Multimedieskat kan koste op mod en milliard i lønkrav

Ca. 400.000 lønmodtagere, fx lærere, beredskabspersonale, Told & Skat-ansatte og bankfolk, står til at blive omfattet af en ny multimedieskat. Hvis blot halvdelen af dem kræver fuld kompensation fra deres arbejdsgivere, vil det udløse et samlet lønkrav på lidt over en milliard. Og netop krav om kompensation lyder fra bl.a. lærere og beredskabschefer. Det viser beregninger fra FTF.

Skattereformen, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået forlig om, indebærer, at der indføres en ny såkaldt multimedieskat. Den betyder, at alle medarbejdere, der har arbejdsgiverbetalt telefon, pc eller bredbånd, skal betale skat af ekstra 5.000 kr. om året.
Det svarer til en årlig ekstra skatteudgift på 2.800 kr. for en topskatteyder med en marginalskat på 56 procent. For skatteydere, der ikke betaler topskat, vil den nye skat koste 2.045 kr. om året.

Kræver fuld kompensation
Skatteministeriet skønner, at ca. 450.000 personer har én eller flere ordninger betalt af arbejdsgiveren. Det gælder for så forskellige faggrupper som fx lærere, beredskabschefer, ansatte i finanssektoren, organister og ansatte i Told & Skat.
Ministeriet regner med, at ca. 25 procent af dem vil fravælge ordningerne for at slippe for den nye skat. Dermed vil 337.000 personer fra næste år blive pålagt multimedieskat.

Samlet lønkrav for en milliard
Hvis blot halvdelen af de 337.500 personer, der vil blive berørt af skatten, stiller tilsvarende krav, vil det koste 1,073 mia. kr. – hvis de alle er topskatteydere. Det viser beregninger fra FTF. (Se beregning i boksen).
Hvis ingen af de berørte var topskatteydere, ville et krav om fuld kompensation koste ca. 600 mio. kr. En stor del af de faggrupper, der har multimedieudstyr, befinder sig imidlertid i den ende af indkomstskalaen, hvor man betaler topskat, så udgiften ligger snarere mod milliarden end mod de 600 mio. kr., lyder vurderingen fra FTF.

Danmark som førende it-nation
Folkeskolelærerne er én af de store faggrupper, hvor mange vil blive berørt af den nye skat. Mange skoler i landet stiller bærbare computere til rådighed for lærerne til brug i deres forberedelse af undervisningen, til kontakt med forældrene osv.
Det vil nu blive en ”direkte underskudsforretning” for lærerne, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Derfor ser han to muligheder for sig, hvis forslaget bliver vedtaget: Lærerne må lade pc’en blive på skolen efter arbejdstid – og dermed få langt dårligere muligheder for forberedelse og for at være i net-kontakt med forældrene.
”Det vil desuden kræve massive investeringer i lærerarbejdspladser på alle skoler, og de investeringer vil langt overgå provenuet ved multimedieskatten”, siger Anders Bondo.

Alternativet til den forringelse er ifølge lærernes formand, at de lokale lærerkredse begynder at kræve fuld kompensation af kommunerne ved lokale forhandlinger, fx i form af fri telefon, tv mm, så den enkelte lærer på den måde får mere multimedieudstyr for den samme skatteudgift.

Beredskabschefer uden mobil
Fuld kompensation fra arbejdsgiverne vil være et indlysende krav fra landets beredskabschefer.
”Vi vil helt sikkert stille krav til arbejdsgiverne om kompensation, hvis multimedieskatten går igennem. Vi skal have gjort det her udgiftsneutralt”, siger formand for Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund, Michael Petersen.

”Det er urimeligt, at vi selv skal stille redskaber til rådighed, som er en afgørende forudsætning for, at vi kan varetage vores job”, siger Michael Petersen.
Beredskabspersonalet tilkaldes ganske vist via radiocentral, men har ifølge Michael Petersen typisk behov for at kommunikere videre pr. mobil med fx den borger, der har kaldt 112, eksempelvis for at afklare omfanget af en ulykke – eller for at få opklaret vigtige og akutte spørgsmål hos specialister som fx Beredskabsstyrelsens kemikalievagt, kommunens miljøvagt osv. 
Desuden bliver det mere og mere almindeligt, at beredskabscheferne har en bærbar pc med ud i inspektørvognen, hvor de hurtigt kan få overblik over fx Bygnings- og boligregister, kloakregister osv.

Stik imod et fleksibelt arbejdsmarked
Hos Dansk Told & Skatteforbund finder formand Jørn Rise også multimedieskatten urimelig. Skatten går efter hans mening stik imod bestræbelserne hen imod et mere fleksibelt statsligt arbejdsmarked fra både ansatte og arbejdsgiver.

”Vi har hos SKAT indgået en aftale om distancearbejdspladser, som trådte i kraft her fra årsskiftet, og vi er nu blevet en meget virtuel organisation med rigtig mange hjemmearbejdspladser. Vi har ufatteligt svært ved at forstå, at vi nu skal pålægges en udgift for den øgede fleksibilitet. Folk forstår det simpelthen ikke, det skaber en negativ stemning omkring det, der eller skulle være et fremskridt”, siger han.