Med børn og hus er der ikke råd til uddannelse

Lotte Kønig, der er uddannet speditør, har opgivet drømmen om at uddanne sig til lærer. Med to børn og udgifter til hus, kan hun og ægtefællen ikke få økonomien til at hænge sammen, hvis hun skal klare sig på ordinær SU. Efter personlig opfordring fra undervisningsministeren har Lotte Kønig forgæves forsøgt at få strikket et uddannelsesforløb sammen, som hun ville have råd til – det er ikke muligt inden for de nuværende regler

Lotte Kønig har en drøm om at blive folkeskolelærer og undervise større børn i tysk og engelsk. Oprindelig er hun uddannet speditør og har netop brugt de to sprog i sine job i det private erhvervsliv.

Indtil sidste år arbejdede Lotte Kønig som salgs- og eksportassistent, inden hun blev fyret, da hendes arbejdsplads manglede ordre. Efter et vikariat som pædagogmedhjælper i en børnehave arbejder hun nu i en SFO og er også lærervikar på en folkeskole.

Hendes joberfaringer med skolebørn har gjort hende så interesseret i uddannelsen til folkeskolelærer, at hun ville have begyndt på studiet, hvis hun havde haft råd. 

”Det er udelukkende økonomien, der afholder mig. Det er kun, hvis du er ung og kommer direkte fra gymnasiet og ikke har forpligtelser, at du kan leve af en SU”, siger Lotte Kønig.

En opgørelse fra Danmarks Lærerforening(DLF) viser, at i løbet af de kommende otte år vil mangle omkring 5.800 uddannede lærere trods dalende elevtal. På nuværende tidspunkt mangler der ifølge DLF omkring 2.500 uddannede folkeskolelærere.

Økonomien er stopklods
Hun bor i Middelfart sammen med hendes mand og to børn på 11 og 15 år. Familien har eget hus, som de skal betale af på, og udgifter som en hver anden familie med to større børn.

Netop fordi Lotte Kønig bor sammen med sin arbejdende mand, kan hun kun få 5.117 kr. om måneden i SU.

”Jeg er allerede gået ned i løn, da jeg tog mine nuværende job. Vores økonomi kan ikke hænge sammen, hvis jeg kun får omkring 5.000 kr. i SU. Det ville den kunne, hvis jeg fik det tredobbelt, sådan som det er foreslået med ordningen for voksenstuderende”, siger Lotte Kønig.

Lotte Kønig havde håbet på, at det måske var muligt at tage en læreruddannelse på fjernstudie og arbejde ved siden af. Den mulighed findes ikke i dag, og hun er også usikker på, om hun vil kunne få nok ud af et fuldtidsstudie, hvis hun skal arbejde ved siden af.

Selv om det en ordinær uddannelse til folkeskoleskolelærer som Lotte Kønig havde regnet med at tage, så har hun også undersøgt mulighederne for at læse til meritlærer for at komme hurtigere igennem uddannelsessystemet. Men netop fordi der er brugerbetaling knyttet på meritlæreruddannelsen, vil det koste hende omkring 70.000 kr. alene i uddannelsesgebyrer. 

Bertel Haarder ind i sagen
I frustration over, at hun ikke havde råd til at tage uddannelsen til folkeskolelærer skrev Lotte Kønig til undervisningsminister Bertel Haarder. Han ringede siden til Lotte Kønig og bad hende kontakte Jelling Seminarium for at få undersøgt, om uddannelsesstedet ikke kunne finde en ordning, så hun kunne få råd til at tage uddannelsen.

I samarbejde med Jelling Seminarium fandt Lotte Kønig frem til, at hun kunne få merit for sin erhvervserfaring. Hun kunne også indgå i en forsøgsordning, som Jelling Seminarium har med Vejle Kommune, hvor arbejdet som lærer kombineres med folkeskolelæreruddannelsen. Et år af uddannelsen ville hun udelukkende få ordinær SU. 

Alt i alt vurderede Lotte Kønig og hendes mand, at deres økonomi ville blive belastet for meget af, at hun skulle uddanne sig til lærer. Derfor arbejder hun fortsat i SFO’en og overvejer at vende tilbage til sit gamle fag som speditør, hvis det er muligt, når den økonomiske krise er vendt.

”Det er rigtigt ærgerligt, da jeg har en masse livserfaring og ballast, som jeg gerne vil bruge som skolelærer”, siger Lotte Kønig.