Mænd mangler på velfærdsuddannelserne

Fremtidens velfærd er truet af personalemangel. Samtidig er der langt mellem mændene på professionsuddannelserne. FTF, KL, Danske Regioner og Rektorkollegiet for professionshøjskolerne vil med en ny national strategi satse på at få blandt andet flere mænd til at begynde på uddannelserne til fx sygeplejerske, pædagog og lærer

Mindre end hver fjerde studerende, som begynder på pædagoguddannelsen og hver tredje, der begynder på læreruddannelsen er en mand. Blandt de studerende, der begynder på sygeplejerskeuddannelsen er det kun lidt mere end hver 20., der ikke er af hunkøn.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af mandlige studerende på de mellemlange velfærdsuddannelser – der typisk er professionsbachelorer - stort set har været konstant siden 1995. På de fleste af professionsbacheloruddannelserne er mindre end 20 procent af de studerende mænd.

Derfor er der brug for at tiltrække flere mænd til netop professionsuddannelserne i den offentlige sektor, mener FTF, KL, Danske Regioner og Rektorkollegiet for professionshøjskolerne. I den nationale strategi for velfærdsuddannelserne, som de fire parter offentliggør den 30. april, kommer der blandt andet forslag om at fokusere på at få flere mænd til at søge ind. 

Fokus på mænd
Derfor foreslår den nationale strategi blandt andet, at mænd bliver en målgruppe for sig i forhold til formidling. 

Unge mænd skal i højere grad end i dag kunne se sig selv på velfærdsuddannelserne og i et job i den offentlige sektor bagefter. Allerede ved studievejledningen i folkeskolen og ikke mindst gymnasiet skal drengene spores ind på, at velfærdsuddannelserne i høj grad er for begge køn. På enkelte uddannelsessteder på professionshøjskolerne er der allerede i dag fokus på, at mandlige studerende har andre kriterier til deres uddannelse end kvindelige studerende. Fx har Pædagoguddannelsen Nordsjælland optaget flere mænd end tidligere ved at fokusere på natur og fritid. 

Mænd uddanner sig for lidt
Mens de unge kvinder gennem de senere år er stormet ind på gymnasierne og videre i uddannelsessystemet, så ser der anderledes ud for de unge mænd. En modelberegning fra UNI-C viser, at drenge ligger langt under Globaliseringsaftalens mål om at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse.

For drenge af dansk herkomst er det omkring 40 procent, der forventes at få en videregående uddannelse.

Mangler medarbejdere allerede nu
Baggrunden for at FTF, KL, Danske Regioner og Rektorkollegiet for professionshøjskolerne er gået sammen for at udarbejde en national strategi for velfærdsuddannelserne, skyldes den kommende mangel på arbejdskraft, som vil opstå som følge af, at en stor andel af offentligt ansatte når pensionsalderen og for få unge søger ind på professionsuddannelserne.

Allerede i dag mangler der blandt andet ifølge Dansk Sygeplejeråd og Danmarks Lærerforening 2.400 uddannede sygeplejersker og 2.700 uddannede lærere.