Mere købmandsbutik end videncenter

Centerleder for Nationalt Videncenter for Læsning forudser at uden fast bevilling til videncentrene, så vil centrene skulle satse på at sælge kurser og konferencer frem for at indsamle og formidle ny viden

En mobiltelefon og en bærbar PC. Det var det, som sammen med hendes arbejdskraft udgjorde Nationalt Center for Læsning, da Klara Korsgaard blev udpeget som leder for centeret. Derefter blev der ansat en studentermedhjælp, siden en fleksjobber, som var der en tredjedel af ugen. Og 1. februar 2009 fik centeret sin første fuldtidsmedarbejder.

Nationalt Videncenter for Læsnings opgave er at højne viden om læsning på alle niveauer. Men direktøren synes, at hun står overfor en udfordring, da de fleste af de penge, som hun indtil nu har haft til at få centeret til at fungere, falder bort med udgangen af 2009, hvor.  Undervisningsministeriets bevilling til etablering af videncentre ved professionshøjskoler og erhvervsakademier ophører. 

Klara Korsgaard ved i hvert tilfælde ikke lige nu, hvordan fremtiden tegner, og hvor hun skal skaffe penge til den del af centerets virke, som handler om at indsamle og formidle ny viden.

”Vi regner fortsat med at kunne tjene penge fra indtægtsdækket virksomhed og har også fået bevilliget tre en halv million kr. til nye projekter fra Undervisningsministeriet. Men der skal findes en løsning, så vi også fremover kan t leve op til vores forpligtigelse som videncenter – og ikke er henvist til at skulle overleve som købmænd”,siger Klara Korsgaard

Håber professionshøjskolerne vil spæde til
Bag Nationalt Videncenter for Læsning står flere professionshøjskoler, som centeret har forskellige udviklingsprojekter med. Professionshøjskolerne er allerede i dag med til at finansiere projekterne og de lønudgifter til undervisere, som er med i projekter. Men fra 1. december mangler der en basisbevilling til de generelle driftsomkostninger ved centret. Fra den dag vil pengene fra professionshøjskolerne sammen med penge fra mindre puljer og indtægtsdækket virksomhed være de primære indtægtskilder for videncenteret, og det er ikke nogen sikker levevej for et videncenter, når professionshøjskolerne samtidig oplever besparelser og faldende studentertal.

”Jeg håber meget, at professionshøjskolerne fortsat vil satse på ét nationalt center i stedet for at profilere sig regionalt med andre samarbejdspartnere i forhold læsning”, siger Klara Korsgaard.

Videncentre på finansloven?
Nationalt Videncenter for Læsnings centerleder håber på, at det ikke kun er professionshøjskolerne, der kan finde penge til hendes center, men  også at Undervisningsministeriet vil se en interesse i at videncentret fortsætter i en eller anden form.

”Lige nu virker det som en utopisk tanke, men tænk hvis der var en selvstændig bevilling på finansloven til videncentrene. Så vil vi for alvor kunne leve op til vores forpligtigelse om at være videncenter. Det koster at indsamle og formidle viden", siger Klara Korsgaard.