Kunstnernes selvforsørgelse tredoblet
Selv om man har haft succes i ”Forbrydelsen” eller været på landsturné med en kendt musiker, kan man som kunstner godt få brug for dagpenge i perioder. Det kunstneriske arbejdsmarked er i høj grad præget af freelanceansættelser frem for fastansættelser, og det giver flere ledighedsperioder. Gennem et afklaringsforløb - skræddersyet til kunstnergrupperne - er det lykkedes at få kunsterne til at være selvforsørgerne i gennemsnitligt tre arbejdsdage om ugen mod tidligere en ugentligt arbejdsdag
Op til måske 30 forskellige arbejdsgivere på et år. For så alligevel at være ramt af ledighedsperioder på dagpenge. Sådan kan arbejdslivet være skruet sammen for musikere, skuespillere, scenografer og andre kunstnere på det danske arbejdsmarked, blandt andet fordi kulturinstitutionerne sjældent har råd til fastansætte kunsterne.
Den lave danske ledighed betyder, at der i høj grad er kommet fokus på, hvordan alle ledige kan komme i job. Altså også de faggrupper, som fx kunsterne, hvis arbejdsmarked har nogle strukturer – netop på grund af freelance-situationen – der ikke ligner det gængse arbejdsmarked, hvor medarbejderne i høj grad er fastansatte.
Men gennem de seneste tre år er ledighedsgraden blandt kunstnerne faldet, viser tal fra, FTF-A. Fra november 2006 til 2007 er der sket et fald på i antallet af ledige fra 1049 til 734 ledige fuldtidspersoner. I procent er ledigheden faldet fra 15,4 til 10,6 procent.
For nogle af de kunstnere, som har haft færre og kortere ledighedsperiode end tidligere gælder det, at de har været igennem et afklaringsforløb hos ARTLAB, som er en privat virksomhed, der arbejder med at få kunstnergrupperne til i højere grad at blive selvforsørgende.
Ser på sig selv gennem nye briller
ARTLAB har gennem de seneste 10 år arbejdet med at sammensætte afklaringsforløb for dansere, sangere, scenografer, instruktører og andre faggrupper inden for det kunstneriske arbejdsmarked. Forløbene har betydet, at nogle af deltagerne er blevet afklarede med, at de ikke kan komme til at forsørge sig selv som kunsterne og derfor har søgt ud af deres oprindelige fag, mens andre er blevet afklaret omkring, hvordan de kan udvide deres jobmarked.
”På de kunstneriske uddannelser lærer man kun i begrænset omfang at markedsføre sig selv. Det giver vi vores kursister nogle redskaber til, så de kan blive bedre til systematisk at planlægge deres arbejdsliv. Det handler om at få et bredere syn på, hvordan de kan bruge deres kunstneriske kompetencer. De jobmuligheder, der er, bliver sjældent slået op og kan ikke findes i jobdatabaser. Det handler derfor om netværk, kontakter eller selv at skabe behov – og om at få produceret alle de specialmaterialer, som kunstnere har brug for under jobsøgningen”, siger Gerda Hempel, som er leder af ARTLAB.
Fx er flere af kunsterne blevet opmærksom på, at de kompetencer de har, kan bruges til teambuilding og konsulentarbejde i forskellige former for virksomheder, der ikke beskæftiger sig direkte med kunst.
”Vi er klar over, at det kun er en del af kunsterne, som har de rette kompetencer til at blive konsulenter, men det kan virkelig batte for dem, der kan. Kunstnerne udnytter nye ydelser til nye markeder og det være med til, at kunsterne i højere grad bliver selvforsørgende ved at benytte deres fag på en ny måde”, siger Gerda Hempel.
For nogens vedkommende handler det også om, at de bliver opmærksomme på, hvordan de kan få et supplerende job uden for det kunstneriske felt. En form for nichejob, som kan passe sammen med de tidspunkter, hvor kunstnere arbejder med deres fag. Det er fx som handicaphjælper eller sælger af avisabonnementer – altså jobfunktioner, der ligger langt væk fra deres fag.
Arbejdstimer tredoblet
Afklaringsforløbene hjælper generelt kunsterne til at blive mere selvforsørgende. Fx viser en undersøgelse, som ARTLAB har foretaget blandt 104, der afsluttede afklaringsforløb i slutningen af 2006 og begyndelsen af 2007, at deres lønnede arbejdstid seks måneder efter forløbets afslutning gennemsnitligt var steget fra 7,36 timer ugentligt til 22,38 timer ugentligt.
Direktøren for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Jan Hendeliowitz vurderer, at ARTLAB har opnået positive resultater med de ledige kunstnergrupper.
”ARTLAB har opnået positive resultater, men generelt har kunstnergruppen stadig en alt for høj ledighed målt i forhold til andre faggrupper. Så ARTLAB er ikke et initiativ, som kan stå alene, hvis kunstnergruppernes ledighed skal ned i nærheden af andre faggruppers. Kunstnerne er lige som alle andre forpligtiget til at være jobsøgende, når de er i a-kassesystemet, og når ledigheden er så lav generelt på arbejdsmarkedet, så kan kunsternes ledighed også bringes længere ned”, siger Jan Hendeliowitz.
Gerda Hempel fra ARTLAB lægger vægt på, at der skal være aktive kunstnere på det kunstneriske arbejdsmarked, hvis Danmark fortsat skal have et dynamisk kulturliv.
”Netop fordi det kunstneriske arbejdsmarked adskiller sig fra langt størsteparten af resten af arbejdsmarkedet i forhold til ansættelses- og jobsøgningsformer, så skal man være villig til at hjælpe kunsterne på vej til på brancherelevante områder at blive selvforsøgende, fordi de skal som alle andre, der modtager dagpenge, leve op de nuværende regler og stå til rådighed for arbejdsmarkedet”, siger Gerda Hempel.
