Kun hver tredje leder kan tackle stress hos deres ansatte

Mange ledere i bl.a. undervisnings-, daginstitutions-, social- og finanssektoren er dårligt rustede til at tage sig af medarbejdere, der er ramt af stress eller i farezonen for at blive det. Det svarer lederne selv i FTF’s nye lederundersøgelse. Det taler for mere uddannelse til lederne i stress og psykisk arbejdsmiljø, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Stress koster hvert år samfundet millioner af kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Stress er skyld i en fjerdedel af alle sygedage. Stress er blevet kåret som det næststørste arbejdsmiljøproblem af EU – kun overgået af ryg- og lændeproblemer. Alligevel er størstedelen af lederne indenfor FTF-faggrupper som lærere, sygeplejersker, pædagoger, finansfolk, socialrådgivere, ergoterapeuter og fysioterapeuter usikre overfor, hvordan de skal tackle problemer med stress blandt deres medarbejdere. Ifølge en ny spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 1500 ledere føler kun knapt hver tredje – eller 31 procent – sig i meget høj eller høj grad rustet til opgaven. Størstedelen af lederne svarer i undersøgelsen, at de kun i nogen grad eller i meget lille grad føler sig sikre på, hvad de skal gribe og gøre i, når medarbejdere er ramt af stress eller i farezonen for at blive det.

Stress er ellers udbredt blandt medlemmer af FTF-organisationer, der også tæller fx Danske Bioanalytikere, PROSA, Jordemoderforeningen og Kost og Ernæringsforbundet.

Ifølge en tidligere undersøgelse fra 2006 om FTF’ernes psykiske arbejdsmiljø ligger hver ottende FTF’er helt oppe i det røde felt, når vi taler om at føle sig stressede. Samtidig føler hver femte sig ”noget” stresset.

20 procent har en plan

Ifølge de nye tal fra FTF’s lederundersøgelse, der offentliggøres i marts, er det kun hver femte leder, der kan læne sig op ad en handlingsplan for, hvordan man nedbringer stress på arbejdspladsen. Værst ser det ud blandt de offentlige ledere, der fx er mellemledere ansat på hospitaler, sygehuse og socialkontorer eller som ledere af daginstitutioner og skoler. Her siger 20 procent ja til, at der findes en handlingsplan mod stress, mens 27 procent af deres lederkolleger i det private, som fx er ledere i finans- eller forsikringssektoren, svarer bekræftende.

Ifølge undersøgelsen efterspørger en stor del af lederne et større kendskab til, hvordan de kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Omkring hver tredje leder mener, at han eller hun – i enten meget høj eller høj grad - har brug for et større kendskab, mens hver anden leder i en eller anden udstrækning har brug for øget kendskab, viser de nye tal.

Der skal uddannelse til

FTF’s formand Bente Sorgenfrey finder det alvorligt, når så mange ledere mangler viden om, hvordan man arbejder med stress - og i det hele taget forbedrer det psykiske arbejdsmiljø.

”Når langt størstedelen af lederne i en eller anden udstrækning føler sig usikre på, hvordan de skal tage sig af stressede eller potentielt stressede medarbejdere, er der altså noget, der taler for, at vi skal være langt mere opmærksomme på, at lederne får de redskaber, der skal til. Samtidig er det vigtigt, at flere virksomheder får formuleret en stresspolitik,” siger Bente Sorgenfrey.

Bente Sorgenfrey mener, at der må ske en opkvalificering af ledernes uddannelse, så de ledere, der mangler kompetencer til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, fremover får disse kompetencer.

”Lederrollen – og især rollen som mellemleder – er svær i disse år. Der hviler et stort pres på medarbejderne – og dermed også på lederne. Vi ved også, at der sker forandringer i stor stil på arbejdsmarkedet, fx sammenlægninger, fusioner, kommunalreform, osv., som det kan være en meget vanskelig opgave for en leder at styre medarbejderne igennem. Det er helt afgørende, at lederen er kompetencemæssigt klædt på til dette,” siger Bente Sorgenfrey.

Bente Sorgenfrey mener, at det er oplagt at se på, hvordan man kan opkvalificerer lederne i forbindelse med det arbejde med en kvalitetsreform, som regeringen har igangsat. Hun opfordrer derfor statsministeren til at sætte opgaven på dagsordenen.

”Stress forringer mulighederne for at fastholde og tiltrække medarbejdere på det offentlige arbejdsmarked. Stress forringer den kvalitet, som borgerne oplever. Medarbejdere, der har det godt, kan klare meget mere,” siger Bente Sorgenfrey.

Mellemlederen føler sig klemt

Det kommer ikke bag på skoleleder for Hørsholm Lille Skole, Bjørn Godt-Hansen, at så mange af hans lederkolleger ifølge FTF’s lederundersøgelse føler sig usikre på, hvordan de skal tackle stressede medarbejdere – og i det hele taget skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.

Bjørn Godt-Hansen mener, at mange af hans kolleger har svært at skelne mellem, om folk har travlt, eller om de er stressede, om de har urimelige arbejdsvilkår, eller om det også er fordi, konen og fire børn er ved at flytte hjemmefra, som han siger.

