Manglende sammenhæng mellem teori og praksis får studerende til at falde fra

Omkring en tredjedel af de studerende på de store velfærdsuddannelser til fx lærer, pædagog og bioanalytiker overveje at droppe deres studie – og mange gør det. Ny AKF-rapport påpeger, at frafaldet bl.a. skyldes en oplevelse af manglende sammenhæng mellem teori og praksis og dårlig social trivsel på studiet. Bedre vejledning er en del af løsningen, vurderer FTF

AKF (Anvendt Kommunal Forskning) har netop offentliggjort en stor rapport, der stiller skarpt på landets mellemlange videregående uddannelser – de såkaldte professionsbacheloruddannelser. Baggrunden for rapporten er det store frafald blandt de studerende på disse udannelser. Helt op til en tredjedel af alle studerende overvejer at droppe studiet, viser rapporten.

De seneste ti år er antallet af studerende, som gennemfører en læreruddannelse, faldet fra 79 procent af de, der begyndte uddannelsen til 63 procent. Andelen af pædagogstuderende, som gennemfører, er faldet fra 88 procent til 80 procent.

Færre søger ind
Som Resonans beskrev i august i år bliver frafaldet særligt kritisk, da uddannelserne også optager færre og færre studerende. Optaget på sygeplejerskeuddannelsen er fx faldet fra 2.811 i 2005 til 2.240 i 2008 og på læreruddannelsen fra 3.810 til 2.645 over samme periode.

Samtidig vil en stor del af offentlige ansatte inden for de kommende år gå på pension. Tilsammen vil disse forhold kunne resultere i en akut mangel på velfærdsmedarbejdere som pædagoger, lærere og sygeplejersker, hvis ikke udviklingen vendes.

Der er derfor god grund til, at der er i disse år er stor politisk interesse for nedbringelse af frafaldet på disse uddannelser.

Svært at bruge teorien i praksis
AKF-rapporten peger på, at et centralt problem for mange af dem, der overvejer at afbryde deres uddannelse er, at de oplever en manglende sammenhæng mellem teori og praksis. En grund til at mange studerende kaster håndklædet i ringen er altså, at de føler, at det er svært at omsætte det, de lærer på uddannelsen til den virkelighed, de oplever udenfor skolen, mens de er i praktik.

Særligt markant er problemet på læreruddannelsen, hvor næsten seks ud af ti af de studerende, der overvejer at afbryde deres studie, giver udtryk for denne manglende sammenhæng. 

Vejlederen på praktikpladsen spiller her en vigtig rolle, når det handler om den konkrete kobling mellem teori og praksis i praktikperioden. I den forbindelse springer det i øjnene, at det af rapporten fremgår, at omkring hver tredje studerende, der har overvejet at springe fra mener, at deres praktikvejleder ikke havde en klar opfattelse af sin rolle i forhold til den studerende.

Ca. samme antal mener endvidere, at praktikvejlederen ikke bidrog til tilrettelæggelsen af et forløb, der fremmer læring og refleksion.

Bedre uddannelse til praktikvejlederne
I forbindelse med trepartsaftalen fra juli 2007 mellem FTF, Regeringen, KL og Danske Regioner blev der afsat 35 millioner til uddannelse af flere praktikvejledere for at sikre en kompetent vejledning af studerende under praktikperioden. Begrundelsen var netop et ønske om at ville reducere frafaldet på uddannelserne, men noget kunne tyde på, at det ikke har været nok.

FTF’s formand Bente Sorgenfrey siger:

”Den nye rapport viser med al ønskelig tydelighed, hvor vigtigt det er, at vi sørger for få vejlederne på praktikpladsen klædt ordentligt på, for praktikvejlederne er netop dem, der kan skabe den sammenhæng mellem teori og praksis, som de studerende efterlyser. Derfor er det vigtigt, at vi for det første sørger for, at de midler, der er blevet sat af til at sikre dem en uddannelse, også rent faktisk bliver brugt til det formål.”

”Dernæst peger rapporten også i retning af, at vi måske skal se på, hvordan vi kan forbedre uddannelsen til disse vejledere og sikre, at de er up to date med det de studerende undervises i.”

Mere opsøgende studievejledning
Rapporten konkluderer også, at der er en klar sammenhæng mellem at være en del af det fagligt sociale fællesskab på uddannelsen, og om man som studerende har overvejet at droppe ud.

På mange uddannelsessteder bruger de studerende ikke de vejledningsressourcer, der faktisk er til rådighed, og der er derfor midler til en øget indsats på dette område:

”Når studerende med problemer ikke kommer til vejlederne, må vejlederne jo komme til dem. Man burde derfor satse på en mere opsøgende og individuel vejledning, så de studerende der socialt og fagligt måske befinder sig på kanten af uddannelsen kan fanges op,” siger Bente Sorgenfrey.

På baggrund af rapporten foreslår FTF blandt andet:

- For at styrke sammenhængen mellem teori og praksis skal vejledningen under praktikophold forbedres. Fx i form af bedre uddannelse til praktikvejledere og et bedre samspil mellem praktiksted og uddannelsesinstitution.
- En mere opsøgende og individuel studievejledning for at få fat i de studerende, før de dropper ud. Fx i form af obligatoriske samtaler med de studerende i løbet af studietiden.
- For at øge optaget på velfærdsuddannelserne skal uddannelsernes styrker og muligheder for beskæftigelse synliggøres
- For yderligere at øge optaget skal også mulighederne for videreuddannelse synliggøres.