Kun hver tredje medarbejder oplever uddannelsesplanlægning

Samtidig med at regeringen og arbejdsmarkedets parter diskuterer vigtigheden af systematisk kompetenceløft af lønmodtagerne, som skal sikre den danske konkurrenceevne, så oplever kun 35 procent af lærere, sygeplejersker, finans- og forsikringsansatte og andre FTF-grupper, at der sker nogen planlægning af deres efter- og videreuddannelse på arbejdspladsen. Det viser en ny FTF-undersøgelse, hvor 64 procent af medarbejderne ikke mener eller ved, om der sker en uddannelsesplanlægning på deres arbejdsplads.

Cirka én ud af tre medarbejdere oplever, at virksomheden har en plan for, hvilke kompetencer virksomheden har brug for i fremtiden, og hvilke medarbejdere, der derfor skal videre- og efteruddannes. Det fremgår af en ny undersøgelse om videre- og efteruddannelse for FTF’erne. Undersøgelsen viser, at kun 35 procent af medarbejderne oplever, at der sker en uddannelsesplanlægning på deres område på arbejdspladsen. 52 procent oplever, at det ikke sker, mens 12 procent ikke ved, om der lægges planer for efter- og videreuddannelse for dem på arbejdspladsen.

Undersøgelsen er foretaget af Center for Alternative Samfundsanalyse (CASA) og konsulentvirksomheden Kubix på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som har været sendt til 1.750 FTF’ere ansat i både den private og offentlige sektor.

En af analytikerne bag undersøgelsen, sociolog Sanne Ipsen fra CASA, er ikke overrasket over, at kun 35 procent af medarbejderne mener, at der foregår uddannelsesplanlægning.

”Det stemmer overens med andre undersøgelser og cases. Uddannelsesplanlægning er mange steder ikke sat i system. Ofte bruges MUS-samtaler til at diskutere efter- og videreuddannelse for medarbejderen. Men det kommer der ikke en systematisk uddannelsesplan ud af, hvor man får analyseret hvilke kompetencer, der vil være bedst for medarbejderen at opnå, og hvilke kompetencer, virksomheden har brug for på hendes felt”, siger Sanne Ipsen.  

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, der er medlem af regeringens Globaliseringsråd mener at undersøgelsen viser, at det er nødvendigt, at virksomheden prioritere efter- og videreuddannelse meget højere.

”Hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige og have et veludviklet velfærdssamfund, der understøtter vores arbejdsmarked, så skal både offentlige og private ansatte kunne indfri de krav, der stilles til dem i fremtiden. Derfor er det nødvendigt at planlægge efter- og videreuddannelsen på arbejdspladserne. Det sker ikke i dag og det er uholdbart, da det ikke ruster medarbejderne til fx omstillinger og gør dem i stand til at inddrage den nyeste viden i deres arbejde. Efter- og videreuddannelsesaktiviteter skal med andre ord sættes bedre i system, end vi ser i dag”, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

Manglende information og interesse

Sanne Ipsen fra CASA er meget overrasket over, at mere end hver tiende FTF’er ikke ved, om der foregår en uddannelsesplanlægning eller ej på arbejdspladsen.

”Det har overrasket mig, at så mange ikke ved, om der sker en planlægning af efter- og videreuddannelse på deres arbejdsplads. Det skyldes sikkert i høj grad manglende information om de muligheder som medarbejderen har for at forbedre sine kompetencer. Samtidig mener jeg også, at det er udtryk for, at nogle medarbejdere ikke har fokus på diskussionen om videre- og efteruddannelse”, siger Sanne Ipsen.

Hun mener, at virksomhederne er nødt til at synliggøre mulighederne for videre- og efteruddannelse for medarbejderne i langt højere grad, end det sker i dag.

Færre barrierer hvor uddannelse planlægges

Sanne Ipsen henviser til, at netop når der sker en planlægning af uddannelse, kommer der en større synlighed om uddannelsesmuligheder og et større fokus på uddannelse generelt. Det kan være årsagen til, at de medarbejdere, der er på arbejdspladser, hvor der sker uddannelsesplanlægning i sig selv er mere positive i vurderingen af deres muligheder for uddannelse.

Tidligere har Resonans omtalt, at den største barriere for at FTF’erne deltager i videre- eller efteruddannelser er reducerede uddannelsesbudgetter. Hele 47 procent af FTF’erne oplever det som en barriere for at efteruddanne sig, mens 26 procent oplever travlhed på jobbet og 25 procent oplever manglende vikardækning som en barriere for at forbedre eller vedligeholde sin faglighed.

”Der er en tendens til, at de virksomheder, som har uddannelsesplanlægning, også er de virksomheder, hvor medarbejderne oplever færrest barrierer i forhold til at deltage i uddannelse”, siger Sanne Ipsen.

Lederen har stor indflydelse

Undersøgelsens resultater viser, at der er tæt sammenhæng mellem deltagelse i uddannelse og den måde lederen opleves på. Hvis der er en dialog på arbejdspladsen omkring udviklings- og uddannelsesmuligheder, så er medarbejderne mere interesserede i efter- og videreuddannelse. Samtidig oplever de medarbejdere, som har en leder, der lytter til dem, også en større mulighed for at få vedligeholdt eller løftet deres kompetencer i form af uddannelse. 

Det nødvendige kompetenceløft

Netop systematisk kompetenceløft gennem uddannelsesplanlægning er et af de temaer, der indgår i det trepartsudvalg, som regeringen og arbejdsmarkedets parter her nedsat med henblik på at komme med forslag til, hvordan der kan ske en øget efteruddannelsesindsats.

Dokumentationen i FTF’s nye undersøgelse får FTF-formand Bente Sorgenfrey til at pege på, at der er brug for et løft i forhold til FTF-grupperne. Derfor er der brug for bedre vejledning om vigtigheden af en systematisk efteruddannelse i forhold til både topledere, lederne, tillidsrepræsentanter og medarbejderne.

”Vi må få skabt nogle modeller for vejledning samt uddannelsestilbud, som passer til både små og store virksomheder. Der bør udvikles nogle incitamenter og muligheder, der understøtter arbejdspladser, der systematisk arbejder med kompetenceudvikling”, siger Bente Sorgenfrey.

Nye besparelser på vej

Bente Sorgenfrey mener, at regeringen er i gang med at udhule sine egne intentioner om kompetenceløft af danske lønmodtagere ved at skære i støtten til efteruddannelsesaktiviteter. I regeringens finanslovsudspil er der lagt op til nye besparelser på det statslige taxameter til Åben Uddannelse – dvs. det beløb, uddannelsesinstitutionerne får pr. studerende på et efter- eller videreuddannelsesforløb. Det er imidlertid langt fra første gang, der sker besparelser dér.

Opgørelser fra Undervisningsministeriet og Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling viser, at der fra 2000 til 2003 var et fald på fem procent i de offentlige udgifter til området. Samtidig er brugerbetalingen øget markant, og antallet af deltagere faldet med ni procent målt på årselever.

”Der mangler sammenhæng i regeringens politik, når statsministeren ved flere lejligheder taler om, hvor vigtigt det er, at vi har uddannelser i verdensklasse til gavn for den danske konkurrenceevne, mens vi samtidig ser finansministeren lægge op til besparelser på Åben Uddannelse”, siger Bente Sorgenfrey.