Mellemlange uddannelser tiltrækker for få udenlandske studerende
Mens universiteterne tiltrækker mange udenlandske studerende, der bliver i landet og arbejder efter studiet, får Danmark mindre arbejdskraft ud af de mellemlange videregående uddannelser. Uddannelserne tiltrækker færre udlændinge, og kun hver fjerde af dem får arbejde her bagefter
Udenlandske studerende er med til at fylde arbejdskraft-hullet i Danmark. I 2006 afsluttede 1.421 udlændinge en hel uddannelse her i landet fordelt på korte, mellemlange og universitetsuddannelser (kandidater og bachelorer). Året før var tallet 1.214. Hver tredje af dem fik beskæftigelse i Danmark bagefter. Det viser nye tal fra Cirius, Videnskabsministeriets styrelse for internationalisering af uddannelser.
Tallene er imidlertid et gennemsnit, der dækker over store forskelle: De mellemlange videregående uddannelser klarer sig dårligere end de andre uddannelser, når det gælder om at tiltrække udlændinge og forvandle dem til arbejdskraft i Danmark.
Universitetsuddannelserne står for langt hovedparten af færdiguddannede udlændinge: Hele 934 personer i det seneste opgørelsesår 2005 (se tabel). Samtidig stod både de korte og mellemlange uddannelser for kun et par hundrede færdiguddannede udlændinge hver.
Men hvor antallet på de korte uddannelser er udtryk for en fordobling siden 2001, er der tale om et stort set statisk billede på de mellemlange uddannelser.
Ken Thomassen, chefkonsulent hos Cirius, er ikke overrasket over forskellene. Hovedforklaringen er ganske enkelt, at kun er få af de mellemlange videregående uddannelser er engelsksprogede, påpeger han.
”Når det er gået fremad for de korte videregående uddannelser, skyldes det, at nogle erhvervsskoler/erhvervsakademier er begyndt at udbyde en del korte videregående uddannelser på engelsk, fx uddannelsen til markedsføringsøkonom”, siger han.
Kun hver fjerde bliver her og arbejder
Mange af de studerende fra alle typer af videregående uddannelser bliver i Danmark og bruger deres nye kompetencer på arbejdsmarkedet som færdiguddannede. For alle uddannelser under ét gælder det, at hver tredje studerende (32,5 procent i 2005).
Men også dette gennemsnit dækker over forskelle, hvor de mellemlange uddannelser kommer med lavere tal end de andre videregående uddannelser. Kun en fjerdedel af de studerende fra de mellemlange videregående uddannelser fik samme år arbejde i Danmark.
Klart bedre ser det ud for de korte videregående uddannelser: Hele 45 procent af de studerende fra korte videregående uddannelser fra samme årgang fik beskæftigelse her i landet bagefter. Samtidig er der tale om en stor stigning, da andelen er steget fra kun ca. 28 procent i 2001.
Udlændinge med en dansk universitetsuddannelse i bagagen ligger lige omkring gennemsnittet: Andelen af de udlændinge, der fik beskæftigelse i Danmark efter at have afsluttet en bachelor (treårigt universitets-studium) i 2005, er på knap 33 procent. For kandidater er andelen 28 procent.
Flere skal blive her
Antallet af udenlandske studerende, der bliver i Danmark og arbejder skal op, mener de på VIA - professionshøjskole, som samler de mellemlange videregående uddannelser i Region Midtjylland. Her har man de sidste 20 år haft særligt fokus på at tiltrække internationale studenter. Og det går godt. På én af skolens institutioner, Teknisk-Merkantil Højskole i Horsens, kommer hele 900 af de 2.600 studerende fra udlandet; de 500 læser kun et eller to semestre, mens de 400 tager en hel uddannelse i Danmark.
Men når tallet generelt lavere på de mellemlange uddannelser, skyldes det, at omfanget af engelsksprogede uddannelser ikke er så højt endnu her, vuderer Jan Uwe Wolff, uddannelseschef for VIA’s tekniske uddannelser
Fylder arbejdskraft-hullet ud
Et er at være gode til at tiltrække internationale studerende. Kunsten er så at få udlændingene til pgså at blive i landet og arbejde. Her i sommer begyndte man på VIA for første gang at undersøge, hvad der blev af de færdiguddannede. De svar, der foreløbig er kommet ind, viser, at ca. 40 procent arbejder til gavn for det danske arbejdsmarked: 21 procent arbejder i Danmark og 17 procent arbejder på danske virksomheder i udlandet.
Men tallet må gerne komme højere op, så på skolen i Horsens har man netop søsat en række nye initiativer.
”Nu har vi koncentreret os så længe om at gøre det attraktivt for udlændinge at studere her. Nu vil vi også gøre noget, for at få dem til at blive i landet bagefter. Det er i samfundets interesse, for de kan være med til at fylde arbejdskraft-hullet ud. Også hvis de kun bliver her i en kortere årrække og arbejder, vil det gavne Danmark, for så rejser de tilbage til deres hjemland med danske kontakter, der også vil kunne gavne det danske arbejdsmarked”, siger Jan Uwe Wolff, .
Dansk som fremmedsprog
Et af skolens nye tiltag er at indføre undervisning i dansk sprog og virksomhedskultur. For eksportingeniører bliver dansk som andet fremmedsprog obligatorisk fra februar næste år, og derudover vil skolen prøve at udbrede det til andre uddannelser.
Derudover har skolen netop indviet et nyt såkaldt karriere-servicecenter, hvor studerende med Jan Uwes Wolffs ord bliver bombarderet med informationer om det danske arbejdsmarked.
”En af de ting, vi kan reklamere med overfor de studerende er jo, at der er så stor mangel på arbejdskraft; det er et oplagt land at gøre karriere i - de kan vælge og vrage. Og så kan de få en god indtjening”, siger Jan Uwe Wolff.
En anden nyskabelse på skolen er et såkaldt ”Idea House”, hvor en gruppe af studerende arbejder med iværksætteri på skoleskemaet, bl.a. i form af sparring med erhvervslivet.
”Company Dating” er endnu et initiativ i en større pakke af nye tiltag over for de udenlandske studerende. Her får en gruppe virksomheder, håndplukket af skolen, lov at komme og gøre reklame for sig selv overfor de studerende.
