Målinger af medarbejdere bliver ikke brugt

Offentlige ansatte bliver i højere grad målt og vejet i deres arbejde end tidligere – det viste stregkodedebatten under den seneste valgkamp blandt andet. Men målingerne bliver for sjældent brugt konstruktivt af toplederne, mener to ud af tre FTF-lederne på offentlige arbejdspladser. En ny undersøgelse viser, at to ud af tre FTF-ledere som daginstitutionsledere, chefsygeplejersker og skattechefer oplever, at der kun i ringe eller nogen grad bliver fulgt op på de målinger, der sættes i værk

Brugerundersøgelser, procesbenchmaking og selvevaluering er nogle af de målemetoder, som medarbejdere møder i stigende grad på mange offentlige arbejdspladser. Men i mange tilfælde bliver resultaterne af målingerne af socialrådgivere, politiassistenter, fysioterapeuter og andre FTF’ere ikke brugt på arbejdspladsen. Det viser en ny undersøgelse fra FTF.

37 procent af FTF-lederne oplever, at topledelsen i nogen grad i sætter forskellige målinger i værk, mens 20 procent kun oplever det i ringe grad. 42 procent af FTF-lederne oplever i høj grad, at topledelsen som kommunaldirektøren, amtsdirektøren og departements- og styrelseschefen sikrer, at indsatser og effekter af medarbejdernes arbejde bliver målt.

Offentlige topledere er åbenbart bedre til at sætte målinger i gang end til at bruge dem effektivt, når resultatet af målinger foreligger. I FTF-undersøgelsen oplever kun 34 procent af de adspurgte, at toplederen i høj grad er garant for, at der bliver fulgt op på det målte. 66 procent – eller to ud af tre FTF-ledere – svarer, at topledelsen kun i ringe eller i nogen grad formår at følge op på det målte. 

Skaber rotteræs og refleksion

Professor Peter Dahler-Larsen fra Syddansk Universitet arbejder med evalueringsforskning, og han nikker genkendende til resultaterne fra FTF-undersøgelsen.

”Resultaterne fra meget evalueringsforskning viser, at der i mange organisationer bruges meget tid på at få udformet og opsat rammer for en evaluering eller måling, mens det kniber med en egentlig opfølgningen”, siger Peter Dahler-Larsen.

Selv om der tit mangler konkrete opfølgninger på målinger og evalueringer, så er der også tit en indirekte effekt, der kan få både negative og positive konsekvenser, mener professoren fra Fyn.

”Nogle medarbejdere kan opleve det som et rotteræs, fordi de har fået opfattelsen af, at meningen med målingen er, at de skal løbe stærkere. I andre tilfælde kan det få ledere og medarbejde til at reflektere over, hvordan de bruger deres tid og faglighed”, siger Peter Dahler-Larsen.

Ændrede målemetoder

Netop målingen og opfølgningen af målingen er en af de ni anbefalinger fra Kodeks for offentlig topledelse, som statsministeren var med til at lancere før sommerferien. FTF-undersøgelsen bygger på svar fra 558 FTF-ledere placeret på alle ledelsesniveauer på offentlige arbejdspladser. De har svaret på, hvordan deres topledelse lever op til tre af de ni anbefalinger i Kodekset for offentlig topledelse.

Adm. direktør Peter Gorm Hansen fra Kommunernes Landsforening er med i bestyrelsen for Forum for offentlig topledelse, der har udarbejdet kodekset. Han mener, at der skal ske en ændring i de metoder, man måler på, hvis FTF-lederne fremover skal opleve, at der bliver fulgt op på målene.

”I lang tid målte vi kun på input i den offentlige sektor – fx hvad kan vi få for 500 mio. kr. i ældreplejen. Groft sagt var det først, da der var tilfælde hvor plejehjemmets personale ikke skiftede ble på de ældre, at vi begynder at tale om effekt og kvalitet”, siger Peter Gorm Hansen.

Ifølge KL’s direktør er der sket en udvikling gennem de senere år i retning af både at måle på ”input” og ”resultat” samtidig.

Kvalitetsdebatten er ikke for alvor på dagsordenen

Debatten om måling af kvalitet offentlige ydelser, mener Peter Gorm Hansen, er en svær debat.

”Det kan meget let blive en gratis omgang at sige, at man skal måle på kvaliteten. For hvilke former for kvalitet skal man så måle? Hvis jeg fx siger, at det er en kvalitet i undervisningen i folkeskolen, at skolebørn skal have et bestemt ordforråd, når de er otte år, så vil der hurtigt være ti eksperter, der ved meget mere om området end jeg, og som har hvert deres bud på hvilke kvaliteter, der i stedet burde måles på i folkeskolen. Vi skal blive bedre til at italesætte, hvad der er kvalitet i den offentlige sektor og i de faglige miljøer, hvis kvalitetsmålinger skal være et parameter”, siger han.

Det er der faktisk lagt op til. Kommunalreformen vil også omfatte oprettelsen af et evalueringsinstitut.

Peter Dahler-Larsen oplever også, at kvalitetsmålinger kun bliver brugt i begrænset omfang.

”Kvalitet bliver ofte oversat til tid. Og tid er penge, så det er fortsat stadig økonomiske parameter, der ligger til grund for målinger og evalueringer på offentlige arbejdspladser”, siger han.

Højtuddannede har flest kvalitetsmålinger

Peter Dahler-Larsen henviser til, at uddannelsesniveauet også er en afgørende faktor for hvorvidt, der måles på kvalitet frem for effektivitet.

”Faggrupper med en stræk forskningstradition bliver oftere målt på kvalitet frem for tidsforbrug end faggrupper med lavt uddannelsesniveau. Fx er det legitimt at få lov til at måle, hvor mange lofter rengøringspersonalet kan nå at skure på en arbejdsdag end det er at måle antallet af operationer hos læger. Lægerne vil med hjælp af deres forskningsresultater få sat en dagsorden, der handler om kvalitet frem for tidsforbrug”, siger Peter Dahler-Larsen.

Han mener, at en styrket faglig dokumentation fra forskningsprojekter og vidensindsamling blandt lærere, pædagoger og andre FTF-grupper kan være med til kvalitet i højere grad bliver et måleparameter fremover.