”Mange ledere føler faktisk ofte skyld, når deres medarbejdere rammes af stress. Samtidig bliver de i høj grad holdt ud i strakt arm. Ikke topcheferne, der bliver kørt til arbejde, men de, der har medarbejdere i det daglige. Ledere mødes af en lang række modsatrettede signaler fra medarbejdere, dem fra toppen, fra sagkyndige og fra pressen. De er pressede fra deres medarbejdere og ovenfra finder de ingen støtte. Det skaber stor usikkerhed,” siger Bjørn Godt-Hansen.

Bjørn Godt-Hansen mener, at lederen er nødt til at træde i karakter – både overfor sine ansatte, men også overfor sine overordnede.

”Men hvis lederen ikke ved, hvad han eller hun selv mener, er det rigtig, rigtig svært at tale med andre om, hvad de mener,” siger Bjørn Godt-Hansen, der har været leder i snart 37 år, og afholder kurser om psykisk arbejdsmiljø for arbejdsgivere og sikkerhedsrepræsentanter.

På sin arbejdsplads laver Bjørn Godt-Hansen indimellem aftaler med sine kolleger om, at de kan tage en undervisningsfri dag, hvis han kan se, at de har for meget at lave.

”Det er en del af det at respektere, at nogle har meget at lave og at man ikke altid kan forudse, at opgaverne hober sig op, og skal løses på en gang. Det skal være tilladt at trække stikket ud en gang imellem,” siger Bjørn Godt-Hansen.

Ordet på bordet

Henrik Holt Larsen, professor på CBS, mener også, at det i høj grad handler om at få italesat problematikken på den enkelte arbejdsplads:

”Jeg er meget varm på, at man udarbejder en personalepolitik. Processen med at få den lavet er næsten det vigtigste, for så får man sat nogle ord på, hvad det er, der kan stresse og hvad man kan gøre for at dæmme op for stress. Samtidig er det vigtigt, at lederne generelt bliver bedre til at uddelegere arbejdet og give mere ansvar og flere frihedsgrader. Det modvirker stress blandt de ansatte,” siger Henrik Holt Larsen.

Ifølge Henrik Holt Larsen er det særlig vigtigt, at netop FTF-lederne er i stand til at tackle medarbejderes stress.

”Vi ved jo, at det er hårdt at være fx politibetjent, pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske. Fordi det netop er så opslidende, er det ekstra vigtigt, at lederne er gode personaleledere og ved, hvordan de skal agere fx i forhold til stress,” siger Henrik Holt Larsen.

Ifølge FTF-undersøgelsen fra 2006 er der en tæt sammenhæng mellem generel personalepleje og forekomsten af stress på arbejdspladser. Der er markant mere stress på de arbejdspladser, hvor medarbejderne mener, at plejen kan ligge på et meget lille sted.

Det siger lederne
Ifølge de første resultater af FTF’s nye spørgeskemaundersøgelse blandt flere end 1500 ledere føler kun knapt hver tredje – eller 31 procent – sig i meget høj eller høj grad rustet til at tackle stress blandt deres medarbejdere.

Undersøgelsen viser også, at det kun er hver femte leder, der kan læne sig op ad en handlingsplan for, hvordan man nedbringer stress på arbejdspladsen.

Værst ser det ud blandt de offentlige ledere, der typisk er mellemledere ansat på hospitaler, sygehuse og socialkontorer eller som ledere af daginstitutioner og skoler. Her siger 20 procent ja til, at der findes en handlingsplan mod stress.

Lidt flere, nemlig 27 procent af deres lederkolleger i det private har en handlingsplan mod stress.

Omkring hver tredje leder mener, at de – i enten høj eller meget høj grad - har brug for et større kendskab til, hvordan de kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø.
Samtidig har hver anden leder i en eller anden udstrækning brug for øget kendskab, viser de nye tal.

Skab en god kultur

Ifølge Bjørn Godt-Hansen, skoleleder for Hørsholm Lille Skole, kan man som leder arbejde med at nedbringe stress og skabe det gode, psykiske arbejdsmiljø ved at:

Skabe en kultur, hvor man kan kommunikere med hinanden, hjælpe hinanden og tale med hinanden - også om private ting. Og lederen skal tage téten.

Skabe et fælles sprog, så man ikke benytter ordet stress, medmindre der er tale om stress. Det er svært at undgå at se stress som noget alment. Og farligt, hvis alle ser sig selv som den svage part.

Det skal være tilladt at kvaje sig og få aflad for det. Man skal kunne tale om det, der generer én.

Lederen skal træde i karakter - også overfor sine overordnede. Hvis lederen ikke ved, hvad han eller hun selv mener, er det rigtig, rigtig svært at tale med andre om, hvad de mener. Uddannelse er en god idé.

Det skal være tilladt at blive hjemme – evt. arbejde hjemme - en gang imellem, hvis man har for mange opgaver.

Man skal også kunne være sammen privat, fx tage ud at bowle. Man skal vide, hvad hinandens børn hedder, så man kan tale om privatlivet også. Og lederen skal tage initiativet.

Alle MUS-samtaler skal indeholde stress som et fast punkt.