Kvalitetssystemer skal beskytte politikere mod møgsager

Dokumentation af offentligt ansattes arbejde bliver i højere grad brugt som forsikringsinstrument for politikerne end til at udvikle kvaliteten, mener professor Peter Dahler-Larsen. Han efterlyser en værdidebat om kvalitetsbegrebet – også for at sikre, at medarbejderne ikke flygter

Udadtil handler det om at forbedre kvaliteten i den offentlige sektor. Indadtil handler det mere om at lave et system, der sikrer, at politikerne ikke kommer i fedtefadet.

Det er at holde de offentligt ansatte til grin ikke åbent at diskutere, hvorfor de skal dokumentere, mener professor Peter Dahler-Larsen fra Syddansk Universite.

Han tager kvalitetsbegrebet op i sin nye bog ”Kvalitetens beskaffenhed”, der blandt andet  handler om evalueringskultur og kvalitet. Professoren fra Institut for Statskundskab i Odense efterlyser en værdidebat om kvalitet.

”Når vi skal diskutere kvalitet – fx i forbindelse med kvalitetsreformen – er det vigtigt at være klar over, hvilket mentalitetsskifte, den offentlige sektor har været igennem. Altså at kvaliteten er blevet organisatorisk og ikke længere defineres af den enkelte medarbejders faglighed i en given situation. Vi er nødt til at forstå bevæggrundene for de involverede parter for at diskutere kvalitetsbegrebet kvalificeret”, siger Peter Dahler-Larsen.

Forsikring frem for udvikling
Professoren mener, at dokumentation i den offentlige sektor oftest har præg af at skulle forsikre mod fejl fremfor at skabe udvikling.

”Hvis fx en plejehjemsbeboer bliver glemt på toilettet og det gøres til en sag, så handler de lokale politikerne ved at sikre et dokumentationssystem, som viser, at medarbejderne har været på alle toiletter på plejehjemmet. Politikerne har så handlet og derved flyttet ansvaret væk fra sig selv og samtidig kan de sige, at det er en kvalitetsforbedring for de ældre. Men man kan diskutere, om det i mange tilfælde ikke er spild af tid, at medarbejderne skal bruge en masse tid og udfylde bunker af skemaer, for at undgå en fejl, der sker meget sjældent”, siger Peter Dahler-Larsen.

Han mener, at den form for dokumentation som landspolitikerne helst vil gøre brug af, er internationale evalueringer, hvor kriterierne fastsættes internationalt og udføres lokalt, som fx Pisa-undersøgelserne. Derved gøres politikerne ansvarsfri.

Ressourcer kanaliseres forkert
Som følge af den forsikrings- og kontrolmentalitet, som Peter Dahler-Larsen oplever præger dokumentationsopgaverne, følger også en tendens til, at de der skal kontrollere og sikre dokumentation, får flere ressourcer tilført end de, der skal udfører selve dokumentationen.

”I de senere år er der set mange eksempler på, at en mellemleder skal dokumentere sine medarbejders arbejdsindsats, og så skal mellemlederen dokumentere til næste led, mens næste led skal dokumentere det samme højere op i systemet. Det bliver dokumentation for dokumentationens skyld”, siger Peter Dahler-Larsen.

Han peger også på, at der er skudt en række evalueringsinstitutter op, uden at nogen har et samlet overblik dem alle.

Medarbejderne kører træt
Peter Dahler-Larsen forstår den utilfredshed, som mange offentligt ansatte oplever i forhold til dokumentationsopgaverne. Netop fordi de tager en stor del af arbejdstiden, og det kan være svært at se formålet med opgaverne i det daglige arbejde.

”Det kan komme til at koste det offentlige dyrt, hvis politikerne ikke forstår, hvad dokumentationsopgaverne betyder for medarbejdernes arbejdsglæde. Hvis man ikke formår at skabe en personalepolitik, som er med til at sikre at medarbejderne også får indflydelse på dokumentationsopgaverne, så tror jeg, at mange forsvinder. De offentligt ansatte oplever jo allerede, at de kører surt i arbejdet, fordi der er for meget administrativt arbejde og for lidt tid til borgerne”, siger Peter Dahler-Larsen.

Han synes dog, at der de seneste måneder har været tendens til, at politikerne både i Folketinget og i kommunerne er begyndt at forstå, at dokumentation kan kvæle lysten til arbejdet i den offentlige sektor. Professoren fra SDU håber så på, at de er i stand til at gøre noget ved problemet om de dokumentationsopgaver, som virker meningsløse for medarbejderne.