Minister: Kritikken er ude i hampen

Resonans har stillet beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V) tre spørgsmål om de nye stramninger i a-kassernes regelsæt, der blev effektueret 1. nov. med ”bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed”. Reglerne betyder, at dagpengemodtagere fremover modtager en omgående straf på tre ugers karantæne, altså 10.000 kroner, hvis de glemmer en AF-aftale eller kommer for sent til den. Også selvom forsinkelsen skyldes, at de sad fast i en trafikprop på vejen, eller det er første gang, de kommer til at overtræde reglerne for ledige.

FTF-A og professor i socialret, Kirsten Ketscher, har tidligere i Resonans rettet en skarp kritik af, hvordan den reviderede bekendtgørelse om selvforskyldt fratager a-kasserne den ret, de tidligere havde til at skønne, om ledige reelt var til rådighed for job, selv om de svigtede en AF-aftale. Som tidligere beskrevet har undersøgelser vist, at a-kassernes sagsbehandlerne kun i færre end to pct. af sagerne har vurderet de lediges faktiske rådighed anderledes end Arbejdsdirektoratet. Alligevel er de nu blevet frataget deres skøn.

Resonans har på den baggrund stillet beskæftigelsesministeren tre spørgsmål – dels om det økonomisk kan betale sig at øge den administrative kontrol på den måde, når sagerne er så få, og sagsbehandlerne ikke længere kan nøjes med en dialog med den ledige, men skal bruge tid på bødetilskrivelser og efterfølgende ankesager fra utilfredse ledige. Dels om myndighederne i andre tilsvarende tilfælde kan sanktionere borgerne så hårdt – og endelig om ministerens vurdering af socialretsprofessorens kritik af den øgede bevisbyrde, de ledige nu pålægges. Læs her ministerens svar i fuld længde:

1. Har Beskæftigelsesministeriet udfærdiget beregninger på, hvorvidt en øget administrativ kontrol af lediges rådighed vil kunne betale sig økonomisk?

Svar:

Der er ikke tale om, at vi indfører mere kontrol i a-kasserne og Arbejdsdirektoratet. A-kasserne har hele tiden skullet behandle de sager, vi taler om her. Det er kun konsekvenserne af sagerne, der har ændret sig. Når vi har indført en mere konsekvent linie over for ledige, der bliver væk fra en jobsamtale hos AF, skyldes det, at der havde udviklet sig en praksis, hvor ledige, kunne slippe for karantæne, hvis de bare sagde løsenordene ”det har jeg glemt”. Det, synes jeg, ikke er rimeligt i en tid, hvor konjunkturerne buldrer derudaf og mange virksomheder mangler arbejdskraft. Og så har jeg svært ved at forestille mig, at ledige, som jo alle er fokuseret på at komme i arbejde hurtigst muligt, sådan bare glemmer en jobsamtale hos AF.

2. Findes der efter ministerens viden andre kontrolinstanser i statsadministrationen, der har mulighed for at sanktionere forglemmelser af aftaler med et lignende beløb?

Svar:

Jeg synes, at man skal huske på, at man som ledig i Danmark får en meget generøs månedlig ydelse på omkring 14.000 kroner om måneden. Prisen for den ydelse er, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søger arbejde. Det gælder også en pligt til at have en tæt kontakt til AF og andre gode kræfter, som kan hjælpe en ud af ledighed. Det synes jeg er en meget lille pris at betale for at kunne modtage dagpenge i op til fire år.

Det er helt uacceptabelt, at nogle ledige uden særlig grund glemmer at komme til de samtaler, som AF indkalder dem til. Hvis man er ledig, er det nu engang ens vigtigste opgave, at gøre alt for at søge og få et job. Derfor ”glemmer” man heller ikke bare en jobsamtale. Der er jo heller ikke nogen, der glemmer at møde op i lufthavnen, når turen går til Mallorca.

Når det er sagt, så er det naturligvis ikke tanken at straffe ledige, som uforskyldt er afskåret fra at komme til en samtale på AF. Derfor har vi også fastsat, at ledige, som ikke kan møde på grund af et udefrakommende og akut opstået forhold, ikke får karantæne. Det gælder fx, hvis en i ens nærmeste familie akut skal på hospitalet, eller man strander i regionaltoget, fordi en køreledning er faldet ned. Hvis man er syg og melder afbud inden mødet med AF, får man heller ikke karantæne.

3. Hvad mener ministeren om, at professor Kirsten Ketscher bl.a. mener, at ændringerne i den aktuelle bekendtgørelse lægger en urimelig bevisbyrde på ledige?

Svar:

Jamen jeg mener, at det er helt ude i hampen. Som ledig dagpengemodtager får man omkring 14.000 kr. hver måned fra det offentlige. For at få de penge skal man stå til rådighed for ledige job og være aktivt jobsøgende. Det indebærer bl.a., at man skal møde op til jobsamtaler hos AF. Vi taler her om, at det er den ledige, der skaber en uheldig situation ved at blive væk fra samtalen hos AF. Så mener jeg ikke, at det er urimeligt, at det er den ledige, som også skal dokumentere, at vedkommende havde en god grund til at blive væk.