Mange må ikke trappe arbejdstiden ned

Reklamer har det med at være lidt bedre end virkeligheden. Og sådan er det også med de TV-spots fra Beskæftigelsesministeriet, der for tiden ruller over skærmen med budskaber som ”Med en senioraftale kan du sige god weekend om torsdagen” og ”Et par år ekstra gør en forskel”. Kampagnen skal få flere til at udskyde efterløn og pension med en senioraftale om nedsat tid, men i virkelighedens verden må mange nøjes med at kigge langt efter sådan én.

Mens Beskæftigelsesministeriet i en stort anlagt kampagne kæmper for at få ældre til at tage et par år mere i job inden efterløn og pension, er de offentlige myndigheder selv – når de optræder i rollen som arbejdsgivere – karrige med at omsætte budskabet til praksis, så man kan fastholde den ældre arbejdskraft. Langt fra alle ansatte i staten, amterne og kommunerne kan få en senioraftale om fx nedsat tid – heller ikke selv om de selv betaler den lavere arbejdstid med en tilsvarende nedgang i deres løn.

Det viser en ny særkørsel, som Socialforskningsinstituttet har foretaget for FTF’s blad Resonans.

SFI har spurgt 2.300 kommunale, amtslige, statslige og private arbejdspladser om deres konkrete indsats for at fastholde ældre på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser med tydelighed, at mange redskaber endnu er uprøvede på mange seniorer, når det gælder om at få flere til frivilligt at fravælge efterløn eller pension og tage et par aktive år mere på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsens resultat bakkes op af et rundspørge, som Resonans har gennemført til et udpluk af organisationer med offentligt ansatte. I BUPL, der organiserer de kommunalt ansatte pædagoger og klubfolk, har man fx tal for, at hele 41 pct. af dem, der er gået på efterløn, ville være blevet nogle år ekstra, hvis de kunne have fået en senioraftale om nedsat tid.

Meldingen fra de amtsligt ansatte sygeplejersker er den samme: Arbejdsgiverne er særdeles tilbageholdende med at indgå senioraftaler om nedsat tid – til trods for at der i deres fag allerede er mangel på arbejdskraft, og at ledigheden er helt i bund. Tilsvarende er de statsligt ansatte i politiet heller ikke tilfredse med deres muligheder for at få senioraftaler (læs mere i de efterfølgende artikler).

Det er bl.a. økonomien, der presser arbejdsgiverne, lyder budskabet fra såvel Dansk Sygeplejeråd som BUPL. Og de seneste år, hvor kommunernes økonomi er blevet strammere, er det ikke blevet bedre, selv om alle samtidig snakker mere og mere om at holde på de ældre.

Men den stramme økonomi er ikke hele baggrunden. For på mange offentlige arbejdspladser kan de ansatte ikke engang få en senioraftale om nedsat tid, selv om de tilbyder selv at betale gildet. Det gælder fx på mere end hver tredje kommunale arbejdsplads og mere end hver fjerde af de offentlige arbejdspladser under amterne, viser de nye tal fra SFI.

Formand for hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey, der samlet repræsenterer mere end 450.000 offentligt og privat ansatte, siger:

”Man må sige, at det er paradoksalt, at det offentlige som en meget stor arbejdsgiver ikke selv er i stand til at tilbyde senioraftaler til alle, der mener, de kan tage et par år mere i jobbet. Vi ved fra andre undersøgelser, at nedsat tid for mange er det, der skal til, for at de magter at fortsætte, mens andre ønsker sig mere efteruddannelse og nye udfordringer. Folk er forskellige, og det kan man netop tage højde for i senioraftaler mellem ansatte og arbejdspladsen. Budskabet om, at folk skal prøve at få en senioraftale i stedet for at gå på efterløn, er det rigtige. Vi har brug for, at flere bliver længere i jobbet. Men hvis man opfordrer de ansatte til det, er det en god idé at sikre, at arbejdsgiverne også vil føre det ud i praksis”, siger Bente Sorgenfrey.