Mentale sygdomme koster tre DR-byer om året
Angst og depressioner koster mindst 15 milliarder om året i arbejdsfravær. Behandling af disse sygdomme kan potentielt give op til 40.000 personer på fuld tid, vurderer professor i sundhedsøkonomi. Alle med arbejdsrelaterede mentale lidelser bør kunne få tilskud til psykologhjælp, foreslår FTF
Samfundet mangler arbejdskraft i en grad, så økonomien nu begynder at knage faretruende. Regeringen lægger op til at løse problemet ved bl.a. at stramme op overfor sygemeldte og ledige for at få dem ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.
Nye beregninger viser imidlertid, at der findes en anden løsning med langt større potentiale. Der ligger nemlig store arbejdskraftressourcer gemt i at behandle udbredte psykiske sygdomme som depression og angst. Disse to mentale lidelser koster hvert år det danske samfund mindst 15 milliarder kroner om året i arbejdsfravær – et beløb, der svarer til ca. tre DR-byer. Omkostningen skyldes typisk sygefravær, men der kan også være tale om førtidspensionering eller tidlig død. Det viser en ny undersøgelse af, hvor meget hjernesygdomme koster samfundet i Danmark.
Undersøgelsen er den danske del af et større fælles-europæisk studie foretaget af et forskerhold for The European Brain Council – en international sammenslutning af organisationer indenfor psykiatri, neurologi mv. Her er både forskere, patientforeninger og medicinalindustrien repræsenteret.
Koster 15 mia. i tabt produktion
Alene depression koster hele 10 milliarder kroner om året i tabt produktion som følge af arbejdsfravær. Angst-diagnoser som fx panikangst, socialfobi og generaliseret angst (se boks) koster samfundet lidt over fem milliarder kroner om året. Dermed koster angst og depression tilsammen 15 milliarder kroner om året. Regner man psykotiske sygdomme og misbrug med, koster mentale sygdomme næsten 19 milliarder om året i arbejdsfravær, viser undersøgelsen.
Lille gevinst ved at lægge pres på halvsyge
Professor i sundhedsøkonomi og leder af Dansk Sundhedsinstitut, Jes Søgaard, vurderer, at en indsats mod angst og depression rummer en markant stor arbejdskraftgevinst. Ifølge Søgaard giver en udregning på baggrund af tallene i den nye undersøgelse et fingerpeg, om der potentielt ligger op til 40.000 personer på fuld tid gemt i at få behandlet angst og depression, så patienterne er symptomfrie.
”Man kan selvfølgelig nå et stykke ved at presse halvsyge mennesker ud på arbejdsmarkedet, som regeringen nu lægger op til med de nye stramninger. Men der ligger et langt, langt større potentiale i at sætte ind med behandling af angst og depression. Vi taler her om sygdomme, der ikke nødvendigvis kan kureres fuldstændig; men med den rette behandling kan man få gjort en stor del af patienterne symptomfrie og dermed arbejdsduelige”, siger Jes Søgaard.
En indsats mod angst og depression vil tjene sig selv ind, påpeger Jes Søgaard.
”Udenlandske undersøgelser viser, at en indsats mod disse sygdomme vil være dyr i begyndelsen, men allerede efter tre til fem år kan man hente gevinster i sundhedsvæsenet og i samfundet, som vil gøre det omkostningsneutralt”, siger han.
Flere skal have tilskud til psykologhjælp
Psykologhjælp med tilskud til alle ansatte med psykiske lidelser bør være en del af en sådan indsats, foreslår FTF. Forslaget er en del af en række forslag, som FTF stiller i forbindelse med de aktuelle trepartsdrøftelser med regeringen om, hvordan sygefraværet kan nedbringes.
I dag kan man kun få psykologhjælp med tilskud - dvs. med henvisning fra en praktiserende læge - ved voldsomme udefrakommende hændelser som fx dødsfald eller svær sygdom blandt de nærmeste, trafikulykker, selvmordsforsøg el. lign. Derudover kan man få tilskud til psykologhjælp ved depression, men kun hvis man er mellem 18 og 37 år. (se boks)
FTF foreslår, at tilbudet skal bredes ud, så alle ansatte med psykiske lidelser uanset alder og begivenheder skal have mulighed for at få en henvisning fra en praktiserende læge til psykologbehandling med tilskud.
Desuden foreslår FTF, at alle virksomheder skal foretage trivselsundersøgelser hvert tredje år for at forebygge stress og depressive tilstande. Målet er at opfange tegn på disse lidelser så tidligt, at medarbejderne får hjælp, inden den langvarige sygemelding lander på arbejdsgiverens bord.
