Kvalitetsfond redder ikke slidte skoler

Mange kommuner får ingen glæde af regeringens kvalitetsfond, der er øremærket til bedre fysiske rammer på skoler, dagtilbud, ældreboliger og idrætsanlæg. Kommunerne skal nemlig selv betale halvdelen af projekterne, men bremses af regeringens anlægsloft

Under en tredjedel af landets kommunaldirektører tror på, at regeringens kvalitetsfond vil betyde et reelt løft af de fysiske rammer på skoler, dagtilbud, ældreboliger og idrætsanlæg. Det viser en FTF-undersøgelse af næste års kommunale budgetter blandt landets kommunaldirektører. Kun 32 procent svarer ja, til at kvalitetsfonden vil betyde et reelt løft på de udvalgte områder. Hele 51 procent svarer nej til spørgsmålet.

Kvalitetsfonden på 50 mia. kr. blev lanceret af regeringen sidste år. Over en årrække skal den bruges til at forbedre de fysiske rammer for skoler, dagtilbud, ældreboliger og idrætsanlæg.
I økonomiaftalen for næste år udmøntes en milliard fra fonden. Men den milliard venter kommunaldirektørerne sig ifølge FTF’s undersøgelse ikke meget af.

Skal selv betale halvdelen
For flere kommuner er problemet, at de selv skal lægge penge på bordet for at få penge fra kvalitetsfonden - den enkelte kommune skal selv betale halvdelen af et kvalitetsfonds-projekt. Men her støder flere på regeringens anlægsloft, som betyder at kommuner tilsammen højst må bruge penge på anlæg for 15 mia. næste år. Ellers vanker der økonomisk straf fra staten.

Struer er én af de kommuner, der må melde pas på at få noget ud af kvalitetsfonden på grund af anlægsloftet. Her glæder kommunaldirektør, Claus Damgaard sig grundlæggende over, at regeringen rent faktisk prøver at gøre noget ved det efterslæb, der er på renoveringen af offentlige bygninger.

”Men vi rammes af anlægsloftet. Vi har ikke råd til at lægge de ekstra penge, der skal til for  at få tilskud fra fonden. Vi skal jo betale halvdelen af en renovering selv, men vi rammer loftet, hvis vi bruger flere penge på anlæg. Det er ærgerligt, for vi er da meget interesserede i at gøre mere. Vi ville fx gerne ha sat mere turbo på udbygningen af dagsinstitutioner. Det er nu skudt et år, ligesom vi også har skudt renovering af skoler – projekter, som for vores del ville koste 12-15 mio.”, siger Claus Damgaard.

Fra Faxe Kommune lyder nogenlunde samme budskab; KL’s opfordring til, at kommunerne holder sig inden for anlægsrammen, bliver efterlevet – og det sætter begrænsninger på renoverings-aktiviteterne.
”Der er indgået forlig om budgettet. Og det er mest sandsynligt, at der ikke afsættes yderligere nu. Hvis vi sætter mere af til fx skolerenovering, skal vores borgmester til at forhandle med landets øvrige”, siger Faxes kommunaldirektør, Sven Gerner Nielsen.

TV-avispenge
Michael Gråtang, kommunaldirektør i Halsnæs Kommune kalder kvalitetsfonden for ”TV-avis-penge”. Dermed mener han, at det udadtil lyder godt med de 50 mia. i en kvalitetsfond, men efter hans opfattelse, har kommunerne reelt allerede selv betalt til fonden via et beskåret bloktilskud – og nu kan de så få lov at bruge pengene igen; denne gang bare øremærket til særlige formål.

Også han peger på kommunernes problemer med at få del i pengene fra fonden.
”Kommunerne er under så hårdt pres, at de ingen penge har at skyde ind her”, siger han.