Ledere ønsker pligt til uddannelse
To tredjedele af lederne i det offentlige er parate til at konvertere retten til lederuddannelse til en pligt, viser ny undersøgelse. Overraskende, mener ekspert i offentlig ledelse
Uddannelse af ledere skal ikke bare være en ret, men en pligt. Det svarer 66 procent af lederne i en undersøgelse foretaget af Mandag Morgen blandt 843 ledere i den offentlige sektor. Knap 20 procent svarer nej og 14 procent ved ikke.
Med trepartsaftalen fra 2007 sikrede FTF, at offentlige ledere har ret til lederuddannelse på diplomniveau. FTF repræsenterer mere end 25.000 ledere, bl.a. skoleledere, institutionsledere og afdelingssygeplejersker.
At to tredjedele af lederne i det offentlige nu er parate til at konvertere retten til lederuddannelse til en pligt, er en overraskende stor del, mener professor ved Syddansk Universitet og ekspert i offentlig ledelse, Kurt Klaudi Klausen.
”Det er samtidig glædeligt – det viser, at lederne har en forståelse for, at det er nødvendigt at professionalisere ledelse. Det viser, at lederne har et ønske om, at det bliver legitimt at bruge tid på at uddanne sig som leder”, siger han.
Pligt vil være et godt værktøj
Henrik Langtofte, centerleder i hjemmeplejen i Kalundborg Kommune og leder for 300 medarbejdere, er netop én af den slags ledere.
Professionalisering af ledelse er et kernepunkt for ham, og han ser pligt til lederuddannelse som et godt værktøj i forhold til hans egen gruppe af mellemledere.
”Jeg så gerne, at ledere i det offentlige ikke bare havde fået ret til lederuddannelse, men pligt – fordi jeg gerne ville kunne sige til mine mellemledere, at de har pligt til at uddanne sig indenfor ledelse. Det ville give mig mulighed for at stille det som et krav”, siger han.
”Ufaglærte ledere” duer ikke
Henrik Langtofte kom til Kalundborg Kommune for tre år siden i forbindelse med kommunesammenlægningerne.
”Jeg arvede et system med tradition for sundhedsfaglig ledelse, dvs. hvor de medarbejdere, der er gode til deres profession som eksempelvis sygeplejerske, bliver ledere. Men den form for ledelseskompetence kan ikke længere leve op til kravene i en moderne offentlige virksomhed. Her det nødvendigt at have kompetencer i ledelse som en profession - sådan som man får det på en lederuddannelse”, siger han.
”Det duer ikke længere med de ”ufaglærte ledere”. De har ikke fået det abstraktionsniveau, som det giver at blive udfordret i teorien. På den måde risikerer de lettere at komme til at stå på usikker grund som ledere, og dermed udøve dårlig ledelse”, mener Henrik Langtofte.
Hans erfaring er, at de såkaldte ”ufaglærte ledere” med meget lang praktisk ledelseserfaring kan være svære at få til at uddanne sig; de føler ikke, at de behøver det, netop på grund af al deres praktiske erfaring.
”Her vil jeg gerne have et redskab, der gør det muligt for mig at sende dem på lederuddannelse”, siger han.
Livslang læring
Professionshøjskolen UCC, er en af de uddannelsesinstitutioner, der udbyder moduler i den lederuddannelse på diplomniveau, som ledere i det offentlige fik ret til forrige år.
Her er lektor og udviklingskonsulent Niels Erik Hulgård Larsen overrasket over, at så stor en del af lederne er positive over for pligt til skolebænken.
”Men forpligtelse til lederuddannelse giver på den anden side god mening, hvis livslang læring i et længere perspektiv skal være et bærende princip i samfundet”, siger han.
På skolebænken med den private sektor
Blandt lederne foretrækker næsten halvdelen (47 procent), at en obligatorisk lederuddannelse er sammensat af blandede hold med offentlig og privat ansatte ledere. 27 procent ville foretrække hold med ledere fra forskellige offentlige institutioner, mens 24 procent ville foretrække holde sammensat udelukkende med ledere fra samme institutionsbaggrund.
