Ledere skal blive klogere på hverdagen

Den nye lederuddannelse, der bliver udbudt i år som en del af trepartsaftalen, skal lægge stor vægt på de offentligt ansatte lederes daglige praksis. Det er parterne bag aftalen enige om. Lederne skal også turde lade blufærdigheden falde og lade sig bedømme med eksamen i deres evner i praktisk ledelse, mener forsker

Praksisnærhed. Det er kodeordet, når man spørger repræsentanter for både arbejdsgivere og faglige organisationer i det offentlige om, hvad der er vigtigt at få ind i den nye lederuddannelse på diplomniveau – en uddannelse, der som supplement til den kendte diplomuddannelse er under udvikling. 

Uddannelsen skal ifølge trepartsaftlaen kunne udbydes senest 2. halvår af 2008. Designet af indhold og form er endnu i sin indledende fase, men skal man tro udmeldinger fra både KL, Danske Regioner og Personalestyrelsen vil der blive lagt stor vægt på, at undervisningen får en tæt kobling til ledernes hjemlige praksis og lederopgave.

Daglig adfærd ekstremt vigtigt
”Teori og forskningsresultater er fint og skal selvfølgelig også med, men det personlige og lederens adfærd i det daglige er en ekstremt vigtig del. Hvis man vil udvikle kompetencer, der reelt ændrer adfærden hos lederen, så kommer man ikke udenom at gå tæt på det personlige lederskab. Eksempelvis skal man ikke kun lære om coaching som leder; man skal også selv udsættes for at blive bevidst om sin egen ledelsespraksis. Vi skal ikke bare give lederne en større ledelsesforståelse, men større praktisk anvendelige kompetencer. Undervisningen skal tage udgangspunkt i virkeligheden”, siger Camilla Vejlø Hartling, chef for ledelsesudvikling i Personalestyrelsen.

Også hos KL og Danske Regioner lægger man stor vægt på en tæt kobling til den hjemlige lederopgave i de nye uddannelser.

”Hensigten er ikke at lave en ny teoretisk uddannelse. Det er vigtigt, at undervisningen trækker problemstillinger ind fra hverdagen”, siger Steen Rank Petersen, seniorkonsulent i Danske Regioner.

Fysisk afhængig af gamle vaner
Annemette Digmann, afdelingschef i Region Midtjylland, har som forsker besøgt en lang række offentlige arbejdspladser gennem de senere år.

Også hun lægger stor vægt på, at ledernes nye uddannelse får tæt forbindelse til deres praksis; ikke mindst lederens relation til sine medarbejdere.

Annemette Digmann er uddannet cand. mag. og ph.d., og har skrevet flere bøger om bl.a. offentlig ledelse og organisationsudvikling og har desuden været formand for FTF's tænketank for ledelse.

Som at holde op med at ryge
Hvis uddannelse af ledere skal være indsatsen værd, skal det kunne ses i en ændret adfærd. Og det er langtfra en selvfølge i dag. Det har Annemette Digmann dokumenteret bl.a. ved at videofilme ledere på hjemmebanen efter et kursus.

”Ledere har en fysisk afhængighed af den måde, de er vant til at agere på. De skal aflæres gamle vaner, hvis der skal ske noget nyt. Og det er faktisk lige så svært at aflære gamle rutiner som at holde op med at ryge”, siger Annemette Digmann.

Hendes pointe er, at hvis man ønsker, at lederuddannelse fører til ændret lederadfærd, så er det tvingende nødvendigt med mere praksis i lederuddannelsen.

Drop blufærdigheden
Annemette Digmann foreslår, at lederne som noget nyt skal bedømmes med karakterer for deres praksis.
”Det er lidt tabu, for det er særlig pinligt, hvis man får en dårlig bedømmelse på sin adfærd som leder. Dér er man blufærdig. Men advokater, lærer og læger bedømmes jo også benhårdt på deres praksis. Det er også nødvendigt for ledere, hvis deres adfærd skal ændres. Du kan jo ikke udøve godt lederskab uden relationen til medarbejderne; den skal du nødvendigvis også bedømmes på. Og samtidig får man også kigget på medarbejdernes måde at modtage ledelse på; relationen er jo gensidig”, siger Annemette Digmann.