Mere vold på jobbet end på værtshuset

Sandsynligheden for at få en øretæve på arbejdspladsen er 50 procent højere i dag end for otte år siden, viser nye tal fra Arbejdsmiljøinstituttet. Samtidig viser en anden rapport, at der i dag er større risiko for at blive udsat for vold eller trusler om vold på arbejdspladser end på barer og værtshuse - for 10 år siden var det omvendt.

Gennem de seneste syv år har lønmodtagere oplevet en stigning på 50 procent af voldstilfælde og 40 procent stigning i trusler om vold. Det viser en sammenligning, som professor på Arbejdmiljøinstituttet Tage Søndergaard Kristensen netop har foretaget og som ikke tidligere har været offentliggjort.

Det er især ansatte i politiet og fængslerne og pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker og andre, der arbejder inden for social- og sundhedssektoren, der oplever voldstilfældene. Også folkeskolelærere og andre, der underviser børn og unge oplever en stigning i antallet af voldstilfælde eller trusler eller om vold.

Tallene stammer fra en national undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø, som 3.500 lønmodtagere har besvaret ud fra deres personlige oplevelser på arbejdspladsen og som er foretaget i 2004-2005 og tidligere i 1997-1998.

Ifølge professor Tage Søndergaard Kristensen, der har stået for undersøgelsen, kan den stigning forklares med en ændret adfærd.

”Vi oplever, at samfundet bliver mere og mere råt. Det mærkes også på arbejdspladsen, fordi der ikke længere er samme respekt som tidligere om folks arbejdssituation”, siger Tage Søndergaard Kristensen.

Flere anmelder vold på jobbet

Forskningschef fra Justitsministeriet, kriminolog Britta Kyvsgaard, har sammen med professor i retssociologi, Flemming Balvig, fra Københavns Universitet tidligere i år offentliggjort en rapport om udsathed for voldstilfælde og trusler om vold. Rapporten følger op på en lignende undersøgelse, som blev foretaget i 1995 og tallene viser, at i 2005 var det næsten hver fjerde tilfælde af vold, som foregik på arbejdspladsen, mens det var omkring hver ottende tilfælde 10 år tidligere. I 1995 foregik en fjerdedel af voldstilfældene på barer, værtshuse eller natklubber, mens det i 2005 var tilfældet i hver ottende tilfælde.

Britta Kyvsgaard peger lige som Tage Søndergaard Kristensen på manglende respekt og autoritetstro blandt klienter, kunder og brugere som én af årsagerne til den stigende vold på arbejdspladsen.

”En anden årsag til stigningen i voldstilfælde på arbejdspladsen kan være, at medarbejderne er mere opmærksomme på at definere overgreb som vold, hvilket kan hænge sammen med en stigende afstandstagen til vold. Det ses ikke længere som en accepteret arbejdsrisiko at blive udsat for vold”, siger Britta Kyvsgaard.

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, mener, at medarbejderne ikke skal acceptere overgreb.

”Det er utrolig vigtigt, at vi får alle voldstilfælde og trusler om vold frem i lyset, så der kan komme et mere reelt billede af hvor mange ansatte, der udsættes for vold og anden form for overgreb. Hvis trusler og voldstilfælde kortlægges bedre, bliver det også nemmere at gøre noget ved dette stigende problem”, siger Bente Sorgenfrey.

Mere inddragelse – mindre vold

Psykolog Jørgen Møller Christiansen fra analyseinstituttet CASA har tidligere analyseret volden på arbejdspladsen blandt FTF-grupperne. En del af hans arbejde viser, at volden kan bringes ned, hvis medarbejderne i langt højere grad inddrager kunder, klienter og brugere i de beslutninger, som tages på deres vegne.

”Hvis man behandler folk ordentligt, så reagerer de fleste heller ikke voldeligt. Det er egentligt meget enkelt”, siger Jørgen Møller Christiansen.

En stressundersøgelse fra tidligere i år foretaget blandt FTF’s medlemmer viser, at en tredjedel af FTF’erne oplever, at de har så meget at lave og så højt et arbejdstempo, så det går ud over kvaliteten i deres arbejde.

”Meget tyder på, at en række af voldstilfældene kan undgås, hvis der var flere personale-ressourcer. Flere af FTF’s medlemsorganisationer, som repræsenterer fx sygeplejersker og socialrådgivere fortæller, at de ikke har tid nok i forhold til de opgaver, de tildeles. Det betyder, at de skal bede deres brugere vente, hvilket til tider skaber vrede og dermed mulighed for volds- og trusselssituationer. Så både for de offentlige ydelsers kvalitet og for medarbejdernes skyld, bør der være en god overensstemmelse mellem ressourcer og opgaver”, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.