Kun hver tredje arbejdsplads satser på seniorerne

Det er kun hver fjerde arbejdsplads i sundhedssektoren og hver anden i finanssektoren, der ifølge medarbejderne gør en indsats for at få de ældste medarbejdere til at blive i stedet for at gå på efterløn, viser ny rapport. Arbejdspladserne er i dag ikke attraktive i en sådan grad, at seniorerne vælger jobbet til og efterlønnen fra. Rapporten viser, at otte ud af ti medarbejdere i alderen 45-54 år regner med at forlade arbejdsmarkedet senest som 62-årige

Hvis virksomhederne fremover vil fastholde flere ældre medarbejdere, så skal virksomhedsledelserne, mellemlederne, afdelingsledere og kolleger til at se på de ældre medarbejdere med nye briller, viser en ny rapport om seniorerne i sundhedssektoren og finanssektoren. Ifølge rapporten ”Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer” mener kun 37 procent af de adspurgte, at deres arbejdsplads har en seniorpolitik eller på anden måde målrettet forsøger at fastholde de medarbejdere, der er 55 år eller derover.

83 procent af den aldersgruppe fra 45-54 år forventer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er mellem 60-62 år, viser rapporten. Samtidig er det også i den aldersgruppe, at medarbejderne finder deres arbejde mest attraktivt viser rapporten, der er finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen, er udarbejdet af Rambøll Management og Gerontologisk Institut i samarbejde med Finansforbundet, Dansk Sygeplejeråd og FTF.

FTF’s formand mener, at virksomheden skal tage den enkelte senior alvorlig.

”Den store afgang blandt de der for få år siden var tilfredse, skyldes måske, at en seniorpolitik i høj grad er en afviklingspolitik i stedet for en udviklingspolitik rettet mod samtlige ældre medarbejdere. Der skal i højere grad laves en individuel plan for den ældre medarbejder, frem for at tro at alle ældre medarbejdere er ens”, siger Bente Sorgenfrey.

Større individuel indsats

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er ikke overrasket over, at kun 37 procent af virksomhederne har en seniorpolitik eller noget, der ligner.

”En rundspørge til regeringens virksomhedspanel viste, at kun hver fjerde af virksomhederne i panelet har formuleret en seniorpolitik. Samtidig ved vi, at de virksomheder, der har en seniorpolitik, er meget tilfredse med den. Derfor opfordrer jeg til og håber, at flere virksomheder udarbejder en seniorpolitik. Eller i hvert fald gør sig nogle tanker om, hvordan de ældre, der gerne vil arbejde – måske ikke længere på fuld tid, fordi de også vil have tid til børnebørn og kolonihave – kan komme til det.

Jeg ser en seniorpolitik som et helt naturligt led i en moderne virksomheds personalepolitik. Det handler jo dybest set om god ledelse – om at have øje for hver eneste medarbejder uanset alder”, siger Claus Hjort Frederiksen.

FTF’s formand, Bente Sorgenfrey mener også, at det handler om at skabe ordentlige rammer for alle aldersgrupper på arbejdsmarkedet.

”Det virker absurd, at størstedelen af de medarbejdere, der i dag oplever deres arbejde som attraktivt, forventer at trække sig tilbage tidligt i løbet af en kort årrække. Men hvis otte ud af ti før-seniorer regner med at de vil gå på efterløn, før de er fyldt 63 år, så må det være, fordi de har oplevet, at de eksisterende seniorordningerne ikke skaber de nødvendige rammer for de ældste medarbejdere. Både denne rapport og tidligere undersøgelser har peget på, at de ældre ofte føler sig presset ud af arbejdsmarkedet ”, siger Bente Sorgenfrey.

Forskellige behov og kompetencer

Rapporten om sygeplejerskerne og de ansatte i finanssektoren viser, at de ældste medarbejdere i mindre grad end deres yngre kollegaer oplever stress, højt arbejdstempo og skiftende vagter som et problem på arbejdspladsen. Alligevel bliver ”et dårligt helbred” og ” for højt arbejdstempo” ofte nævnt som hovedårsager til, at de ældre forventer at trække sig tilbage tidligt.

For andre er det frygten for ikke at slå til fagligt, der får dem til at kvitte jobbet. Virksomhederne prioriterer heller ikke de ældres faglighed i lige så høj grad som yngre medarbejdere. Fx peger 59 procent af de 55-60-årige og 68 procent af de medarbejdere der ældre end 60 år, der har mulighed for at deltage i efter- og videreuddannelse vil ændre deres arbejdssituation til det bedre.

”Det fremgår klart af rapporten, at man ikke bare skal regne med, at de ældste medarbejdere er en svag gruppe og at indsatsen for fastholde dem på arbejdspladsen handler om at pakke dem ind og give dem aldersbetingede særordninger. Ældre medarbejdere er i lige så høj grad som de yngre præget af individuelle forskelle. Nogen har brug for nedtrapning, mens andre snarere ønsker flere og større udfordringer, hvis de skal have lyst til at blive længere på arbejdspladsen. Det er på høje tid, at der gøres op med den til tider negative holdning til ældre medarbejdere", siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey.

”Målet er, at flere ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Men det er vigtigt at understrege, at debatten kommer ind i en blindgyde, hvis der udelukkende fokuseres på spørgsmålet om efterløn eller ej. Det er langt mere konstruktivt og virkningsfuldt at sætte ind på at skabe et godt arbejdsmiljø, så det bliver lysten, der driver værket. En sådan indsats retter sig desuden mod hele arbejdsstyrken og vil medvirke til at nedbringe sygefravær og nedslidning. Og vi skal jo huske på, at det overordnede mål er at sørge for, at arbejdsstyrken, både nu og fremover, er af den rette størrelse i forhold til løsning af opgaverne, så vigtigheden af at begrænse samtlige udstødningsmekanismer kan ikke understreges kraftigt nok.”