Lovforslag svækker syges retssikkerhed

Et nyt lovforslag rammer mennesker på sygedagpenge urimeligt hårdt og svækker retssikkerheden for den enkelte. Ifølge forslaget til en ny sygedagpengelov får arbejdsgiverne krav på hidtil fortrolige oplysninger fra den praktiserende læge om, hvad den sygemeldte fejler. Lovstramningen betyder også, at borgerne risikerer at miste retten til sygedagpenge, hvis de glemmer at svare på breve inden de fastsatte tidsfrister. Alt i alt et udspil, der kan få den modsatte effekt af hensigten, nemlig kommunal kassetænkning og en svækkelse af retssikkerheden, advarer FTF og flere retseksperter

Strammere krav til kommunernes opfølgning af sygedagpengesager og udvidede lægeerklæringer er beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) nye medicin som led i en skrappere kur, der skal få det stigende antal langvarigt syge lønmodtagere hurtigere tilbage i arbejde.

Men forsøget på at holde kommunerne og de syge mere til ilden kan betyde, at kommunerne lettere kan ”ekskludere” folk fra dagpengesystemet og dermed spare penge, lyder kritikken. Samtidig lægger han op til et brud med den fortrolighed mellem patienten og den praktiserende læge, der hidtil har været ”hellig” og omfattet af tavshedspligten. Ifølge lovforslaget skal familielægen nemlig fremover dokumentere sygdommen og vurdere den sygemeldtes funktionsevne over for arbejdsgiveren. Og det sidste mener professor i socialret Kirsten Ketscher ikke, at de praktiserende læger har forstand på.

”Det kan være betænkeligt at give de praktiserende læger kompetence til at vurdere, om folk er for syge til at arbejde, for de har ikke forstand på arbejdsmarkedet. Det er at tildele dem meget stor vægt, og man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvad disse lægeerklæringer egentlig er værd”, siger Kirsten Ketscher.

FTF utryg ved andre aktører
FTF, der har fået lovforslaget i høring, støtter fuldt ud ønsket om at nedbringe sygefraværet, men er kritisk overfor, at forslaget ændrer ved grundlæggende retssikkerhedsprincipper for lønmodtagerne på flere punkter. Udover mulighed for at overgive fortrolige sygdomsoplysninger til arbejdsgiverne er FTF bekymret over brugen af såkaldt andre aktører til fx arbejdsprøvning. Her går bekymringen på, om der er god nok hånd i hanke med, hvordan andre aktører håndterer personfølsomme oplysninger. Men det bekymrer ikke Kirsen Ketscher.

”Det er lidt gammeldags og udokumenteret at påstå, at private aktører sløser mere med personoplysninger. Der begås fejl alle steder, og der er masser af eksempler på, at personoplysninger flyder i det offentlige”, mener hun.

Hun peger også på, at persondataloven gælder både i det private og det offentlige, og i øvrigt er det præciseret i lovforslaget, at indsatsen og kvalitetsvurderingen under alle omstændigheder er kommunens ansvar.

Rent faktisk roser hun, at der med forslaget stilles mere formelle krav til kommunerne omkring visitation, erklæringer, tidsplaner osv.

”Det overordnede mål er jo at få folk hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, og her har masser af kommuner været for slappe, så folk er faldet ud af bunden af systemet efter et år”, siger hun.

Skrappere kontrol med syge
Blandt andet skal kommunerne fremover følge op på de alvorligste sager mindst hver fjerde uge, mod tidligere hver ottende uge, og de sygemeldte skal deles ind i tre kategorier, alt efter hvor hurtigt de vurderes at kunne vende tilbage til arbejdspladsen. Det gør mange kommuner i forvejen, men nu er det et formelt krav, så kommunerne har fælles retningslinier for, hvordan de skal prioritere indsatsen, nemlig målrettet de alvorligste sager. Det er en fordel både for kommunerne og den sygemeldte, mener Kirsten Ketscher.

”Kommunerne har tabt mange retssager på grund af manglende opfølgning, og det kunne være undgået med mere formelle krav. For de sygemeldte giver det mere gennemsigtighed i sagsbehandlingen og gør det mere klart, om reglerne er overtrådt”, påpeger hun.

Dermed kan det udelukke chikane og give bedre klagemulighed for borgerne, hvis reglerne overtrædes.

”Skriftlighed i sagsbehandlingen giver altid bedre bevisstilling for borgerne”, slår Kirsten Ketscher fast.

FTF finder det dog uheldigt og ridigt at inddele folk i tre grupper, fordi det er i modstrid med princippet om individuel sagsbehandling. Men det er Kirsten Ketscher uenig i, for de hidtidige, mere løse og åbne opfølgningsforløb har givet mange sager om smøl fra kommunernes side.

Hård straf for forglemmelser
Et andet problem med lovforslaget, der efter planen skal træde i kraft allerede 1. januar 2005, er reglerne omkring borgernes indberetningspligt. Det mener Søren Kjær Jensen, der er advokat med speciale i bla. arbejdsskadesager og sygedagpengesager.

Ifølge udspillet skal den sygemeldte indsende et oplysningsskema om sin helbredstilstand til kommunen i starten af sygeforløbet. Her er svarfristen en uge efter afsendelsen af brevet fra kommunen, og hvis den overskrides, fx pga. af forsinkelser i posten, uopmærksomhed eller ren forglemmelse, kan kommunen bestemme, at den syges dagpenge skal ophøre. Ikke blot midlertidigt - indtil skemaet bliver udfyldt - men helt og aldeles, og det er en uforholdsmæssig hård straf, mener Søren Kjær Jensen.

”Det er en meget indgribende sanktion for en formel fejl og i lyset af vigtigheden af de oplysninger, som et sådant oplysningsskema kan indeholde”, siger Søren Kjær Jensen.

Han er for så vidt enig i, at det er vigtigt at sætte tidligt ind, og det ville derfor give en vis mening, hvis sygedagpengene i en sådan situation blev standset, SÅ LÆNGE skemaet ikke var udfyldt og sendt tilbage til kommunen. Men at give kommunen adgang til at standse dagpengene helt og aldeles vil ligefrem tilskynde kommunerne til at bruge en sådan mulighed til at lade folk ryge ud af systemet. En tilskyndelse, der formentlig ikke vil blive mindre med forslaget om, at statsrefusionen på 50 procent skal sættes ned til 35 procent efter seks måneders sygemelding, mener han.

Straf til kommuner gør ikke syge raske
FTF har i den forbindelse påpeget i sit høringssvar til ministeren, at en nedsættelse af refusionen er unfair over for kommunerne, fordi længden af sygedagpengeudbetalingen afhænger af mange forhold, som kommunen ikke har indflydelse på, som fx ventetider i social- og sundhedssystemet og sygdommens karakter.

Og her frygter FTF, at forslaget vil medføre en øget tendens til, at syge presses for tidligt i arbejde med større risiko for tilbagefald eller en forsinket helbredelse.

”Sygemeldte bliver ikke raske efter et halvt år, fordi kommunen derefter selv skal betale flere udgifter til sygedagpenge. Samtidig er vi ikke tilhænger af, at kommuner, der yder en god sagsbehandling ’straffes’ økonomisk, da et længerevarende sygdomsforløb kan være udtryk for kvalitet i sygedagpengeopfølgning”, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.