arbejdskraft:
”Regeringen gør simpelthen ikke nok for at løse arbejdskraftproblemet – hverken på kort eller langt sigt. Der er stort set ikke mere at komme efter ved at piske de ledige. Beskæftigelsespolitikken lægger for lidt vægt på at opkvalificere de sidste ledige, og samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre burde være bedre. Det er alt for kortsynet, når regeringen ikke vil efteruddanne en lærer, så vedkommende igen kan komme til at arbejde som lærer – men hellere sender ham ud som postbud. Det er også en dårlig forvaltning af samfundets investering i uddannelse”.
Samtidig understreger Bente Sorgenfrey, at det er nødvendigt at gøre mere for at holde på de folk, der forlader arbejdsmarkedet for tidligt:
Hold på den gode arbejdskraft
”Den eneste måde at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft på - lige nu - er at holde bedre på dem, der kan, og som har uddannelserne. De skal fastholdes i mere attraktive stillinger - både lønmæssigt og med ansvar og mulighed for faglig udvikling. Samtidig må vi begrænse sygefraværet og udstødningen”.
”Selvfølgelig skal de sidste ledige også i arbejde, men de nye tal viser jo, at det slet ikke batter noget i forhold til den reelle mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er nødvendigt, at regeringen får et helt andet tempo på at få flere til at uddanne sig - både ved at investere mere i gode uddannelser og ved at begrænse frafaldet på uddannelserne. Ellers står vi med en helt enorm mangel på kvalificerede medarbejdere i fremtiden, når de store årgange forlader arbejdsmarkedet”, siger Bente Sorgenfrey.
